The warrior

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jan. 2015
  • Opdateret: 20 feb. 2015
  • Status: Igang
Diana er 18 år da det hele vender. Hendes by har brug for unge mænd, men hun stiller op istedet for hendes lille bror Mathew på 11 år. Der er en krig på vej mod Malaks, den by Diana bor i. Hun stiller op som kriger og bliver vidne til nogle forfærdelige ting, som intet menneske burde opleve. Hende og de andre unge fyrre skal læres op på en lejer af sergentens søn Malik. En ung fyr på 20 år skal lære 120 uduelige fyrre og en hårdnakket tøs at kæmpe i en krig om 3 måned, hvordan mon det kommer til at gå.

4Likes
0Kommentarer
298Visninger
AA

2. 1. Kapitel :)

"Dunk dunk dunk". Jeg vågnede ved at der var nogen der bankede på min dør. Det tog mig lidt tid at vænne mig til mørket, så jeg kunne rejse mig og åbne.

"Dunk dunk dunk!" Lød det igen. "Jaja.. jeg kommer" fik jeg fremstammet, og nåede endelig hen til døren.

"Kniiiirk". Min dør gik ikke så godt på sine hængsler.

"Hej, vi kommer oppe fra kongen og skal bede alle unge mænd melde sig til hæren, der er en krig på vej. Så unge dame, hvis der er nogle mænd i denne hytte, vil vi venligst bede dig udleverer dem i Kongens Navn."

"Der må jeg skuffe dem hr. der er ingen unge mænd i min hytte. Jeg bor alene."

Soldaten kiggede skeptisk på mig og spurgte undrende, "Har de da ingen kæreste my lady?" Jeg rystede blidt på hovedet og smilte. Soldaten gav mig et stramt smil, nikkede og undskyldte for forstyrringen, selvom det nu kun kom mig til gode.

Jeg tror ikke i kender mig, så her kommer lidt info om mig selv..

Mit Navn er Diana, jeg er 18 år gammel, jeg bor alene i en ret luksuriøs bambus villa, i træerne i Malaks indre midtby. Jeg har langt blond hår, blå øjne og er 176 cm høj. Min far er byens smedje, min mor byens "læge", og med læge mener jeg helse/hekse kone. Jeg har også en lille bror der hedder Mathew og han er 11 år gammel, og det er pga. ham at det kun kom mig til gode at soldaterne besøgte min hytte før mine forældres (de bor lidt længere ude på landet så soldaterne var formentligt ikke nået derud endnu).

Jeg skyndte mig at få noget tøj på og fløj nærmest ned af stigen, der førte op til mit hus.

Jeg skyndte mig at få fat i min hest Flammar og red straks mod mine forældres hus. Mathew er min lille guldklump og han er ABSELOUT IKKE klar til at blive ridder, så jeg ville tage hans plads. Så tænker i sikkert, du kan ikke udgive dig for at være en 11 årig dreng, og jeg vil give jer ret i det, men så er der lige det at Kongens riddere ikke lige er de smarteste så jeg vil bare ændre lidt på fødselsdatoen og klippe mit hår og binde mine bryster, så skal det nok gå.

Tilbage til virkeligheden. Da jeg nåede ud til mine forældres hus så jeg at Kongens heste ikke var ankommet endnu, what a relief. Jeg skyndte mig at binde Flammar til en pæl og løb ind i huset. Her var helt mørkt, men det var forståeligt nok klokken var 2 om natten. Jeg skyndte mig ind og vække mine forældre og forklarede dem det hele. Min mor kiggede skeptisk på mig, men min far var sikker på at det nok skulle virke.

Da jeg var lille var min far tit sur over at han ikke havde fået en søn, så han prøvede at gøre mig til en søn ved at træne med mig og lære mig alle riddernes kneb, han kendte dem fordi han engang var soldat, men hans fine dage endte dag en ridder skar hans ben af under en kamp. Men anyways, pga. min fars stædighed var jeg nu en rigtig god kriger og rytter.

Min mor, min far og mig blev enige om ikke at fortælle Mathew noget før jeg var taget væk, in case han nu ville prøve at stoppe mig.

Jeg skyndte mig ud på badeværelset med min mor og fik klippet alt mit fine lange hår af. Jeg havde nu kun kort blond hår.

Vi skyndte os at binde mine bryster ind så jeg så flad ud, og min far kom med sin gamle ridder uniform. Den var lidt stor men hvis bare jeg strammede den lidt passede den. Jeg tog den ikke på da det ville virke underligt, da soldaterne regnede med at de kom som en overraskelse. Istedet lagde jeg mig på sofaen og mine forældre lagde sig i deres seng.

Der gik ikke lang tid før der lød de samme dunk på mine forældres dør, som der tidligere havde gjort på min.

Mine forældre skyndte sig at komme ud og åbne, og som forventet stod der to soldater ude for vores dør og spurgte efter unge mænd. Da de opdagede at det var min far det åbnede, bukkede de dybt og hilste på den gamle kriger.

Min mor kiggede over på mig og viftede mig stille hen mod døren. De to soldater kiggede på mig og sagde "vi bliver desværre nød til at tage deres søn med til slottet for at han kan blive ridder hr. Munchkin." Min far nikkede stille og gik ind og pakkede mine saddeltasker med tæppe, telt, mad, drikke, og våben. Imens tog jeg uniformen på og nikkede til soldaterne. Mine forældre fulgte mig ud til Flammar. Min far tog stille sin arm om min hulkende mor. Jeg kiggede hende blidt i øjnene og sagde at det hele nok skulle gå. Jeg lovede at komme tilbage til dem og Mathew. Når det så var sagt skyndte jeg mig at sadle op og luntede lige så stille afsted. Da jeg en sidste gang kiggede mig over skulderen, kunne jeg se en lille skikkelse stikke hovedet ud bag min mors skørt. Mathew havde set mig forlade dem.. Det her kom til at printe sig på han sjæl forevigt.

Det her var så første kapitel håber i kunne lide det... Skal jeg fortsætte eller stoppe?

I må meget gerne kommentere hvad i syntes..

Ses peepz

xTHORAx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...