Det sidste forsøg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Igang
Sonta er den nye pige i den brogede flok. De andre kender til at leve et dobbeltliv, da de alle har deres hemmelighed, men Sonta ser ud til at gemme på langt flere overraskelser end Nova og hendes bror Lucas i deres vildeste fantasi kunne forestille sig...

1Likes
21Kommentarer
802Visninger
AA

5. Forberedelserne

Det var mandag og hun var tilbage i skole. Nova og nogle af hendes veninder sad og snakkede opildnet om gallakjoler, men Sonta fandt det ikke så interessant. Alle de mange kjoler mindede hende bare om der hjemme, så hun valgte at kigge ud af vinduet. Ud af vinduet kunne hun se sportspladsen, der var omgivet af store egetræer. De slyngede sig imellem hinanden og som kæmper strakte de deres kroner mod himlen. De mindede hende om de store gobeliner hjemme på slottet, der fremviste historien om den store krig. 

"Hvad syndes du Sonta?" sagde Nova pludseligt og hæv Sonta ud af sine dybe, triste tanker. Hun så forvirret på computerskærmen. Det var en lang, lyserød kjole i et silkelignende materiale, uden stropper. Der hørte et sjal til. "Den er taljesyet," bemærkede hun køligt. "Ja, den er mega sød og den ville med garanti klæde dig vildt godt, Nova!" udbrød en af de andre piger, der hed Julia. Sonta så kort op og ned af Nova og så derefter på kjolen igen. "Nej," sagde hun roligt med et køligt smil. "Hvad fanden bilder du dig egentlig ind? Nova vil med garanti passe perfekt til den kjole der!" fortsatte hun stædigt. Sonta rystede forsigtigt på hovedet og pegede på skærmen: "Hvis du kigger på kjolens form er den alt for fint formet til Novas mere muskuløse figur, hvis hun valgte at købe denne kjole ville hun blive forfærdeligt skuffet, da den ville virke firkantet og klodset omkring hendes hofter og brystparti, da den er syet til en pige med mere timeglaslignende former." Sonta så lidt på de andre inden hun tog en tår af sin vandflaske. De andre gloede bare dumt på hende med halvåbne munde. "Hvad?" sagde hun roligt og trak på skulderne, "jeg har brugt meget lang tid på at studere kjoler ned til mindste detalje siden jeg var så høj." Hun holde en hånd ud en meter over jorden. Det var jo ikke løgn. 

"Virkelig? Hvorfor?" spurgte Nova interesseret og satte sig med begge hænder foldet under hendes hoved. Sonta så lidt forsigtigt på hende. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle svare. "Jeg har altid været vild med kjoler, især gallakjoler," forsøgte hun sig roligt, inden hun tog endnu en tår af sin drikkedunk. "Jamen... hvad ville du så foreslå at jeg valgte," fortsatte Nova og gik tilbage til siden med alle de forskellige kjoler. Sonta smilede lidt og kløede sig lidt ligegyldigt i nakken. "Tjo... ser du... Hvis du sætter dit hår op i stor knold omringet af en fletning måske pyntet lidt med nogle små falske blomster i sarte farver ville den her passe perfekt til din figur, hår og øjenfarve og selvfølgelig din frisyre," startede hun og trykkede ind på en lang kjole med blonder på overkroppen og går op i to tykke stropper. Den havde en gylden farve og faldt elegant. "Du har simpelthen også et bud til min frisure?" udbrød Nova glad. Hendes øjne strålede og man kunne tydeligt høre at hun var glad. "Selvfølgelig," svarede Sonta med et smil, "hår og kjole er det første man kigger på når man ser en pr... pige komme ind i lokalet, det er vigtigt at det overstråler alt og hænger perfekt sammen i en overdrevet harmoni." 

Sonta tog endnu en tår fra drikkedunken. De andre piger så lidt måløst på hende. Hun satsede bare på at der ikke var nogen der lagde mærke til at hun var tæt på at sige prinsesse i stedet for pige. Hendes skrædder havde altid fortalt hende hvor vigtigt hår og kjole var. Smykker var det næst vigtigste. Det var det næste man så efter kjolen og håret, så det var vigtigt ikke at skuffe folket når de var færdige med at kigge på kjole og hår. Smykkernes vigtigste opgave var at opretholde folks opmærksomhed. 

"Du ved virkelig også alting, hvad?" lød det et sted bag Sonta. Hun fik kuldegysninger. Hun rejste sig langsomt og vendte sig om mod Lucas. "Jeg beklager at jeg har en mere forfinet smag end dig," svarede hun hurtigt igen. "Mere forfinet siger du? Ha! Det hjælper ingenting, hvis ikke man bliver spurgt om man vil med og derfor enten må gå alene eller slet ikke dukke op," fortsatte han køligt med et lille hånligt smil. Sonta så lidt på ham med sammenknebene øjne, inden hun roligt smilede. Hun trådte helt tæt på ham og hviskede roligt: "Hvem siger at jeg ikke har en date til ballet?" Hun løfter udfordrende et øjenbryn. "Årh... com on... Som om at du allerede nu har fundet en som vil tage dig af alle mennesker med til ballet," brummede han udfordrende tilbage. Hendes smil blev større, mens hun så over hans skulder. Hun lænnede sig langsomt ind mod ham og hviskede helt i hans øre, så hun var sikker på at det kun var ham der kunne høre det: "Det har sine fordele at være en ung, køn pige med helt ekstravagante evner." 

Han så forskrækket på hende. Hun løftede roligt et øjenbryn og gik forbi ham. Hun havde kurs direkte forbi en af drengene fra hans flok. I det hun gik forbi ham lavede hun en let bevægelse med hånden og lod en uimodståelig duft trænge ind i hans næsebore. Hun kunne mærke hans blik følge sig mens hun gik ud af lokalet. Hun vendte sig halvt om i dørkarmen og blinkede flirtende til ham. Han sank en gang og så opgivende tilbage på Lucas. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. De andre i lokalet stod bare uforstående ved siden af og vidste ikke om de skulle grine eller ej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...