I'm adoptees

En hel normal pige ved navn ( Natalie Edward Clausen ) og er 16 år gammel som har masser af venner og er den populære pige på skolen fordi hun er sød og rar, men en dag da hun kommer hjem fra skole er hendes forældre hjemme i stedet for at være på arbejde og de sir " skat vi er nød til at fortælle dig noget " og da hun så fik af vide hun er adopterede og hendes biologiske mor rigtig gerne ville have hende tilbage og de viser sig at hendes mor bor i London og hun har en storebror og en storesøster. men kan hun forlade alle sine venner + sin kærester det for du af se i (i'm adoptees)

9Likes
17Kommentarer
433Visninger
AA

1. OMG i'm adoptees

Jeg var på vej hjem fra skole da min mobil ringe det var min mor så jeg tog den hurtigt og sagde "Hej mor" "Hej skat kan jeg bede dig om at komme hurtigt hjem der er noget vigtig mig og din far gerne vil fortælle dig" " ja selvfølgelig er der om 5 minutter mor ses" sagde jeg og lagde på jeg valgte at løse resten af vejen hjem fordi jeg sagde jo jeg var der om 5 minutter og vis jeg gik tog 15 minutter og ja jeg løber ret hurtig bare så du ved det HAHA nej okay det var ikke sjovt HAHA okay jeg tror bare jeg stopper nu både fordi jeg er hjemme og fordi jeg har en dårlig humor. Jeg gik ind af døren og sagde "jeg er hjemme" "okay når du har taget tøjet af så kom herind i stuen skat" okay det lød lidt forkert at jeg skulle tage tøjet af men hun mente tag jakken af og skoene, da jeg havede gjordt det gik jeg ind i stuen og så min mor og far i sagaen og kiggede alvorligt på mig, det skræmte mig faktisk lide og jeg sagde "er alt okay i skræmmer mig faktisk ret meget nu" "vær sød at sætte dig ned skat" sagde min mor til mig og jeg gjorde det så. "Skat lover du at du ikke bliver sur når vi siger det her" sagde min mor og jeg rystede på hovedet og sagde "det ved jeg ikke når jeg ikke ved hvad det er" "okay skat men prøv og hør her vi har noget meget vigtig at fortælle dig" sagde min far " åh nej skal i skilles" sagde jeg og lod en tåre trille ned at min kind "nej det skal vi ikke skat men hør nu efter det her er meget vigtig og du må ikke blive sur på os skat" sagde min far og jeg sagde "okay" "du er....du er.. Adopterede skat" sagde min mor jeg kunne mærke en masse tårer trille ned af mine kinder og vreden der steg mig til hovedet og jeg sagde så " hvorfor har i aldrig nogensinde fortalt mig det" med en meget koldt stemme "fordi vi havede troedet at vi skulle have dig hele vores liv men så ringede din biologiske her for en uge siden og sagde hun var parat til at få dig tilbage og fordi hun har ret til at få dig tilbage og vil rigtig gerne tilbringe hendes tid sammen med dig" sagde min far og tårende blev ved med at rende ned af mine kinder og et enkelt snøft lød fra min næse " du rejser allerede imorgen" sagde min far hvad mener han med rejser "hvad mener du med rejser" siger jeg til ham "din biologiske mor bor i London og det gør din søster og bror også" sagde han "og du bliver nød til at gå op at bakke nu" sagde han inden jeg rejser mig op og råber af ham " hvordan skal jeg kunne rejse fra alle min venner og min kæreste, hva hvordan skulle jeg kunne gøre det" råbte jeg koldt og rasende, jeg vendte mig om og gik før min far noget at sige noget som helst. Jeg løb op på mit værelse og svækkede min dør og jeg mærkede endnu flere tårer der ryger ned af mine kinder. Jeg gik over til min kuffert som lå under min seng og tog den ud og begyndte at pakke alt det nødvendige som jeg skulle bruge. Efter jeg havede pakket satte jeg mig over i min seng, Århhh hvor er jeg bare rasende hvordan kunne de tro at jeg bare kunne forlade mine venner på den måde og min kærester uden at kunne sige farvel. Mine øjenlåg blev tungere og tungere og til sidst faldt jeg i søvn

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...