Det sidste forsøg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Igang
Sonta er den nye pige i den brogede flok. De andre kender til at leve et dobbeltliv, da de alle har deres hemmelighed, men Sonta ser ud til at gemme på langt flere overraskelser end Nova og hendes bror Lucas i deres vildeste fantasi kunne forestille sig...

1Likes
21Kommentarer
796Visninger
AA

7. Torben

"Hej smukke," næsten råbte Torden fra den anden ende af skolegården. Sonta så op fra sin mobil og gøs. Han virkede sød nok, men han var blevet farlig. Ikke bare for folk omkring hende, men også hende selv. Hun lod en hånd glide gennem sit hår og smilede blidt til ham. "Hej," svarede hun venligt og blidt i det at han kom tættere på. Han trak hende ind til sig og kyssede hende kærligt på kinden. "Jeg elsker det du har gjort ved dit hår i dag," fortsatte han blidt og lod hånden køre hen over hendes hoved. Hun smilede roligt og svarede venligt: "Tak." I en diskret bevægelse fik Sonta trukket sig fri af Torbens kærlige favntag. "Skal vi gå ind?" hviskede hun roligt, mens hun gik imod indgangen. "Hvorfor? Jeg kan leve af din kærlighed og kildevand," udbrød han pludseligt og trak hende ind til sig igen. Hun kunne lugte hans deodorant og fik næsten ondt i hovedet. Blidt fik hun ham skubbet væk og trak lidt på skulderene mens hun blidt svarede: "Vi skulle jo nødigt komme bag ud, så de andre ville vende sig mod mig, vel? Så ville jeg blive så frygtelig ked af det." Hun lod sin hånd glide kælent ned af hans kind med et listigt, men bedrøvet udtryk i øjnene. Han nikkede opgivende og sukkede: "Jeg vil gøre alt for at forhindre det!" 

Inde i klassen så Sonta Lucas hinanden i øjnene og nikkede indforstået. Lucas rejste sig hurtigt op og gik direkte hen imod dem. "Hey Torben!" udbrød han og stalde sig lige imellem os, "Kommer du med til fest på fredag? Far og mor er ude af byen her i weekenden og vi planlægger at rydde stedet med jorden. Det bliver det vildeste!" "Ja, ja selvfølgelig," mumlede ha fraværrende og havde travlt med at kigge forbi Lucas, for at se hen til Sonta. Hun smilede bare, vinkede flirtende og gik ned på sin plads. "Hej," hilste hun på de andre piger, som allerede sad ved hendes bord og snakkede, som om intet var hent. Hun lod sig glide ind i samtalen og sørgede for ikke at kigge på Torben overhovedet. 

I det klokken ringede ud til pause skyndte hun sig ud på badeværelset og ventede. Efter lidt tid kunne hun høre de tre hurtige bank, som aftalt. Hun åbnede hurtigt døren og Lucas skyndte sig ind. "Er du sikker på at han ikke så dig?" hviskede hun uroligt, mens hun låste døren. "Selvfølgelig gjorde han ikke det," vrissede han tilbage og sørgede for at stille sig så han stod længst væk fra hende i det lille rum, "Forklar mig lige en gang til hvorfor vi mødes på pigetoilettet?" Hun sukker og ligger armene over kors: "Fordi toilettet er det eneste sted hvor vi kan være helt sikker på at han ikke følger efter mig, desuden er der ikke nogen der ville undre sig over at jeg kom ud her fra og du ville højst sandsynligvis blive hyldet, fordi du tilsyneladende har fået noget." Hun løftede et øjenbryn og ser udfordrende på ham. Han sukker, men nikker og hvisker for sig selv: "Jeg ville bare ønske det ikke var dig jeg var her med..."

Sonta hørte det kunne mærke hvordan hun fik en klump i halsen og var ligeved at miste fodfæstet for et øjeblik. "Men det er du altså," kommenterede hun og fandt sin sædvandelige kolde facade frem, "men det er ikke det, det handlerom lige nu!" Han så forskrækket på hende for et øjeblik inden han nikkede alvorligt: "Selvfølgelig ikke, men fortæl mig så hvad planen går ud på." Sonta smilede sørgmodigt. "Der er kun en måde at ophæve den fortryllelse på og det er..." hun gik i stå, så ham ind i øjne indtil hun ikke kunne mere. "Og det er...?" forsøgte han, men hendes mund var helt tør og hun kunne ikke få ordene frem. "Jeg får brug for noget af din energi..." hviskede hun uroligt. "Hvad?" udbrød han. Hun vendte ryggen til, selvom der var trængt med plads og det betyder at hendes overkrop bliver lennet bagover. "Jeg bliver nødt til at hente noget i Det 3. univers, men jeg har ikke energi nok til at tage der hen på egen hånd og du er den eneste som har energi nok og som jeg kan fortælle om det her..." hviskede hun uroligt og skuttede sig.

"Hvad med din mor?" spurgte han og lød en smugle desperart. Hun vendte sig hurtigt og et energiudbrud skubbede ham hurtigt de få centimeter tilbage til væggen. "Min mor må under ingen omstændigheder vide af det her," fastslog hun og kunne næsten ikke sluge den klump, som kun lod til at vokse i hendes hals. "Hvorfor ikke?" svarede han og rettede sig op igen. Hun fik tårer i øjnene og bed sig i læben: "Det må hun bare ikke..." Ordene lød frygteligt fremmede og hendes øjne var blevet tomme og fjerne. Han nikkede og hviskede: "Hvad betyder det egentlig at du bruger min energi?" Sonta skulle lige til svare, men klokken afbrød dem og hun skyndte sig ud før han kunne nå at standse hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...