I'm sorry - Justin Bieber

Sidney Smith også set som en af de verdensberømte sangerinder som har overgået Justin Biebers berømmelse. Justin er ikke helt vild med det, og selv om verden ser Justin som en sød og god dreng, hvad er han så i virkeligheden? Justin kan ikke klare at Sidney er ved at overhale ham, så han og hans slæng kidnapper hende og holder hende fanget. Verden leder efter Sidney, men kan hun slippe fri. En ting er sikkert hun bliver ikke behandlet godt. Men ville følelser opstå mellem Sidney og Justin? Kan kærligheden overgå den had Justin føler for Sidney? Det finder du kun ud af ved at følge med...:-) kan opstå anstødende sprog.

43Likes
63Kommentarer
3533Visninger
AA

6. 5 kapitel

Sidneys synsvinkel

 

Jeg vågnede op til en forfærdelig hovedpine.

Jeg mærkede at jeg ikke var alene, Justin lå lige bag mig, så vi lå i ske.

Hans hænder hvilede på min mave, og den anden havde han under hovedet.

Jeg vende mig om, da jeg fik ondt i nakken ved at stirre på ham. 

Ja, jeg havde vend min hoved imod ham. 

Jeg vende mig om forsigtig, og mærkede hvordan hans hænder endte på min ryg, jeg kiggede op på hans dejlig ansigt, og betragte de lukkede øjne, der glippede, og langsomt åbnede han sine øjne. 

Han fik hurtigt øje på mig, og inden jeg kunne se væk havde han opdaget at jeg havde set på ham. 

"God morgen" sagde han, og blinkede med det ene øje

hvorfor gjorde han nu det?

det fik i hvert fald min kinder til at brænde.

for satan

han måtte ikke påvirke dig på den måde

"God morgen" svarede jeg.

"Hvor lange har du været vågen" spurgte han og kiggede smilende på mig.

"Well, ikke så lange" svarede jeg, og trak dynen væk, så jeg kunne satte mig op.

Men det skulle jeg ikke havde gjort, for med det samme kom hovedpinen igen, og min krop var ret så meget smadret, efter de slag jeg havde fået igår.

Jeg kom med en lille smertende lyd, så Justin kiggede bekymret på mig. 

"Hey er du okay" spurgte han, og satte sig op, ved siden af mig.

Jeg strakte i min ryg, men endnu en gang gjorde det ondt, men den her gang lavede jeg bare en grimasse. 

"Ja Justin, jeg har det fint" løj jeg.

"Når i pige siger ja, så mener i Nej jeg har virkelig mange smerter" sagde han flabet, og kiggede irriteret på mig.

Jeg kiggede målløst tilbage, wtf?

hvorfor var han nu sur?

fordi jeg havde sagt at jeg havde det fint?

Jeg kommer aldrig til at forstå den dreng.

hello, havde han sin mis...

du ved eller hvad?

Han humørsvingninger var virkelig mærkelig.

"Justin seriøs jeg er okay, jeg har bare ondt nogen steder" sukkede jeg

Jeg gad ikke op i endnu et skænderi.

"hvor?" spurgte han

"Jeg har hovedpinde, og så har jeg ondt i ryggen." svarede jeg ligegyldigt tilbage.

Justin kom tætter på mig, men havde stadig sin mærkelig blik på.

"Trak op i din trøje så jeg kan se din ryg" sagde han

I ville helt sikkert tro at jeg ville til at sige What..eller never.

Men det gjorde jeg ikke, jeg trak bare ligegyldigt på skuldrene og trak op i min trøje, efter jeg havde vendt mig om.

Jeg kunne hører en gisp komme ud fra Justins mund, og drejede hovedet, for at kigge på ham.

Da jeg så hans chokerede ansigt, blev jeg bange.

var det så værst?

Jeg mærkede kort Justins fingre på min ryg, og med det samme begynde min hjerte at drøne afsted.

Hvad fanden skete der for den?

"Justin hvad er der" Spurgte jeg.

"Du...Du har en kæmpe blå mærke om bag din ryg" svarede han.

Jeg trak hurtigt trøjen ned, og vende mig i mod ham.

"Ryan har gjort det imod dig" sagde han.

Jeg vidste godt at det ikke var et spørgsmål, men alligevel nikkede jeg. 

"Wooow" kom det chokeret fra ham.

Jeg trak på skuldrene, og gik hen og fandt mit tøj fra igår, som jeg tog på. 

 

 

 

Justin Synsvinkel

 

Det skræmte mig virkelig, da jeg så Sidneys ryg.

Jeg kunne ikke bare give Ryan alt skylden.

Jeg havde selv skubbet hende ind i en mur før.

Jeg fortrød så meget mine handlinger, i hver fald efter jeg havde set hende kæmpe blåt mærk bag hendes ryg.

Men det var ikke ens betydning med at jeg ville lade hende slippe.

Jeg ville bare være lidt mere venlig.

Jeg så hvordan hun rejste sig fra sengen, det jeg havde fortalt hende havde virkelig på virket hende.

hun så rystet ud.

Og det var min skyld.

 

 

Sidneys synsvinkel.

 

Jeg smuttede ud af Justins værelse, jeg havde glemt alt om at Ryan kunne være her et eller andet sted.

Men det han havde gjort var uacceptabelt. 

Jeg var på vej ud mod køkkenet, da en stemme standsede mig.

Det var Ryan, og jeg vidste at det var Chaz han snakkede med, da hans stemme var høj.

Jeg gik tætter på døren for at hører.

"For helved Ryan! det har du bare ikke gjort" vrissede Chaz

"Jeg havde ingen andre muligheder, han var helt væk i hende, og det kunne jeg ikke acceptere, han skulle tanke på sin musik, så vi kan blive mere berømt" svarede Ryan

"Er det, det du tænker på? du har knust ham, ved at tage hende fra ham" svarede Chaz hård.

"ja, jeg ved det"  sukkede Ryan

"Så måtte de også være dig der havde planlagt at kidnappe Sidney" spurgte Chaz, selvom man kunne hører på hans stemme at han allerede kendte svaret. 

"For fuck i helved Ryan" råbte Chaz denne gang

Jeg kunne hører hvordan Ryan tysssede på ham.

"vi kan ikke sige det til ham, han..."

Mere hørte jeg ikke, da Justin kom ind.

"Hvad har du gang i?" spurgte han, og kiggede forvirret på mig, og døren.

Med det samme blev døren åbnet og Ryan og Chaz kom ud, og man kunne se på deres ansigter at de vidste at jeg vidste deres lille hemmelighed.

Jeg åbnede munden og kiggede på Justin.

"Justin der er noget du skal vide..."

 

 

 

 

Så kom endnu et kapitel.

Jeg håber i kunne lide den.

Please kommenter eller like eller fav.

Taaaaak, for i gider at læse med.

det betyder meget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...