Last chance | 2'eren af badboy - Louis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2015
  • Opdateret: 12 feb. 2015
  • Status: Færdig
2 år gået. Louis har fået kæresten, Abina og bor ikke sammen endnu, men de bor begge i London, og Elena er flyttet sammen med sin bedste ven, Harry i en lejlighed i London os. Hvordan er det muligt at de ikke har mødt hinanden? Og hvad sker der, den dag Louis træder ind på den café med sine venner hvor Elena arbejder? Kan de genkende hinanden? For 2 år er meget! Igen bliver der hjerter knust, og er det en løgn når man undlader informationer? Følelser bliver opstået, men hos hvem og er det gengældt? Og kan tingene blive det samme mellem "vennerne" Harry og Louis? Og mindst ikke mellem Louis og Elena! 2'eren af badboy - Louis. - Så læs den først før den her! *DER KAN KOMME STØDENDE SCENER ENGANG IMELLEM* !

26Likes
39Kommentarer
5304Visninger
AA

15. Elenas synsvinkel: Last chance?

Louis' outfit senere

 

"Harry, jeg beklager virkelig alt det her" Begyndte jeg, men han tyssede bare på mig. "Det er helt okay" Svarede han, og trak mig endnu ind i et kram. "Jeg er her for dig" Hviskede han ind i mit øre, hvilket jeg ikke kunne lade vær med at smile af. Harry tog sin mobil op ad lommen, trykkede på homeknappen på sin iPhone, og trykkede derefter på slukknappen så mobilen gik i sort. "Hvad så?" Spurgte jeg nysgerrigt, og kiggede på Harry. "Nåh, ikke så meget" Svarede han bare hurtigt, hvad holdte han hemmeligt for mig? "Harry?" Spurgte og jeg blev ved med at kigge på ham, han vendte sit hoved og kiggede nu på mig. "Hvad?" Spurgte han. 
"Hvem er hun?" Spurgte jeg, og jeg kunne se en rød farve komme op i hans kinder. "Jeg vidste der var noget!" sagde jeg, og skubbede meget blidt til ham, "Hvorfor har du ikke fortalt noget?" Spurgte jeg, og han fjernede sit blik fra mig og startede "Fordi alt det her med dig skete". 

Og med alt det her skete, hentydede Harry til mine natteløse nætter, hvor Louis havde såret mig, de nætter hvor jeg ikke kunne sove pga.overfaldet, af den åbenbarte Louis' kæreste, aftener hvor jeg ikke turde gå udenfor, i frygt for at de ville komme igen - hvor Harry var nødt til at aflyse sine aftaler, for at hjælpe mig. Han var uden tvivl den aller bedsteven, jeg havde haft - ud over min bror.  Jeg fortryder at jeg ikke anmeldte pigerne, men jeg huskede simpelthen ikke deres navne, og på trods af det kun var en uge siden, og jeg stadig havde skaderne, så kunne jeg stadig gå til politiet med det, og jeg har overvejet det. 

Det var en uge siden, jeg sidst så Louis. Selvom han havde såret mig, så savnede jeg ham faktisk. Jeg tvang forsigtigt et lille smil frem, og svarede ikke på det Harry sagde. Jeg hørte en lav banken på døren, og kiggede mod den ellers hvide dør, som sad i de hvide vægge. Jeg var stadig på hospitalet, og måtte egentlig gerne komme hjem. En læge stak hovedet ind, "Der er besøg" Sagde en hæs stemme, hvem mere kom og besøgte mig? Min bror? Min mor? Ind af døren kom det velkendte ansigt, håret sat pænt og tøjet var uden tvivl i orden, og sad perfekt. Louis. Han havde en pæn buket roser i hånden, og hvad lavede han egentlig her? Harry rejste sig fra sengen, og gik mod døren, jeg sendte ham blikket; hvor-skal-du-hen? - og han sendte blikket; Det-er-ok tilbage, og lukkede døren efter sig. Louis kløede sig i nakken, et tegn på at han var nervøs. "Louis.." Begyndte jeg, men han afbrød mig, "Elena, hør nu lige på mig" Startede han, men rakte mig roserne, som duftede godt, "De er virkelig flotte" Sagde jeg forsigtigt, og Louis fik et smil på læberne. "Elena, jeg er virkelig ked af det hele. Jeg fortryder af hele mit hjerte, at tingene er gået som de er gået, jeg har haft en lorte uge, jeg har ikke sovet meget af de fleste nætter, fordi jeg enten brugte natten til at tænke på dig, eller drikke mig pisselam. Jeg kan ikke mere, og Harry gav mig et skub, til at gøre noget ved det her, for... Fordi jeg elsker dig Elena, det har altid været dig jeg har elsket. Jeg vil gerne ha du tilgiver mig, og jeg lover at jeg ændrer mig" Sagde han med nervøsitet i stemmen, jeg kunne se hvordan han frygtede at jeg ville afvise ham. "Louis" Startede jeg, og slog min dyne til side, jeg havde fået det alt for varmt. 

