Hvad er meningen?


2Likes
4Kommentarer
204Visninger

1. Farfar

Du er død. Det har du sådan set været i nogle år nu. Alligevel vælger du at dukke op og fortælle om gamle, forfaldne skibe og deres enestående historier, som om ingenting er hændt. Til og med vælger du at fortælle mig absolut intet om det, og efterlader det hele til min fornuft. »Kan det nu også passe…?« Jeg må godt nok indrømme at du gjorde mig helt paf. Da jeg så ringede til far for at få bekræftet, at jeg så dig i hospitalssengen livløs, kold og hvid og at jeg ikke har besøgt et gravsted forgæves

Men fortæl mig. Hvad er døden egentlig?

Jo ser du. Døden er faktisk en person, et navneord, kun i ental, et udsagnsord og et tillægsord. Men den er også meget mere end det. Og hvad sker der for forskerene? Det evige liv de sådan stræber efter? Og som vi efterhånden er nået til. Og ebola og terror og andre former for udryddelse. Det er alt sammen en måde at udrydde de menneskeliv, som hospitalerne desperat prøver at redde. Så fuck det, at det så skal gå ud over andre. Og så alligevel risikerer andre mennesker deres liv for de epidemi-ramte. Så er der alle naturkatastroferne og ulykkerne. De er en anden form for at holde menneskebestanden nede. 

Jeg tror ikke på gud, men en eller anden skal jo være ansvarlig for alle katastroferne. En overpower-magt i det høje er højest sandsynligt, hvad der styrer det, tror jeg. Men vi ved alle sammen godt, at det er vores egen skyld. Problemet er, at ikke et eneste egoistisk menneske på denne jord er villigt til at indrømme det. Forskerne prøver desperat at overbevise os om, at tingene ændres ved at manipulere med grafer. Er det okay? Nej, men hvis det vil få os til at forså alvoren i det, er det så okay? Ja, men forstår vi, hvor gravalvorligt det er? Nej. End of discussion.

 

Hvis du nu tænker på aktiv dødshjælp, hvilket er en frivillig form for at tømme ud i verdenens befolkning, er det forbudt i Danmark. Så tænk på dyr, en hund. Lad os kalde hende Luna. Den bliver aflivet, når ejeren eller dyrelægen bedømmer, at den har for ondt til at leve i denne verden mere. Og for at Luna ikke bare skal lide resten af dens eksistens på jorden, vil de hellere give den en god afslutning.

Nu tager vi en ældre herre. Han hedder Johannes. Johannes er i starten af 80’erne, men hans krop er gammel, slidt, ødelagt… Jeg kan fortsætte i evigheder, og derfor er han nu endt i kørestol. Stort set alt skal han have hjælp til, og for at være ærlig vil han ikke leve i denne verden mere.

Så sammenligner vi Luna og Johannes. Hunden kan ikke snakke, så dyrelægen træffer valget for Luna. Johannes kan rent faktisk snakke, og han bekræfter, at han ikke føler sig værdig mere og er bare en ’nasser’ på samfundet. Men overraskende nok bliver Johannes alligevel tvunget til at leve resten at sit elendige liv, kun fordi at aktiv dødshjælp ikke er lovligt i Danmark. Er det fair? Det kan i hvert fald diskuteres.

 

Det hele minder lidt om en samtale med dig for et eksempel. Brød er, hvad jeg starter ud med. Så kommer du ind på ost, som man jo kan spise på brødet. Men osten kommer fra mælk. Og den enestående hvide væske kommer fra et levende dyr. En ko. Efter koen styre det hele ind på, hvordan de stakkels slagtedyr bliver behandlet. Og til sidst sidder vi og undre os over, hvordan denne lange, fra-det-ene-til-det-andet-samtale startede. Og det er der, jeg gerne vil hen. For hvor startede den her tekst henne?

Det får mig tilbage til: »Kan det nu også passe…?« Og nej det kan det jo ikke. For du kan ikke lige pludselig komme og spolere videnskaben ved at stå op fra de døde, vel. Eller kan du, farfar?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...