The warrior

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Diana er 18 år da det hele vender. Hendes by har brug for unge mænd, men hun stiller op istedet for hendes lille bror Mathew på 11 år. Der er en krig på vej mod Malaks, den by Diana bor i. Hun stiller op som kriger og bliver vidne til nogle forfærdelige ting, som intet menneske burde opleve. Hende og de andre unge fyrre skal læres op på en lejer af sergentens søn Malik. En ung fyr på 20 år skal lære 120 uduelige fyrre og en hårdnakket tøs at kæmpe i en krig om 3 måned, hvordan mon det kommer til at gå.

4Likes
0Kommentarer
296Visninger
AA

5. Kapitel 4

Det var idag. Idag skulle vi ud til den top sikre hemmelige lejer ude i en af Malakses skove. Der var mange, så det ville tage en rum tid at finde os. Vi var igang med at pakke vores heste med vires gryder, pander, telte, sovegrej og våben. Vi havde vores uniformer på og et skarpt ny-slebet sværd i skeden. Så var vi klar til at ride. Ihvertfald så klar som man kunne blive.

 

Jeg sadlede op på Flammar og klappede ham blidt på halsen. Han var den mest trofaste ven jeg nogensinde havde haft. Jeg kiggede frem og så at klumpen af klodsede "riddere" begyndte at bevæge sig. Jeg tror at det for nogen var første gang de red... Det så Ihvertfald sådan ud..

 

"Så vi fremme mande" det var Malik der råbte oppe foran. Han red helt forrest, et par meter foran mig. Jeg var kommet op i midten og havde redet der sammen med Adam hele turen som varede 5 timer. Det var ikke så slemt.

 

Vi begyndte at pakke vores tasker sammen og lagde telte og underlag mm. Ud og byggede bål. Man sov to og to. Jeg sov med Adam da det var det smarteste. Y know why!

 

Da det blev mørk lagde mig og Adam os ind i teltet, og jeg kunne svagt hører vores heste der var bundet ude foran vrinske, lige inden jeg faldt ind i en dyb søvn.

 

Kyykelikyyyy!!! Hanen var ny. Vi havde været her i 1,5 uge og var altid blevet vækket af en gong gong kl. 06.00 men nu var det åbentbart en hane kl. Hvad..? Jeg kiggede på soluret udenfor og så at kl. Kun var 04.45.. Så tidligt???

Jeg kastede mig tilbage på mit underlag, men mærkede hurtigt den hårde jord knalde ind i mit baghoved. Av.. Det skulle jeg ikke have gjort. Adam begyndte stille at røre på sig, og åbnede da også øjnene. Han blinkede svagt og smilte så til mig.

"Godmorgen" mumlede han stille. Jeg smilede blidt til ham. vi kom stille ud af teltet og gik over imod mad teltet for at få noget morgenmad. Der var en meterlang kø. Hvordan kunne de stå op så tidligt. 
Det blev endelig vores tur. Der blev smidt noget gråt grød op i vores skåle, derefter skulle vi skynde os videre. 
Vi satte os hen til en af de lange træborde. Jeg sad ved siden af Malik. Han var egentligt flink nok. Vi havde ikke snakket super meget personligt sammen, men lidt havde vi da. "Godmorgen Matthew" sagde han med en hæs-morgenstemme, "Godmorgen" svarede jeg blidt og smilede. 

"I skal være HELT fokuserede! Det er vigtigt! En bo staff er ikke altid lige let at arbejde med." Malik svingede hurtigt rundt med den. Det lavede en suselyd da han svingede med den.
Da os begyndere skulle starte lød der nogle suselyde efterfulgt af et par av, klask og bump. Jeg kunne godt regne ud hvad der var sket. Jeg grinte inden i. Da jeg kiggede mig overskulderen lå halvdelen af fyrene på jorden og ømmede sig. Adam var en af dem. Han smilede op til mig.

 

 

Please giv et eller andet tegn på liv eller respons.. Det ville være så lækkert. Jeg ved jo egentligt ikke om jeg bare skriver og så er der ingen det læser det jeg faktisk sætter tid af til. Ikke for at lyde bossy eller sur, det ville bare være utroligt ubeskriveligt fedt hvis i gad skrive..

Bare "jeg læser med" er fint, men bare så jeg ved om der er nogen der læser...

 

Men tak på forhånd

 

Ses peepz

xTHORAx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...