"Inden du afviser mig Elena, så har jeg planlagt en hel dag sammen, os to kun - bestem dig derefter om du vil afvise mig" Jeg kiggede ha dybt i øjnene, "Jeg kan da ikke tage nogen steder hen, i det her tøj!" Klagede jeg mig. 
"Og derfor kører vi forbi dit hjem først" Svarede han, hans sukkersøde stemme, hans vidunderlige accent, årh! Bare det kunne gøre mig blød i knæene. "Fint" Svarede jeg, og smilede en smule. Bare her havde han overrasket mig! Jeg rejste mig fra sengen, og forlod rummet med Louis. "Jeg får dig udskrevet" Svarede Harry, som stod og lænede sig op ad væggen, "Du er en skat" Svarede jeg Harry, som ellers forsvandt længere nede ad gangen. Jeg fulgte med Louis ned og ud til hans bil. I undrer jer nok over, hvordan jeg bare kan tage af sted - lægen havde været inde ved Harry og jeg, og snakkede om tingene, men Harry blev ved med at sige, at vi blev nød til at være her lidt endnu, og nu forstod jeg godt hvorfor. Vi ventede på Louis dukkede op! 

"Giv mig en halv time!" Sagde jeg, og Louis nikkede, jeg gik ind på badeværelset, mens Louis gik rundt i lejligheden for at tiden til at gå. Jeg tog et hurtigt, men alligevel et ordentligt bad. Jeg tog håndklædet om min krop, og det andet håndklæde om mit hår, hvorefter jeg gik ind på mit værelse. Louis har ikke villet fortælle mig, hvad vi skulle, så jeg vidste overhovedet ikke hvad tøj jeg skulle have på! Jeg var stadig i chok over hvordan min krop så ud, med mærkerne der gik fra blå, til lilla/gul, det var et rent mareridt at se sin egen krop sådan.. Jeg fandt dette sæt: 

Efter jeg havde fået tøjet på med lidt besvær, med mine 2 forstuvede fingre, så føntørrede jeg håret, så det ikke var dyppende vådt, og så lavede jeg en lang side fletning. Jeg satte de små totter hår, der stak ud til siderne til hovedbunden med sorte hårnåle. Derefter lagde jeg en lille fin make up, jeg havde endnu ikke besluttet mig for, om jeg ville tilgive Louis eller ej, men derfor måtte jeg da stadig se godt ud. Jeg var virkelig i tvivl om jeg var klar til at tilgive ham.. Men jeg måtte nu hellere ikke give ham falske forhåbninger, hvis nu jeg ikke kunne tilgive ham. Jeg trådte ud af mit værelse, og blev mødt af et glad ansigt og en piften, hvilket jeg ikke kunne andet end at smile af. Vi gik ned til bilen, hvor vi kørte, og noget tid efter holdte vi foran en restaurant, en som jeg ikke havde set før. Inde på restauranten fik vi en masse lækkert mad. Og uden jeg tænkede over det, lagde jeg alle mine problemer bag mig den aften, og ikke huskede at jeg i virkeligheden skulle bestemme mig for, om jeg skulle tilgive Louis nu eller ikke, jeg hyggede mig virkelig med ham. 
 

