Last chance | 2'eren af badboy - Louis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2015
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
2 år gået. Louis har fået kæresten, Abina og bor ikke sammen endnu, men de bor begge i London, og Elena er flyttet sammen med sin bedste ven, Harry i en lejlighed i London os. Hvordan er det muligt at de ikke har mødt hinanden? Og hvad sker der, den dag Louis træder ind på den café med sine venner hvor Elena arbejder? Kan de genkende hinanden? For 2 år er meget! Igen bliver der hjerter knust, og er det en løgn når man undlader informationer? Følelser bliver opstået, men hos hvem og er det gengældt? Og kan tingene blive det samme mellem "vennerne" Harry og Louis? Og mindst ikke mellem Louis og Elena! 2'eren af badboy - Louis. - Så læs den først før den her! *DER KAN KOMME STØDENDE SCENER ENGANG IMELLEM* !

26Likes
39Kommentarer
5309Visninger
AA

22. Elenas synsvinkel

Tre uger senere

Jeg stod foran Harrys og min lejlighed, eller hans. Jeg vidste ingenting længere. Jeg havde ikke snakket med Harry i 6 uger, Harry havde dog spammet mig en del, med smser og opkald, som jeg ikke magtede at svare på. Jeg vidste ikke om jeg bare skulle gå ind, eller om jeg skulle banke på døren. Jeg valgte det sidste, og der gik et lidt tid, før døren blev åbnet. "Elena" Startede han, jeg gik bare ind forbi ham uden at svare ham, "Du behøver ikke banke på" Sagde han og kiggede på mig, men jeg undgik øjenkontakten som han prøvede at fange. "Elena, du kan ikke blive ved med og være sur på mig" Sagde han, og jeg gik ind på mit værelse. Mit gamle værelse, som så ud som da jeg forlod det. 

"Elena. Jeg ville ikke vælge mellem jer" Han stod nu i døren. Jeg sukkede og vendte mig om, og kiggede hen på ham. "Det er ikke det jeg er sur over, Harry" Svarede jeg ham lidt vredt. Jeg magtede simpelthen ikke det her. "Hvad så?" Spurgte han trist om, og jeg vendte mig rundt igen for at pakke mere tøj i min taske. "Elena, du har ikke snakket til mig i næsten 2 måneder! Ville du ikke godt fortælle mig der foregår?" Spurgte han.

"Harry, jeg er så skide sur på dig, at du ikke troede på mig på det jeg fortalte dig" Svarede jeg hårdt, og smed hårdt mit tøj i tasken. "Og det beklager jeg Elena. Hun har fortalt sandheden. Hun vil gerne undskylde" Svarede han, og her valgte jeg igen at kigge på ham. Han havde våde øjne, og han så egentlig forfærdeligt ud. "Og den undskyldning tager jeg ikke imod. Hun kan brænde op i helvede kan hun" Svarede jeg, nok lidt hårdere end forventet og før. Jeg hadede at være sådan her, men jeg hadede endnu mere at han være kærester med min værste fjende. Det kunne jeg ikke have, og det ville ikke kunne fungere mellem hende og jeg. Og jeg gad ikke engang forsøge, for mit had til hende var SÅ stort. Jeg frygtede at jeg en dag ville gå amok på hende, gøre skader på hende som hun skadede på mig. 

Jeg tog min taske om skulderen, og prøvede at gå forbi Harry, men han tog fat i min arm. "Louis og jeg prøvede for din skyld, at få tingene til at fungere så du netop ikke skulle vælge mellem os. Men du vil simpelthen ikke for min skyld. Jeg er skuffet, Elena". Han kiggede ind i mine øjne, og langsomt begyndte et par tårer at trille ned ad hans kinder. "Jeg beklager Harry, men du kan ikke sammenligne det med Abina og jeg, med dig og Louis. Louis har jo ikke overfaldet dig" Svarede jeg lavt, og kiggede væk fra ham. 
"Ham og jeg har stadig slåsset, fordi jeg havde en stor vrede til ham - fordi han havde såret dig. Elena, hvis jeg kunne med Louis, så kan du os med Abina. Hvis du virkelig elsker mig, ville du gøre dette for mig. Jeg har ikke været ryg ved du så ham igen, fordi jeg var bange for han ville såre dig igen" Sagde han, og der fik jeg nok og vred mig fri fra hans greb om min arm. "Skrid ad helvede til med dig Harry" Svarede jeg. "At du er sammen med hende, har såret mig mere end hvad Louis har" Tilføjede jeg og åbnede døren.

