Last chance | 2'eren af badboy - Louis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2015
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
2 år gået. Louis har fået kæresten, Abina og bor ikke sammen endnu, men de bor begge i London, og Elena er flyttet sammen med sin bedste ven, Harry i en lejlighed i London os. Hvordan er det muligt at de ikke har mødt hinanden? Og hvad sker der, den dag Louis træder ind på den café med sine venner hvor Elena arbejder? Kan de genkende hinanden? For 2 år er meget! Igen bliver der hjerter knust, og er det en løgn når man undlader informationer? Følelser bliver opstået, men hos hvem og er det gengældt? Og kan tingene blive det samme mellem "vennerne" Harry og Louis? Og mindst ikke mellem Louis og Elena! 2'eren af badboy - Louis. - Så læs den først før den her! *DER KAN KOMME STØDENDE SCENER ENGANG IMELLEM* !

26Likes
39Kommentarer
5304Visninger
AA

6. Harry synsvinkel - ny, håhå.

Jeg gik rundt nede i supermarked, for at lede efter Elenas yndlings is. På de 2 år, har jeg fået hende lært godt at kende. Jeg gik ned til is afdelingen, og åbnede fryseren og tog 2 liters is op, en liter af hendes yndlings og en af min. Jeg gik ned mod kassen, trafikken var helt vild på vej herned. Og her, var der så lang tids kø, at jeg var sikre på at isen var helt tøet op, inden jeg kom ud til bilen. Den her kø, irriterede mig, indtil en ældre dame bød mig at komme foran hende, fordi jeg havde mindre end hende, "Mange tak" Svarede jeg hende, og sendte hende et smil. Da jeg havde fået betalt for isene og en pose som kan holde tingene kolde, tog jeg ud til bilen, hvor jeg gik ind i en person, fordi jeg var mere optaget af at kigge i min mobil, end at kigge hvor jeg gik. "Undskyld" Sagde en bekendt drengestemme. Jeg kiggede på personen, "Louis" Sagde jeg, "Harry" Gentog han.

Ikke for at virke grov, eller hård, men jeg tog fat i hans trøje, og nærmest hev ham efter mig. Jeg smed isen ind i bilen, hvor jeg efter holdte Louis oppe af bilen, "Hvad er din grund til at aflyse planerne med Elena?" Spurgte jeg, lidt vredere end forventet. "Kan jeg ikke sige Harry" Svarede han koldt, "Louis, jeg kender dig. Sårer du hende en gang til,så kommer jeg efter dig" Sagde jeg truende.
"Lad nu vær med at komme for godt i gang, Harry. Det var jer, der lavede væddemålet om at jeg skulle komme i seng med hende inden et tidspunkt" Kom det fra ham, jeg sukkede. "Dem. Jeg var ikke med til det, og det er ikke det jeg snakker om" Sagde jeg og kiggede på ham. "Og at jeg sårede hende dengang, det beklager jeg. Jeg måtte bare væk" Svarede han, "Kunne jeg gøre tingene om, Harry, så gjorde jeg os det!" Svarede Louis, irriteret.

"Jeg er ligeglad - sårer du hende en gang til, så be' til at jeg ikke finder dig!" Svarede jeg hårdt, og skubbede blidt til ham fra min bil, jeg steg ind i min bil, og så Louis' forsvinde ind i supermarked. "Idiot" Sagde jeg til mig selv, og startede min bil, og bestemte mig for at køre en omvej hjem, da jeg ikke magtede den lorte trafik den anden vej. En omvej, som ville tage 5 minutter længere. Jeg tog min mobil op, og ringede til Elena, som tog den efter lidt tid "Elena" Sagde hun hurtigt, "Hej, det er Haz" Sagde jeg med en ændret stemme, "Ej stop det der Hazza. Hvor er du henne?" Spurgte hun ldit bekymrende i røret, "Jeg er på vej. Tror jeg er der om, 3 minutter", "Okay" Svarede hun og lagde på. Jeg grinede for mig selv.

 

Jeg kom op i lejligheden, "Godt vi skal spise isene med det samme, de er næsten tøet helt op" Sagde jeg grinede, og lukkede døren efter mig. Elena sad allerede inde i stuen, med min dobbeltdyne over sig. Jeg gik ud i køkkenet, "Jeg har tallerkener og skeer!" Råbte hun, så jeg fandt bare en kniv i skuffen til at skære isen med. Jeg gik ind i stuen, og satte det hele på bordet, hvor jeg tog gardinerne ned og Elena skar is. Jeg satte den ene film på, "Titanic igen?" Spurgte jeg grinede, "Den er da god!" Kom det fra hende. Jeg satte mig i den ende af sofaen, som stod mod væggen, fik dynen over mig, og Elena satte sig op af mig. Jeg kunne ikke fortælle, hvad det bedste var, i vores venskab. Det hele var perfekt, at vi kunne være os selv sammen, at vi kunne snakke om alt mellem himmel og jord - og uden at blive dømt af hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...