I'm sorry - Justin Bieber

Sidney Smith også set som en af de verdensberømte sangerinder som har overgået Justin Biebers berømmelse. Justin er ikke helt vild med det, og selv om verden ser Justin som en sød og god dreng, hvad er han så i virkeligheden? Justin kan ikke klare at Sidney er ved at overhale ham, så han og hans slæng kidnapper hende og holder hende fanget. Verden leder efter Sidney, men kan hun slippe fri. En ting er sikkert hun bliver ikke behandlet godt. Men ville følelser opstå mellem Sidney og Justin? Kan kærligheden overgå den had Justin føler for Sidney? Det finder du kun ud af ved at følge med...:-) kan opstå anstødende sprog.

43Likes
63Kommentarer
3545Visninger
AA

3. 2 kapitel

 

Sidneys synsvinkel

 

Jeg mærkede hvordan jeg fik et slag i hovedet

og derefter besvimede jeg.

jeg ved ikke hvor lang tid der var gået, men da jeg vågnede igen var det mørkt

eller det rum jeg lå i var mørkt 

jeg prøvede at komme op at stå, men indså at jeg var bundet. 

panikslagende kiggede jeg mig omkring, og opdagede at jeg var bundet fast til en seng

begge mine hænder var bundet fast til sengen

mens min fødder ikke var. 

Jeg kiggede mig skrækslagende omkring

og opdagede et vindue

det var mørkt udenfor, men udenfor så jeg ikke andet en en kampe stor skov

Skoven havde omringet hele stedet.

mit hjerte begyndte med at satte tempoet op, da jeg hørte en knirke som kom henne fra døren af.

Døren blev åbnet og ind kom Ryan, Justin Biebers bedste ven.

Jeg lå lamslået ned

måske var det en joke, måske havde de lavet sjovt med mig.

Jeg kunne mærke vreden der steg i mig.

hvordan kunne de lave sådan en forfærdelig joke

det var slet ikke sjovt.

"Hvad fanden har i gang i Ryan! det er sgu ikke sjovt!" råbte jeg af ham

Han så først forvirret ud, men så begyndte han at grine. 

den latter jeg hørte var ikke special sødt.

jeg mærkede hvordan mit hjerte atter hoppede

og hvordan jeg mærkede panikken.

han lavede sjov.

Han ville da ikke..ville han?

Nej det ville Justin aldrig tillade. 

Ja, jeg kendte Justin, eller kendte og kendte.

Jeg havde faktisk kun mødt ham en gang.

Vi havde snakket kort, og han så ud til at være en ret så flink fyr.

glem ikke at han også er en total hottie!

wtf? hvor kom den tanke fra.

Jeg rystede på hovedet, og kunne se på Ryans ansigt at dette ikke var en joke.

"Du har bare med at slippe mig fri" vrissede jeg

han kom med en hånlig latter

"Og hvis jeg ikke gøre..hvad vil du så gøre" sagde han flabet

Jeg kunne godt mærke at jeg intet kunne gøre, for jeg var jo nærmest bundet fast.

"Justin ville aldrig lade dig slippe af sted med det..når han finder ud af du har kidnappet mig ville han...."

"Justin?" afbrød han mig.

"Dette var Justins Ide" sagde jeg og smilede fornøjet da han så mit chokeret ansigt.

"Hvor....hvorfor?" spurgte jeg, men min stemme var bare en hvisken

"Du lyver" råbte jeg, og kiggede surt på ham

han bildte mig bare noget ind. 

det passede ikke. 

Han trak kort på skuldrene og gik ud igen. 

Justin havde ikke noget af gøre med det her, Han løj.

Men det beviste han, da der kun var gået 2 minutter og ind kom selveste Justin Bieber.

"Justin..hvad fanden sker der" spurgte jeg panikslagene

og håbede at Ryan løj.

Men Justins ansigt sagde noget andet, han smilede hånligt til mig.

Jeg prøvede at rive mig fri, men da jeg mærkede smerten i hånden lod jeg hver. 

"Justin" peb jeg, og kiggede smertefuldt på ham.

"Det kan du godt glemme Bitch, jeg slipper dig ikke fri" sagde han irriteret

Det chokerede mig.

Havde han lige sagt det jeg tror. 

"Hvorfor gør du det her," Hviskede jeg..."Hvad fanden har jeg gjort" denne her gang råbte jeg det.

Jeg så hvordan Justin kiggede vredt på mig.

"Hvad du har gjort" råbte han.

"Nu skal du høre hvilken Bitch du har været over for mig, først har du taget alt min berømmelse fra mig, men ikke nok med det, stjæler du også min fans, så tænk over det næste gang du vælger at blive berømt"

wooow..jeg kunne se hvordan hadet lynede fra hans øjne.

Han hade mig.

altså sådan virkelig.

Jeg blev helt bange for ham, da jeg krympede mig, over hans ord.

"Well, det ikke mig der ikke kan klare når nogen andre får lidt berømmelse." svarede jeg flabet tilbage, han skulle ikke tro at jeg var svag. 

Han kom med hastig skridt hen imod mig, og jeg prøvede forgæves at komme fri. 

