Det sidste forsøg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jan. 2015
  • Opdateret: 22 sep. 2016
  • Status: Igang
Sonta er den nye pige i den brogede flok. De andre kender til at leve et dobbeltliv, da de alle har deres hemmelighed, men Sonta ser ud til at gemme på langt flere overraskelser end Nova og hendes bror Lucas i deres vildeste fantasi kunne forestille sig...

1Likes
21Kommentarer
800Visninger
AA

6. Aften angreb

Sonta stod på altanen udenfor hendes værelse og beundrede udsigten ud over parken, der kun var oplyst af måneskinnet. Hendes hænder var knuget om det kraftige, hvide galender, som var det eneste mellem hende og et fald på en etage. Det var måske ikke meget i forhold til hvad det ville være hjemme på slottet, men hun følte sig dog stadig mest sikker med hænderne om galenderet. Hun lod indtrykket af sit nye hjem sætte sig fast. Ind til for nyligt havde hun ikke set på dette her sted som en længervarriget opholdssted, men de sidste par dage havde fået hende til at tænke over det. Hvordan skulle hun forklare Nova at hun var nødt til at tage afsted? Ville det blive inden galla, eller skulle hun til at forklare sig over for ham hun havde fået til at inviterer sig? Spørgsmålene hobede sig op og hun vidste ikke hvad hun skulle gære af sig selv. Hun havde ikke længere lyst til at forlade det her sted. Hun vidste at det var hendes pligt som prinsesse at vende tilbage når det var nødvendigt, men hendes følelser for folk her voksede stødt. 

"Gør det noget at jeg lige kiggede forbi?" afbryder en velkendt stemme. Han kravler op langs nedløbsrørret og kravler ind ved siden af hende. "Lucas? Hvad laver du her?" udbryder hun mere eller mindre forvirret. Hun er en lille smugle ude af den, for han var bestemt den sidste hun ville forvendte ville dukke op. "Jeg bryder mig ikke rigtig om når du bruger magi på folk fra min flok," svarede han og så alvorligt på hende, "du ved, truer man en af os truer man os alle sammen." Hans øjne stråler af kampgejst og kløerne er allerede halvt ude. Hans krop næsten damper af sved og han er lidt forpustet. "Jeg brugte ikke direkte magi på Torben," forsvarede hun sig roligt, mens hun vendte hele sin krop om mod Lucas. Han farrede hen til hende, så deres næser næsten rørte hinanden: "Og hvad mener du så med det?!" Sonta måtte tage en dybindånding inden hun fortsatte: "Jeg udsendte bare en speciel 'duft' i retning af ham, som forstærkede hans naturlige tiltrækning til mig." Han trådte lidt bag ud igen og gav tegn til at hun skulle fortsætte. "Det havde været fuldstændig umuligt for mig at ændre på noget, hvis ikke det var fordi han i forvejen fandt mig attraktiv," fastslog hun og så ned fra altanen, "desuden var det kun en ganske smugle. Jeg kunne jo ikke være forberedt på..." Hun gik i stå. "Kunne ikke vide hvad?" hvæsede Lucas hurtigt og var igen helt oppe i hovedet på hende. Hun havde mest lyst til at krybe sig sammen til en lille kugle og forsvinde, men hun tog sig sammen og så ham lige ind i øjnene, som en prinsesse burde. "Jeg kunne ikke vide at jeres slags reagerede så voldsomt..." 

Sonta trak sig væk fra ham og gik hen i den anden ende af altanen, så de stod med to meters afstand. "Hvad mener du med 'voldsomt'?" hviskede han langsomt frem for sig. Sonta så ud over parken igen, mens hun hev sin mobil op af lommen og hviskede: "Alle væsner har brug for en forskellig dosis, for at få det til at virke optimalt... Som regel skal meneskelignende væsner ikke have så meget for at finde et andet menneskelignende væsen attraktivt, slet ikke hvis personen i forvejen finder den anden attraktiv, selv hvis de ikke er opmærksomme på det selv..." Hun gik i stå igen og så ned på mobilen, hvor der allerede lå fem SMS'er og tre ubesvarede opkald fra Torben. Det var kun tyve minutter siden at hun sidst have tjekket den. "Desvære ser det ud til at I skal bruge en langt mindre dosis igen. Højst sandsynligvis grundet jeres dyriske instinkter, som er langt stærkere end ved mange andre..." Hun ser hurtigt over på Lucas. Han er faldet lidt mere til ro, men han er stadig svedig. Hans dyriske side er også stadig den mest gennemtrængende. Hun viser telefonskærmen til Lucas og fortsætter: "Jeg er bange for at hans dyriske side vil tage alt for meget overhånd... Hvis den gør det ved jeg ikke hvad han vil være i stand til i forsøget på at imponere mig." Lucas så alvorligt fra hende til hendes telefon. "Så aggressiv er Torben ikke og... "startede han, men Sonta afbrød ham med en enkelt håndbevægelse. "Jeg har set ganske almindelige borgerer blive forvandlet til koldblodige mordere, som ikke bare slår folk der står i vejen for dem ihjel, men torturerer alle som kan komme med informationer om dem de er tiltrukket af..." sagde hun alvorligt mens hun så ham ind i øjnene.

"Hvorfor brugte du den så, hvis du vidste at den var så skide farlig?" råbte han. "Shy... Du vækker hele nabolaget!" hvæsede hun vredt inden hun svarede, "for det første brugte jeg en mindre dosis end normalt og desuden har jeg erfaring til forskel fra så mange andre!" Det sidste røg ud af hende før hun kunne nå at tænke over det. "Erfaring? Er du virkelig så afhængig af opmærksomhed?" spurgte han med afsky i stemmen. Hun så ned i gulvet med skam mens hun viskede: "Jeg havde ikke noget valg... Hvis ikke jeg brugte den ville de aldrig lade min bror gå..." Hun vendte sig væk fra Lucas og måtte passe kraftigt på ikke at begynde at græde. "Hvad mener du? Hvem ville ikke...?" hviskede han og gik et halvt skridt tættere på hende. Der var intet ondt at spore ved hans kropsprog eller stemme nu. "Det er ligemeget nu!" fastslog hun og vendte sig vredt om mod ham, "det vigtigste lige nu er at få kontrol over mine fejltrin nu..." Han nikkede forstående. Der var noget i hans blik, der havde ændret sig, men det kunne hun ikke tage sig af. Den eneste grund til at hun siger alt dette til ham er, fordi hun har brug for ham, for at kunne stoppe Torben. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...