Lily Amighty

Lily er en ganske almindelig pige, som tilfældigt støder på Harry i en taxa. Hun tænker ikke nærmere over det, men det går senere op for hende det er Harry Styles. Harry bliver Lilys "veninde", men hvad med når han rejser? Vil de miste kontakten? Og kan det overhovedet lade sig gøre at blive venner med et verdenskendt band? Læs med og find ud af det! Vi håber du vil synes om den :D Kom gerne med konstruktiv kritik! :D Skrevet af: Pantersvanter! og ThatGirlThough... 2'eren: Lily compares

29Likes
10Kommentarer
6254Visninger
AA

10. 10-Skrevet af ThatGirlThough...

Lilys synsvinkel:

Jeg sad stadig i sofaen med tårer på kinderne da det igen bankede på døren. Modvilligt rejste jeg mig op og gik hen til et spejl. Min mascara var ikke længere på mine øjne, men tværet ud over det hele. Jeg orkede virkelig ikke at fjerne mascararen, så jeg gik bare direkte hen til døren. I frygten om at Harry ville stå ude foran døren kiggede jeg igennem dørspionen. Det var Louis. Med et suk åbnede jeg døren.

Med det samme hev Louis mig ind i et kram, gik indenfor og lukkede døren efter sig. "Hvad så, Lily?" spurgte han venligt. Jeg prøvede at fortælle ham hvad jeg havde set, men intet andet end hulk forlod min mund. "Kom, lad os sætte os i sofaen, så laver jeg noget kaffe, og så kan du fortælle mig det hele.

Louis havde lavet kaffe, jeg havde fået fjernet min mascara, og vi sad nu i sofaen. "Fortæl mig så hvad der er galt." sagde Louis med et smil. Jeg fortalte ham at jeg havde set Harry med hende pigen, og at jeg var næsten sikker på at de havde kysset. Jeg sagde også at jeg godt vidste at jeg ikke burde have noget imod det, men at jeg hvis nok havde fået lidt følelser for Harry. Med et lille grin rakte Louis ud efter mit ansigt, og fjernede forsigtigt de tårer der var kommet på mine kinder imens jeg havde fortalt Louis hvad jeg havde set.

"Lily, Gemma og Harry er ikke kærester. Gemma er Harrys søster." Kender du det, hvor man har troet noget, og har gjort vildt meget ud af det, og så finder ud af at det ikke passede? Hvis du gør, så ved du hvilken følelse jeg havde lige nu. Og det var ikke en rar følelse. Det gjorde det ikke ligefrem bedre at det var tydeligt at se på Louis at han indeni var ved at dø af grin. Efter lidt tid begyndte jeg også at grine og det tog ikke ret lang tid før Louis og jeg begge var ved at dø af grin.

*****

Igen igen gav jeg Louis et kram, eller det var nok nærmere et knus. "Tak. Tak for hjælpen Louis. Du er virkelig en god ven." hviskede jeg i hans øre, inden han træk sig ud af krammet og forlod min suite.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...