I'm sorry - Justin Bieber

Sidney Smith også set som en af de verdensberømte sangerinder som har overgået Justin Biebers berømmelse. Justin er ikke helt vild med det, og selv om verden ser Justin som en sød og god dreng, hvad er han så i virkeligheden? Justin kan ikke klare at Sidney er ved at overhale ham, så han og hans slæng kidnapper hende og holder hende fanget. Verden leder efter Sidney, men kan hun slippe fri. En ting er sikkert hun bliver ikke behandlet godt. Men ville følelser opstå mellem Sidney og Justin? Kan kærligheden overgå den had Justin føler for Sidney? Det finder du kun ud af ved at følge med...:-) kan opstå anstødende sprog.

43Likes
63Kommentarer
3538Visninger
AA

4. 3 kapitel

Justins synsvinkel

 

Hun kunne virkelig gøre mig rasende

selvom jeg fortrød så meget at jeg havde slået hende

det var forkert, men da hun nævnte Selena kunne jeg bare ikke styre mig.

Jeg burde holde lidt igen.

Der var gået 3 dage, og jeg havde ikke været inde ved hende.

Jeg havde fået Ryan eller Chaz ind, og give hende mad, eller følge hende på toilette.

Det irriteret mig, den måde hun påvirkede mig på.

Jeg kunne virkelig ikke tage den tøs.

Jeg havde virkelig været bekymret efter jeg havde slået hende, for selvfølgelig var det forkert, og det fortjente hun ikke, ikke engang de ord jeg sagde til hende.

Jeg kunne ikke sige undskyld til hende nej, jeg hade hende.

hun skulle ikke tror jeg kunne lide hende.

men alligevel var der noget der sagde mig at jeg skulle være lidt søder ved hende, hun var trosalt en pige, og sådan behandler men dem ikke. 

Jeg ved ikke hvor det kom fra, men alligevel valgte jeg at satte mig op, og gå hen imod hendes dør.

 

 

Sidneys synsvinkel

 

Jeg havde lige været i bad, og skulle til at vælge noget tøj, som jeg havde fået af Ryan.

Jeg valgte at tage nogen trusser og bh som var mørkerøde, og kastede dem på min seng, derefter fandt jeg en grå 

t-shirt med batman, og nogen sorte bukser, jeg havde selv bestilt dem, fra en computer for 2 dage siden. 

Jeg tog hanklædet væk fra min krop efter jeg havde  tørt mig.

hurtigt fik jeg mine trusser og bh på, og da jeg skulle til at tage mine jeans, blev døren til værelset åbnet.

og her stod jeg halv nøgen 

og helt målløs, da jeg kiggede på personen der kom ind, jeg kunne se hans forskrækket ansigt da han så min krop, og hurtigt greb jeg ud efter hånklædet, og dækkede mig til. 

han smilede kort, og rystede på hovedet.

what..havde han lige smilet til mig.

"har du ikke lært at banke på?" vrissede jeg

han tog sin hånd op til håret og lod den glide igennem, en bevægelse jeg elskede når drenge gjorde.

"well, det mit hus, jeg kan komme når jeg vil" svarede han flabet igen.

Jeg rystede irriteret på hovedet.

"Hvad vil du Justin" vrissede jeg.

"vi skal snakke Sidney" svarede han, og blev ved med at kigge på mig.

Sidney? hvor blev luder eller Bitch af, som han plejede at kalde mig?

"Jeg skal først have tøj på" svarede jeg irriteret igen

Han trak kort på skuldrene og blev stående

"Justin, vend dig om, jeg skal skifte" hvæsede jeg af ham

"Der er ikke noget jeg ikke har set før, så enden klæder du om nu hvor jeg er her eller så venter du til vi har snakket færdigt, og skifter."

Well, jeg var glad for min krop, og var ligeglad med at Justin så den. 

han kunne rende mig, den klamme stodder. 

Jeg smed håndklædet væk, og så hvordan Justin fulgte med i alle mine bevægelser, da jeg hurtigt fik mine jeans, og trøje på.

Jeg kiggede op, og fik øjnekontakt med Justin, og et kort øjeblik stod vi der og kiggede på hinanden, inden han løsrev sit blik og kiggede væk.

"Hvad var det så du ville snakke om? " spurgte jeg forsigtig, og satte mig på sengen, han satte sig ved siden af.

"Jeg ville bare sige at vi nok ikke har behandlet dig så godt" 

what?

"Og?..i har kidnappet mig, og Justin hvis du fortryder det, kan du da bare slippe mig fri" svarede jeg

"Ja, det kunne jeg, men du må forstå at det kan jeg ikke" sukkede han

"Hvorfor" spurgte jeg selvom jeg kendte svaret.

"Det ved du godt" svarede han og satte sig op

"Hvorfor kan du ikke bare slippe mig fri, hva'? råbte jeg og stod op

"Hvorfor ødelægge du det altid det for mig, når jeg prøver for en gang skyld at være venlig?" svarede han hårdt tilbage. 

"Fordi du har kidnappet mig, og ødelagt mit liv." svarede jeg tilbage

"Jeg har fandme ikke ødelagt dit liv" hvæsede han " det er dig der har ødelagt mit liv" 

"Bare fordi jeg stiger i berømmelse er det ikke ens betydning at dit liv er ødelagt" råbte jeg

Han kom tætter på og jeg tog et skridt tilbage, men min ryg ramte væggen. 

Hans hænder pressede sig ind mod væggen, så jeg ingen chance havde for at flygte væk, med mindre jeg gik under hans hænder.

"Du.har.ødelagt.mit.liv.DIG!" Hvæsede han, så hans varme ånde ramte min kind.

mit hjerte galoppered afsted, og flyvende følelser gik igennem min krop.

hvorfor fanden reagerede jeg sådan, hver gang han var tæt på mig?

"Hør Justin, jeg ville aldrig gøre noget der kan såre dig, jeg vil ikke ødelægge dit liv. Selvfølgelig ville jeg ikke det. Men jeg kan ikke selv bestemme hvad der sker, hvis jeg kunne ville jeg gøre alt for at være under dig i berømmelse, men det kan jeg ikke, for det vælger jeg ikke selv" sukkede jeg

Jeg så hvordan hans ansigt forandre sig, for han havde helt sikkert ikke forventet det.

Hans ansigt gik fra vrede, til et undrende blik, da han blev ved med at kigge mig i øjnene.

hans dejlige brune øjne, træk mig nærmest nærmer.

pludselig kom hans ansigt tætter på.. og jeg vidste hvad han ville gøre, så jeg lukkede øjnene.

Men pludselig hørte jeg en dør smække, og da jeg atter åbnede øjnene var han væk. 

Han var skredet ud af døren.

Jeg rystede forvirret på hovedet, og lod mig glide ned af væggen.

Jeg trak fødderne op, og lod min hoved hvile på mit knæ.

Hvad fanden var det jeg var ved at give ham lov til?

min første kys.

det skulle ikke ske igen.

jeg sukkede kort.

Pludselig hørte jeg en bump, og rejste mig forskrækket op.

Min dør blev revet op og Ryan kom rasende hen imod mig.

og han var vred, det kunne man ikke tage fejl af.

 

 

 

 

Så kom endnu et kapitel.

Please fortæl mig hvad i synes, og i må meget gerne like.

men kommenter, der gøre at jeg ved at der er nogen der følger med, og at jeg ikke skriver det her for intet nytte. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...