Det sidste forsøg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Igang
Sonta er den nye pige i den brogede flok. De andre kender til at leve et dobbeltliv, da de alle har deres hemmelighed, men Sonta ser ud til at gemme på langt flere overraskelser end Nova og hendes bror Lucas i deres vildeste fantasi kunne forestille sig...

1Likes
21Kommentarer
802Visninger
AA

1. første skoledag

Hun stod stille udenfor døren et øjeblik. De andre gik forbi hende i et let strøm. Deres fodtrin gav genlyd i hendes hoved. Lyden af hæle der klasker mod hinanden bliver igen et frisk minde. Koldsveden og panikken bredder sig langsomt igennem kroppen. Hun er bevidst om hvor hun er og hvad hendes formål er, men det går hende på. Hun har aldrig i sit liv følt sig så alene. 

Et dybt åndedrag og så ind af døren. Klasselokalet virkede lille og usselt i forhold til hvor mange elever der sad rundt omkring over det hele. Støj niveauet var noget højere end hun havde forestillet sig og var van til. Læren kom ind bag hende. En ældre kvinde med sin kuffert under armen og store, runde briller. Hun kiggede forvirret rundt i lokalet og forsøgte forgæves at skabe kontakt ved at rømme sig. Det virkede dog overhovedet ikke på kaosset før en ung fyr fløjtede højt og klart. Folk så sig om og satte sig hurtigt ned da de opdagede hvem det var. Læren så hen på hende og smilede næsten undskyldende. "Ja du må jo så være..." startede hun mens hun ledte sine papirer igennem. Der gik et godt stykke tid før hun endelig fandt det frem og udbrød: "Sonta Halvmåne ikke?" Hendes tænder var skæve og den ene fortand var kun halv, men Sonta rettede bare ryggen, som hun havde lært smilende, mens hun høfligt svarede: "Ja det er mig." Læreinden blinkede lidt med øjne og pegede ned på en tom plads: "Du kan bare sætte dig der ned ved siden af Nova." 

Sonta så lidt på den muskuløse, men dog elegante pige, som sad på stolen ved siden af. Sontas fodtrin gav genlyd i lokalet og de mange folk hviskede stille i krogende. Det tog hende ikke lang tid at få sig sat ned, men hendes hjerte bankede afsted hele vejen. Nova studerede hende nysgerrig. Sonta ikke så meget som så på hende igen. Sådan gik timen. Hun så stift op på talven og koncentrerede sig kun om hvad læren sagde. En stor flok piger samlede sig omkring Sonta. "Hvor kommer du fra?", "Jeg elsker dine øreringe, hvor har du købt dem?", "Har du nogle søskende?" Spørgsmålene kom haglende ned over hende i en lind strøm. Hun modtog dem bare roligt og smilende. "Jeg beklager, men I bliver nødt til at spørge om en ting af gangen, men lad mig prøve svare... Jeg kommer fra en meget lille by ret langt væk her fra, der hedder Dalen, som I med garanti ikke har hørt om, mine øreringe er et arvestykke fra min oldemor, så jeg tror ikke du har mulighed for at finde dem nogen steder, jeg har en storebror, der bor hos min far hjemme i Dalen, " svarede hun roligt og så på hver eneste af dem som havde spurgt.

De så måløst på hende og skulle til at spørge videre, da de blev afbrudt af den samme fyr, som skar hele klassen af tidligere. "Jeg syndes du sagde du kun kunne opfange et spørgsmål af gangen, men du svarede lige på tre på en gang," sagde han roligt. Hans nødebrune øjne skinnede af selvsikkerhed og hele hans muskuløse krop virkede sikker og selvtilfreds. Intet ved ham udviste den mindste smugle svaghed. Det var ikke underligt at klassen fulgte ham. Hun smilede roligt og gengældte selvsikkerheden i det hun rejste sig op. "Det kaldes ydmyghed, hvilket er en dyd, hvor jeg kommer fra," sagde hun roligt, men bestemt. "Uhh..." kom det fra resten af klassen og folk begyndte at viske i flokken. Han smilede kækt, men kneb øjne lidt sammen. "Godt sagt, godt sagt," svarede han roligt. Man fornemmede straks den lille kamp, der allerede var lagt op til i dette saglige øjeblik. 

Nova rejste sig roligt op og lagde en forsigtig hånd på Sontas skulder. "Lad nu vær Lucas," sagde hun bestemt og så på ham med et helt særligt blik, som man kun kan give en man kender rigtig, rigtig godt. Sontas øjne strålede vagtsom. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...