"Nå, lad os komme videre" Sagde Louis, efter han fik betalt for middagen. Hvad havde den knægt dog i tankerne? Jeg fulgte frivilligt efter ham ud til bilen, som han fik startet og vi begge fik seler på og så kørte han bare videre. Han holdte foran en stor hal, en hal jeg godt kendte, men jeg havde ikke været her længe. Indendørs skøjtning. Jeg elskede at skøjte! Jeg havde bare ikke haft tiden til det. "Str.39" Svarede jeg, da ham bag kassen spurgte hvilken størrelse jeg skulle have. "Og dig?" Spurgte han, og hentydede til Louis, "44" Og smilede til mig, drengen vendte sig om og fandt vores skøjter frem og Louis gav ham pengene. Vi fik skøjterne på, og kom ud på isen, og fordi jeg ikke havde stået på skøjter længe, var jeg ved og falde, men Louis nåede at tage fat i mig. "Kom" Sagde han med en sød stemme, jeg tog ham i hånden, og inden længe skøjtede vi i flettede hænder. Jeg havde savnet hans stemme, hans selskab, hans berøringer ved min krop - og kun fordi vi var sammen i dag, indså jeg hvor meget jeg savnede dette. Ham, hans hænder, hans kys, hans duft - alt ved ham. "Skal vi så mere efter dette?" Spurgte jeg, men vi stadig skøjtede, "Hvem ved" Svarede han flabet, og grinede kort efter. Jeg rystede forsigtigt på mit hoved, og inden jeg så mig om, var Louis landet på isen, og fordi vi holdte i hånd, så røg jeg med nedover ham. Vi grinede, "Er du okay?" Fik jeg spurgt, og han nikkede. Vi rejste os op, og gik børstede isen af vores tøj. 

"Okay, vi skal en ting mere!" Sagde Louis, og jeg rystede glad på hovedet, "Hvad er der?" Spurgte Louis, men som jeg ikke svarede på. Jeg sendte ham bare et sødt smil, vi afleverede vores skøjter og gik ud mod bilen. Jeg stod ved bildøren og ventede på at Louis' låste bilen op, "Kommer du?" Spurgte Louis drillende. Jeg kiggede forvirret på ham, og på bilen. "Vi går smukke" Svarede han, og grinede af mig. Flovt. Akavet. Pinligt. 

Jeg skyndte mig hen til Louis, og kom op ved siden af ham, men vi gik i den smukke og mørke natur. Solen var for længst gået ned, og månen stod nu højt på himmelen med alle dens stjerner omkring sig. Der var ganske få skyer. Jeg mærkede en hånd varm tage fat i min kolde hånd, og så flettede vores fingre sig sammen. Jeg ved ikke hvor længe vi gik, men vi fik da gået - og så i stilhed.. Vi nød naturen. Vi kom frem til en anden stor bygning. "Biografen" Sagde jeg, da vi stod foran indgangen. "Den sidste ting" Svarede han, og smilede, mens han fik mig indenfor. Vi bestilte pladser, fik popcorn og sodavand, hvor vi ellers kom ind til filmen. 

Efter filmen gik vi tilbage mod bilen, "Nå, hvad synes du om filmen?" Spurgte Louis, jeg kiggede lidt nede i jorden, "Den var da meget god. Det var sørgeligt at han døde" Svarede jeg, og det var Louis enig i, "Fantastisk film" Svarede han. Vi kom hen til bilen, vi satte os ind efter han fik låst bilen op, og så kørte han mig hjem. Vi stod ved hoveddøren ind til lejligheden. "Havde du en god dag?" Sprugte Louis, og uden jeg tænkte mere over det, nikkede jeg. "Tilgiver du mig, eller?" Spurgte han nervøst om, jeg trådte et skridt tættere på ham, nååår ja! Jeg smilede forsigtigt til ham, og kiggede væk fra ham. Turde jeg og give ham en chance mere? Jeg kiggede igen på ham, og han var nervøs over hvad jeg ville svare. Jeg slog mine arme om hans nakke, og fik stille trukket hans hoved ned til mit, hvor vores læber mødtes i et kys. Damn, jeg havde savnet hans bløde læber, hans dejlige kys! "Var det et ja?" Spurgte han om, da vores kys sluttede. jeg nikkede, "Men det bliver for alvor din sidste chance" Svarede jeg, og smilede. Last chance

______________________________________________________________________________________________________

Hvad synes I om, at Elena har tilgivet Louis? Er det dét rigtige? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...