The warrior

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Diana er 18 år da det hele vender. Hendes by har brug for unge mænd, men hun stiller op istedet for hendes lille bror Mathew på 11 år. Der er en krig på vej mod Malaks, den by Diana bor i. Hun stiller op som kriger og bliver vidne til nogle forfærdelige ting, som intet menneske burde opleve. Hende og de andre unge fyrre skal læres op på en lejer af sergentens søn Malik. En ung fyr på 20 år skal lære 120 uduelige fyrre og en hårdnakket tøs at kæmpe i en krig om 3 måned, hvordan mon det kommer til at gå.

4Likes
0Kommentarer
298Visninger
AA

4. 3. Kapitel

Det var 2. Dag vi var her. Det var engenligt hyggeligt nok men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på Mathew.

Gad vide hvad mine forældre havde fortalt ham.

Dunk dunk dunk.

Jeg så døren langsomt blev åbnet og ind kom Malik. Han smilte til os alle fire og tog så en rulle pergament papir frem og begyndte at læse op

"I Kongens odre rejser vi mod et fremmede sted imorgen. Vi skal hensides hen hvor ingen ved hvor vi er og ingen kan finde os og tage hvores kampteknikker. Vi skal være alene i 3 måneder, og på de måneder skal i drenge, blive til mænd." Han holdt en lille pause. Jeg mærkede en lille kold hånd tage fat i min, og jeg kiggede straks ned og så ind i Adams tårerfyldte blå øjne. Jeg smilte sørgeligt til ham og gav hans hånd et blidt klem.

Malik startede igen.

"I skal pakke jeres ting idag, vi tager afsted inden daggry imorgen. I skal idag ned og have fat i en madpakke fra fælleskøkkenet og noget at drikke. Køkkenet har det klart kl. 19.00 og dem der kommer først får den største og bedste madpakke.

Det var alt hav en fantastisk dag"

Han smilte til os alle og gik ud af døren efterfulgt af to vagter der åbentbart havde stået og ventet udenfor.

Adam og jeg gik lidt væk fra de andre to og snakkede.

"Jeg er bange Diana.."

Jeg kiggede trist på ham og nikkede.

"Det er jeg også Adam, men jeg vil altid passe på dig. Jeg vil til hver en tid redde dig. Det kan godt være jeg er en pige, men jeg tror jeg er en af de bedste krigere der skal ud i den lejr."

Jeg smilte helhjertet til ham og gav ham et lille puf og sagde

"Og ved du hvad, jeg vil lærer dig ALT som min far lærte mig, så bliver du lige så hurtig, smidig og snu som en rigtig ninja."

Han smilede stort og gav mig et kram. Han hviskede blidt tak i mit øre og trak sig hurigt for at de to andre ikke ville fatte mistanke over at to drenge krammede...

Det var så 3. Kapitel.. Sorry det var ikke så langt.. Men ved jo ikke engang om der er nogen der læser med så starter blidt ud..

Ses peepz

xTHORAx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...