Tomorrow Never Dies


0Likes
0Kommentarer
128Visninger

1. Kapitel 1.

Carolines synsvinkel:

"Michael, jeg gider ikke med dig! Fat det!" Jeg tror jeg råbte ham lige ind i hovedet, men han kan ikke bare sige at jeg skal med ham til et eller andet åndsvagt intview.

"Gider du tage dig sammen du er 17 år, ikke 5!" Råbte han op til mig. Jep, jeg var løbet ovenpå. "Michael kan du ikke bare skride gider dig ikke!" Råbte jeg igen.

Jeg hørte hårde skridt op af trappen, og lidt efter lidt dukket en rødhåret fyr op. Han tog fat om mit håndled, og hev mig op. "Nu kommer du med mig din lede møgunge!" Sagde han surt, mens han kastet mig op på hans skulder og gik nedenunder. Jeg havde opgivet at kæmpe imod, han er jo 19, og ti gange stærkere end mig. Det værste er bare at jeg skal bo med ham i to måneder fordi vores mor og far er på en eller anden ferie. Så jeg bor hjemme hos Michael.

Michael satte mig ind i bilen, og spændte mig fast. Bagefter sate han sig ind og spændte sig fast, også startet han bilen og alt det der.

"Hvorfor er du altid så negativ?" Spurgte Michael pludseligt. "Altså er det fordi at jeg er en lorte storebror?" Spurgte han igen. "Michael, du er en fantastisk storebror, du glemmer mig bare.." Sagde jeg stille, med blikket rettet mod vejen. "Hvad mener du?" Spurgte han. "Michael siden du startet det der bandt, har jeg været ensom, du forlod mig da jeg var 14. Og siden du droppet ud af skolen er blevet mobbet. Og hver gang jeg har ringet til dig har du ikke taget den. Du har glemt mig." Sagde jeg mens en tåre stille ramte ruden, og trillede ned.

"Caroline, jeg vidste ikke du havde det sådan." Sagde han. "Er vi der ikke snart?" Spurgte koldt, mens jeg snøftet kort og tørrede mine tåre væk. "Vi er her nu." Også drejet han ind på en parkeringsplads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...