"Elena, hør nu lige på mig!" Sagde han lidt højt og vredt. "Jeg vidste ikke at Abina var hende der, ja, så hvad er det du beskylder mig for? At falde mig for hende med vilje? For at såre min egen bedsteveninde?! Jeg har aldrig ment at ville såre dig! Jeg kan ikke få en hver dag til at fungere uden dig Elena, jeg mangler vores samtaler, vores fjollede lege, at putte med dig om aftenen når du har det skidt" Svarede han, og denne gang løb deres flere tårer ned ad hans kinder. "Det kan vi ikke mere, Harry. Vi har begge kærester" Svarede jeg stille, og mine tårer begyndte at løbe ned ad kinderne. Jeg vendte mig om, og forlod Harry grædende i døren. "Elena!" Råbte han efter mig, men jeg lukkede det ude, og forlod stedet. Grædende. Jeg var ikke klar til dette, og jeg vidste hvad dette førte med sig. At jeg og Harry var færdige med hinanden. Vi havde aldrig haft så voldsomme skænderier før, som vi havde haft, efter Abina var kommet ind i hans liv. Kælling. Hun ødelægger da os alt, min krop, mit venskab med Harry - og den frygt jeg langt som længe har overvundet, jeg kan gå selv udenfor i daglys, men mørke frygtede jeg stadig. Den del manglede jeg stadig at overvinde. 

Jeg tørrede mine våde øjne, med mit ærme fra trøjen. Jeg så et par høje drenge længere fremme, så jeg tog hætten fra min overtrøje hen over mit hoved. Ingen skulle se hvor svag jeg var. Tasken borede sig ind i min skulder, tøjet vejede alligevel en del. Jeg fik tasken over på den anden skulder. "Det var en fed fest i går, så I hende med store patter?" Spurgte en af drengene i den gruppe som jeg så længere fremme. "Jeg sværger de var store!" Sagde en anden drengestemme, og deres stemmer blev lavere og lavere. Jeg kom langt om længe endelig frem til Louis' lejlighed. Jeg gik op ad trapperne og fandt en nøgle frem i min lomme. Jeg låste døren op, og smækkede den i efter mig og låste igen. Louis var taget hjem til nogle venner, så jeg ville være her helt alene. Jeg gik ind på Louis rodede værelse, skulle han aldrig rydde op? Jeg smed mig forsigtigt i hans bløde og store seng, og pakkede mig godt ind i hans kolde dobbeltdyne som hurtigt blev varm fra min kropsvarme. Tårerne løb om kap ned ad mine kinder, jeg fortrød allerede mit skænderi med Harry. Jeg havde skuffet ham, jeg havde såret ham. Det var min skyld at han græd. Det var min egen skyld, at jeg nu lå i Louis' seng med dårlig samvittighed og at jeg selv græd. men det var så hårdt, at høre at han elskede min værste fjende. Jeg havde svært ved at være glad for hans vegne, og det hadede jeg mig selv for, men hvad forventede han? At jeg blev bedsteveninder med hende som overfaldte mig? Hende der tæskede mig til blods. Hende der har gjort at jeg ikke tør være alene det meste af tiden, og slet ikke udenfor når der var mørkt. Puden jeg lå på, var blevet våd fra min tårer, og mit hoved dunkede og mine øjne føltes hævede, og de gjorde ondt. 

 

Jeg vågnede ved en dør blev smækket, og jeg slog forsigtigt mine øjne op. Klokken var 19;54, og sidst jeg kiggede på klokken var den 15:57. Cirka. Jeg havde sendt en sms til Louis, om hvornår han ville være hjemme, ingen smiley eller hjerter, skrev jeg aldrig når jeg var ked af det, eller når jeg bare hurtigt skulle vide noget. Jeg havde grædt mig selv til søvn, og jeg havde sovet alt for længe. Jeg hørte skridt som stoppede op foran Louis' dør, døren som blev åbnet og Louis kom hen til mig. Louis kom hen til sengekanten, og satte sig på hug. "Hey babe, hvad er der galt?" Spurgte han om, og jeg rystede bare forsigtigt på hovedet og mærkede tårerne pressede på igen. Han nussede mig forsigtigt på kinden, "Elena, fortæl mig nu bare hvad der er sket. Du har ikke grædt for sjov" Sagde han. 
"Jeg ville ikke fortælle lige nu" Forklarede jeg, og han nikkede forstående. "Er du sulten?" Spurgte han kort efter, og jeg rystede stille på hovedet. Han lagde sig ind til mig, "Skal du ikke ha noget og spise?" Spurgte jeg og snøftede. "Gør jeg om lidt. Min kæreste har lige brug for mig" Svarede han, og det smilede jeg lidt af. Han var så dejlig. Jeg lagde mig ind til ham, og han begyndte at nusse mig stille i håret, og kørte stille sin hånd ned på min ryg og nussede mig der. Han holdte mig tæt, jeg følte mig tryg og elsket.

____________________________________________________________________________________________

Inspireret af eget humør og sangen My heat will go on med Celine Dion! Hvad synes I om indlægget? Tror I at Harry og Elena finder ud af noget? Og tror I Elena kommer til at tilgive Abina? Hvem forstår i bedst, Harry eller Elena? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...