Hans ansigt kom helt tæt på, alt for tæt, da han endte med at kigge mig i øjnene, og hviskede

"Pas på hvad du siger det kan blive værst for dig selv"

Men så flabet som jeg var kunne jeg ikke holde min mund.

"Og det skulle komme fra dig" svarede jeg vredt tilbage.

Jeg mærkede hvordan han rev min hænder fri fra sengen, og med et stod jeg oppe foran ham.

Jeg mærkede hvordan han skubbede mig ind i væggen, og smerten der gled ned af ryggen på mig.

Et gisp forlod mine læber, og jeg så hvordan Justins blik forandrede sig, og vreden var væk, og blev erstatte, med en bekymret blik, som hurtigt forsvandt igen. 

Han rystede kort på hovedet, og kiggede træt på mig. 

"Gå hen og sat dig i sengen, du kan ikke komme ud, ikke engang igennem vinduet, da mine mænd holder vagt, og desuden hvor ville du så løbe hen?, du ved ikke engang hvor du er. " Sagde han hånligt, og vende sig om.

"Og hvis du prøver på at flygte bliver det værst for dig selv" sagde han inden han gik ud.

Jeg hørte en klik, som sagde at han havde låst døren. 

Jeg sad på værelset, og trak gardinerne for, da jeg ikke gad have at hans klamme mænd skulle kigge ind. 

Jeg ved ikke hvor længe jeg havde siddet og kigget ud i det blå. 

Da jeg mærkede at jeg virkelig skulle tisse. 

og min mave rumlede. 

hvor lang tid mon jeg havde været her inde. 

Selv om jeg var meget imod det kaldte jeg alligevel på Justin.

"Juuuustin" råbte jeg.

Lidt efter blev døren åbnet og Justin kiggede undrende ind. 

well..hvis jeg skal prøver at slippe fri, måtte jeg prøve at være sød, da min flabet side ikke virker. 

"Hvad" svarede han irriteret

"Jeg skal på toilettet" siger jeg, og kigger på ham

Han sukker kort inden han vinker mig hen til sig.

Well..jeg var et menneske. og mennesker tisser.

Han fulgte mig hen til toilette, og jeg gik ind, jeg tissede hurtigt, og vaskede hænder, og gik så ud af toilettet.

Justin stod lidt væk, og kiggede ud i det blå.

Jeg stod kort og betragte ham, han så virkelig godt ud, han tiltræk mig på en eller anden underlig måde.

Jeg rystede kort på hovedet. 

Stop dig selv, han havde kidnappet dig, og kaldt dig bitch.

Justin kiggede op, og fik øjnekontakt med mig, jeg kiggede hurtigt væk, da jeg havde stirret på ham og han havde opdaget det, jeg så op igen, og så hvordan han havde en undrende blik. 

"Kom" sagde han og tog fat om min arm, så jeg fulgte med.

Jeg kunne høre tv'et køre, og det kom fra et andet rum.

"Justin" hviskede jeg, og kiggede på ham for at se om han havde hørt det.

"Hmmm."

"må jeg ikke sidde ved jer..jeg keder mig" spurgte jeg og vidste jeg tog en chance

Han kiggede overrasket på mig, men rynkede så panden.

"Er du sulten?" spurgte han, jeg kiggede på ham, da han ikke havde svaret mig på mit spørgsmål.

Jeg nikkede kort, og han skubbede mig bare ind på værelset.

"Vent her jeg kommer med noget." sagde han irriteret, og igen var Justin blevet hård.

"Men måtte jeg" spurgte jeg forsigtigt

"Selvfølgelig må du ikke det, vi gider sgu ikke at sidde sammen med en billig luder" svarede han hårdt

Jeg kiggede chokeret på ham. 

Men kunne også mærke den smerte der stak i mig.

hans ord havde ramt plet. 

Jeg kiggede ned, og så op igen på ham

"Jeg kan godt forstå at Selena gik fra dig" svarede jeg vredt tilbage.

Og så mærkede jeg en hånd der ramte mit ansigt.

og smerten der sneg sig i min kind.

Han havde slået mig!

Jeg kiggede forskrækket på Justin, men han viste ingen følelser, han gemte sig bag en facade.

Det havde jeg en fornemmelse om. 

"Nævn Selena en gang til og det bliver værrer..og glem alt om mad til dig, du må sulte, du er alligevel fed nok. hvæsede han af mig, og smækkede døren efter sig.

Jeg mærkede tårende der fandt frem i mine øjne, og snart kunne jeg hellere ikke lade mine hulk tilbage. Jeg nærmest hev efter vejret, da tårende bar blev ved og ved.

Justin havde slået mig.

hvordan kunne han slå mig?

den Justin jeg havde mødt, var ikke den sammen Justin jeg nu så på.

Men noget sagde mig at dette ikke var den rigtig Justin, og nået gik op for mig.

Jeg skulle have hævn. 

Jeg skulle vise Justin at han ikke bare kunne hunse rundt med mig.

Nok er jeg ikke Selena, som sorgede Justin godt og grundigt.

Men jeg var Sidney, og jeg gav ikke op.

Jeg skal nok slippe fri, om det så gælder mit liv.

 

 

 

Så kom der endnu et Kapitel?

I må meget gerne Like!

Eller skrive hvad i synes :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...