Det sidste forsøg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Igang
Sonta er den nye pige i den brogede flok. De andre kender til at leve et dobbeltliv, da de alle har deres hemmelighed, men Sonta ser ud til at gemme på langt flere overraskelser end Nova og hendes bror Lucas i deres vildeste fantasi kunne forestille sig...

1Likes
21Kommentarer
805Visninger
AA

10. Hvilken smerte

Nova løb panisk hen til Lucas og faldt på knæ ved siden af ham. Hun lagde forsigtigt hans hoved i sit skød. Hun havde fået en hudafskrabning ved at glide hen over det hårde gulv og det sveg, men det kunne hun ikke tage sig af lige nu. 

Hendes øjne løb i vand og tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Hvad skulle der nu ske? Ville Lucas klare den, eller hvad med Sonta? Tårerne fandt sin vej ned langs hende markerede kindben. "Vågn op, kom nu..." hviskede hun grådfærdigt mens hun lod sit hoved falde ned over ham. Hendes pande rørte forsigtigt hans. Hendes hånd gled ned langs hans hår, hvor hun kunne mærke noget vådt, der fik hende til at stivne. Hun rettede sig hurtigt op. Det var varmt og klistret. Det løb hende koldt ned af ryggen og det var med bævende læbe og rystende hænder at hun trak sin hånd til sig. I det svage lys kunne hun lige fornemme den mærke røde farve og lugten af jern fyldte rummet. "Nej... Nej... NEJ!" udbrød hun langsomt, som om det først langsomt gik op for hende hvad der var sket. 

Panisk så hun sig omkring efter noget hun kunne bruge. Hendes hjerte bankede voldsomt og sveden sprang frem på hendes pande. "Fuck, fuck, fuck," mumlede hun til sig selv, mens hun prøvede at komme i tanke om hvad hendes forældre havde lært hende om heling af skader. Hun havde ikke hørt ret meget efter, for det var jo ikke noget hun regnede med at hun nogensinde ville få brug for. 

Det skabe sæt varulve tænder fandt vej frem og bed sig fast i hendes læbe, så det begyndte at bløde kraftigt. Det var en ganske naturlig reaktion i stressede situationer, men det var ikke lige det hun havde brug for lige nu. Hun tvang derfor sig selv til at tage en dyb indånding og hive sin jakke af. 

Nænsomt fik hun foldet jakken sammen og lagt under hans hoved, så hun kunne komme på benene. Hun stod lidt og så ned på ham. Hun kunne ikke efterlade ham her, men det var også en meget dårlig idé at rykke ham. Det slog hende at hun måtte sørge for at formindste blodtabet så hurtigt som muligt, men hvordan gjorde man det når det var hovedet? Hun forsøgte at huske tilbage på hvad de have lært i førstehjælp med de andre "særlige"s unger. Det var ren pursedure at de skulle kunne sådanne ting. "Kom nu, kom nu..." vrissede hun panisk og slog sig selv fortvivlet i panden. 

 

***

 

Sonta hostede voldsomt, da hun landede i sikkerhed bag muren. Hendes hænder var flænset op og støvet stod i en stor sky omkring hende. Skulderen var revet af led og hun var blevet ramt i benet af en pil, der havde snittet hende lige under knæet. "Av, av, av" jamrede hun og bed et smerteskrig i sig. Hun kom rystende op og side ved hjælp fra den raske arm.

"Sonta?" hviskede en blød velkendt stemme et stykke fra hende. Hun så træt efter stemmen. Den lød bekymret og næsten bange. "Ru... Rulan... Jeg..." Hendes syn blev sløret og hun var i tvivl om hvad der foregik omkring hende. Hun løftede den raske hånd imod ham og tog et fast tag i hans bukseben, da han kom hen til hende. Hun blinkede for at fjerne svedet og støvet fra hendes øjne og åbnede smerteligt læberne og hviskede næsten uforståeligt: "Ikke fortæl..." et smertefuldt suk, "far..." Rulan faldt på knæ ved siden af hende mens han rystede på hovedet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...