Last chance | 2'eren af badboy - Louis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2015
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
2 år gået. Louis har fået kæresten, Abina og bor ikke sammen endnu, men de bor begge i London, og Elena er flyttet sammen med sin bedste ven, Harry i en lejlighed i London os. Hvordan er det muligt at de ikke har mødt hinanden? Og hvad sker der, den dag Louis træder ind på den café med sine venner hvor Elena arbejder? Kan de genkende hinanden? For 2 år er meget! Igen bliver der hjerter knust, og er det en løgn når man undlader informationer? Følelser bliver opstået, men hos hvem og er det gengældt? Og kan tingene blive det samme mellem "vennerne" Harry og Louis? Og mindst ikke mellem Louis og Elena! 2'eren af badboy - Louis. - Så læs den først før den her! *DER KAN KOMME STØDENDE SCENER ENGANG IMELLEM* !

26Likes
39Kommentarer
5328Visninger
AA

3. Elenas synsvinkel

"Eleneeeeeeaaa" Sagde Harry, som stod ved min seng og prøvede at vække mig. "Gå Hazza!" Vrissede jeg, ikke med vilje - jeg var bare træt, og ville blive i sengen. "Du lovede at tageeee mig i parkeeeen" Harry lød som om han var et lille barn, hvor moren eller en søster havde lovet at tage ham i parken. Jeg kunne ikke lade vær med at grine af ham, og valgte at sætte mig op. "Godt, jeg overvejede at hente noget iskoldt vand, hvis det ikke hjalp" Sagde han, og jeg kiggede strengt på ham, "Gør du det, så kommer jeg efter dig!" vrissede jeg for sjov, for at lyde hård. Han grinede, "Med de stærke arme som du har, må jeg nok hellere passe på!" Sagde han ironisk, jeg slog ham på skulderen - og han gik grinede ud af døren. "Du er dum Hazza, tror vi glemmer turen til parken" Sagde jeg højt, kun for at drille ham. "Neeeej!!" Svarede han højt tilbage, "Det må vi ikke. Jeg har glædet mig!" Tilføjede han, og igen legede han et lille barn. Jeg rejste mig op fra sengen, og gik hen til mit tøjskab, og fandt et par sorte leggings og en stram rød top.

Harry kom ind til mig mens jeg klædte om. "Smut dog perverse dyr" Sagde jeg og kiggede strengt på ham. "Du har ikke noget, som jeg ikke har set før smukke" Svarede han, og den sætning fik mig til at tænke på Louis, efterhånden han var kommet tilbage, kom alle minderne frem. Mit smil forsvandt, og jeg kiggede væk fra Harry og tog hurtigt min top på. "Hey" Sagde han og kom hen til mig. "Sagde jeg noget forkert?" Spurgte Harry nervøst om, jeg trak bare på skulderne og gik forbi ham og fandt mine sorte converse sko, som jeg tog på. "Elena" Begyndte han, og denne gang lod jeg hans blik fange mit. "Du skal ikke til og få det dårligt igen, efterhånden han er dukket op - okay?" Han havde sat to fingre under min hage, og kiggede mig dybt i øjnene mens han sagde det, og jeg nikkede. "Lad os nu bare køre" Svarede jeg, og ventede på at Harry var klar. Han var næsten værre end mig til at gøre sig klar.

 

PARKEN

Harry parkerede bilen, og så gik vi ned i caféen for at få lidt morgenmad. "Jeg bestiller" Sagde Harry og inden jeg nåede at få noget sagt, stod han oppe ved kassen og var ved og bestille. Jeg kiggede rundt, og jeg nød at der ikke var særlige mange mennesker, det gjorde det hele meget bedre. Harry kom tilbage og satte sig foran mig. Jeg elskede hans lange krøllede hår. Jeg smilede forsigtigt til ham. "Hvorfor skulle vi herned så tidligt?" Spurgte jeg Harry om, og gabte. "Er klokken 11 tidligt? Nej, nu må du stoppe Elena, du skal ikke sove dagene væk bare fordi du har opdaget at Louis er i London" Svarede han, og jeg rystede på hovedet og undgik hans blik. "To toast med æg og bacon" Sagde en dame, som arbejde her, "Mange tak" Svarede Harry og jeg i munden på hinanden, og vi spiste vores morgenmad. "Nåh, glæder du dig til daten senere?" Spurgte jeg, og kiggede på ham - bare for at skifte emne, jeg magtede ikke at snakke om Louis ligenu. "Jeg er da rimelig nervøs" Begyndte han, og kiggede på mig. Et grin slap fra min mund, "Harry Styles være nervøs?" Han rakte sine rystende hænder frem, og jeg nikkede. "Ej, du klare det fint Harry. Hvem kan ikke lide dine krøller, dine smilehuller, din charme og din kønne grønne øjne?" Svarede jeg, og tog en bid af maden. Han smilede, han elskede at få komplimenter.

