I'm sorry - Justin Bieber

Sidney Smith også set som en af de verdensberømte sangerinder som har overgået Justin Biebers berømmelse. Justin er ikke helt vild med det, og selv om verden ser Justin som en sød og god dreng, hvad er han så i virkeligheden? Justin kan ikke klare at Sidney er ved at overhale ham, så han og hans slæng kidnapper hende og holder hende fanget. Verden leder efter Sidney, men kan hun slippe fri. En ting er sikkert hun bliver ikke behandlet godt. Men ville følelser opstå mellem Sidney og Justin? Kan kærligheden overgå den had Justin føler for Sidney? Det finder du kun ud af ved at følge med...:-) kan opstå anstødende sprog.

43Likes
63Kommentarer
3539Visninger
AA

5. 4 kapitel

Justin synsvinkel

 

Jeg var lige gået ind på mit egen værelse

Hvorfor havde jeg det så mærkeligt over at have råbt ad hende?

Det føltes mærkeligt

hun gjorde et eller andet ved mig.

Og hvor fanden var Ryan og Chaz henne.

forhelved klokken er snart 12, de burde være hjemme

Medmindre de er ud og drikke. 

Det føltes underligt at være alene tilbage.

jeg gik hen til mit skab og fandt min computer frem.

Jeg skulle se hvad om verden sagde til Sidneys forsvindig

Jeg surfede lidt rundt, og opdagede mange der bare skrev at hun var taget på ferie, og man ikke vidste hvor.

Hvad fanden

Det var ikke det vi havde planlagt.

Jeg gik ind på google og skrev Sidney smith og ved en fejl ramte pilen billeder.

Jeg betragte billederne af hende.

hun var smuk.

Det kunne jeg ikke benægte.

pludselig hørte jeg en skrig, og lidt efter opdagede jeg at de var mit navn der blev råbt.

Jeg lukkede computeren i, og gik hen mod Sidneys værelse.

Hvad fanden ville hun nu.

Men da jeg åbnede døren

fik jeg den største chok.

 

 

 

Sidney's  synsvinkel

 

Inden jeg kunne nå at flytte mig, slog han mig hårdt i ansigtet, jeg kiggede forskrækket på ham.

hvad fanden havde han gang i?

Jeg mærkede den sviende smerte i min kind.

jeg rejste mig hurtigt op, da jeg var faldet af slaget.

Jeg mærkede hvordan tårende prøvede at slippe fri, men mislykkes.

"Ryan, hvad laver du" gispede jeg.

"DU SKAL FANDME IKKE SPILLE USKYLDIG" råbte han hård tilbage.

"Hvad mener du" spurgte jeg

Han kiggede rasende på mig, og begyndte med at skubbe til mig, og det var der jeg indså noget.

Han var fuld.

jeg skreg da han tog fat i mit hår og kastede mig ind i væggen.

Jeg havde aldrig set den side af Ryan de 3-4 dage jeg havde været her. 

Min ryg gjorde ondt, og mit hår.

Jeg tog mig til håret, selvom han stadig havde fat i det.

"STOP" råbte jeg

men da han ikke stoppede, og gav mig endnu en knytnæve i maven, så jeg væltede ind i sengen råbte jeg et navn, som jeg aldrig ville have gjort.

Men jeg kunne ikke selv klare ham.

"JUUUUSTIN" Skreg jeg.

Han måtte have hørt mit skrig.

for to minutter efter åbnede døren sig med en bras, og Justin kom sukkende ind, indtil han så hvad der skete lige foran ham.

Han spærrede øjnene op, og løb hen og trak Ryan fra mig. 

"Hvad fanden" råbte han, og kastede Ryan væk, som ramte jorden, og blev liggende.

Jeg var sikker på han var besvimet.

Pludselig kunne jeg ikke holde hulkene tilbage, og jeg gled langsom ned af væggen, og græd.

Jeg havde ond over det hele.

Hvis Justin ikke havde kommet, ville han gøre andre forfærdelig ting.

Jeg hulkede stille.

Pludselig mærkede jeg nogen hænder omkring mig og langsom blev jeg løftet op, i en brud stilling.

eller hvad det er man kalder det.

Forskrækket kiggede jeg op, og så Justins triste ansigt.

han kiggede lige frem. 

Jeg tog hænderne op foran ansigtet, så han ikke kunne se at jeg græd, men selvfølgelig kunne han hører det.

Jeg blev sat ned igen, og kiggede hurtigt op, da jeg havde standset med at hulke. 

Det var et andet værelse, men hurtigt opdagede jeg at det måtte være Justins, da han gik hen og fandt en trøje fra sin skab.

Klokken var også omkring 12, da det var ret så mørkt.

Jeg var bange for at gå tilbage.

de havde skræmt mig godt og grundigt.

"Tag den her på" sagde han stille og kastede en lang t-shirt over til mig

Jeg nikkede hurtigt, bange for at han måske også ville smadre mig. 

"Hey, slap af, jeg ville aldrig slå dig igen, okay" sagde han og gik hen til mig, for at kigge mig i øjnene.

Jeg troede ikke på ham, han havde givet mig en lussing, men alligevel nikkede jeg.

"Jeg mener det Sidney, jeg ville aldrig mere gøre dig noget, og jeg er virkelig ked af det at jeg slog dig den anden dag" sagde han ærligt. 

"Justin" hviskede jeg

hvis han virkelig ikke ville behandle mig dårligt, måtte det heller ikke være et kampe problem for ham.

"hmm" sagde han og blev ved med at kigge på mig.

"Jeg vil ikke ind på dette værelse" sagde jeg

"Du kan sove her, sammen med mig" sagde han hurtigt.

Well, jeg var ikke så tryg ved det, men alligevel nikkede jeg.

 

 

 

 

Så kom endnu et kapitel, hvad synes i?

undskyld, den er ikke rettet igennem.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...