En ringen lød, døren var gået op. Af ren refleks kiggede jeg ned mod døren og så... Nej fuck, jeg så Louis. "Shit" Udbrød jeg, og Harry blev nysgerrig og kiggede bagud, og fik øje på Louis, men vendte hurtigt sit hoved igen mod mig igen. Louis så mig, og kom gående. "Elena" Sagde han, og tilføjede forsigtigt "Haaarry" som om han mente det på en dårlig måde, "Louis" Sukkede Harry. 
"Jeg vidste ikke at I var blevet kære..." Harry afbrød Louis, "I må hellere snakke alene, jeg har en date jeg skal gøre mig klar til" Sagde han og rejste sig hurtigt op, jeg fulgte hans bevægelser, hvordan kunne han lade mig være alene med Louis? Og var det ikke tidligt at gøre sig klar til date, når daten startede ved 16 tiden? Jeg så hvordan Harry forsvandt ud af døren. "Elena" Begyndte Louis, og jeg kiggede på ham, "Louis", jeg rejste mig op fra stolen, "Du må ikke gå" Bad Louis, og jeg kiggede rundt. "Louis, du sårede mig virkelig dengang du bare flyttede fra byen, du sårede mig dengang du faldt om til festen, jeg var skidebange for at du var død!" Begyndte jeg.

"Elena, jeg flyttede aldrig fra byen" Startede han, "Hvad?" Udbrød jeg, "Hvadså?" Tilføjede jeg og kiggede på ham. "Kom med udenfor" Sagde han, og jeg gik frivilligt med ham. Imens vi gik rundt udenfor, i det varme vejr mindede om, dengang Louis og jeg mødtes første gang efter vores første fest sammen. "Elena, jeg flyttede ikke, eller jo på en måde, jeg kom på afvænningshjem efter indlæggelsen på sygehuset" Jeg havde lagt mine arme over kryds, "Jeg har taget stoffer mens jeg lærte dig at kende, den eneste rygte som var sandt"

"Hvorfor skrev du ikke til mig?" Spurgte jeg og han sukkede. "Fordi ingen måtte vide noget. Den hårde Louis var kommet på afvænning - Ikke noget jeg ligefrem vil ha folk skulle begynde og snakke om". Jeg svarede ikke, "Jeg har savnet dig Elena" Sagde han, og jeg kunne ikke sige, at jeg os havde savnet ham, selvom jeg havde.
"Er dig og Harry kærester?" Spurgte han, og jeg rystede på hovedet, "Jeg bor bare hos ham" Svarede jeg, og han nikkede på hovedet. "Hvad med kysset til festen?" Spurgte han, og jeg lignede et stort spørgsmålstegn, "Harry og jeg har aldrig kysset, udover det kindkys han gav mig til festen, hvor du senere faldt om" Svarede jeg.

"Elena, tag ud på en date med mig i aften - og du får ikke lov til at sige nej" Sagde han og kiggede alvorligt på mig. "Og hvad sker der hvis jeg siger nej?" Spurgte jeg, og kiggede ligeså alvorligt på ham. Hvilket ikke holdte længe, før vi begge smilede. "Så bliver jeg ved med og spørge indtil du siger ja - du dør jo ikke af at tage på en date med mig, medmindre du har en kæreste" Svarede han, og jeg overgav mig, "Fiiiint". "Hvor henter jeg dig henne ved 17 tiden?" Spurgte han, og jeg gav adressen til Harrys lejlighed.

Vi krammede farvel, hvilket føltes mærkeligt. Jeg havde ikke set ham længe, og jeg havde savnet det. Hans kram. Hans stemme. Hans øjne - jeg havde bare savnet ham. Louis var smuttet, så jeg ringede efter Harry som godt kunne komme og hente mig, inden han skulle på date. Jeg steg ind i bilen, da han var kommet. "Uf, du ser både godt ud og dufter godt" Sagde jeg, "Gør jeg ikke altid det?" Svarede han selvsikkert, hivlket jeg ikke kunne lade vær med at grine af, han fik selv et smil på læben. "Hvad er du så godt i humør over?" Spurgte han, og jeg kiggede ud af vinduet. "Louis har inviteret mig ud" Svarede jeg, og jeg kunne mærke jeg smilede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...