frihed og ansvar?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2015
  • Opdateret: 3 jan. 2015
  • Status: Færdig
Det er ikke mit ansvar at hjælpe nogen. Det er ikke nogens ansvar, det var i hvert fald det vi fik at vide.

0Likes
0Kommentarer
68Visninger
AA

2. Frihed og Ansvar?

Smerten løber gennem min ryg da pisken smælder mod den. Jeg skriger og tårende piller ned ad mine kinder. Han løfter pisken igen, jeg kan høre den suse gennem luften før den rammer mig igen. Jeg skriger og græder, men han holder ikke op. Jeg kan mærke blodet løbe ned af min ryg i lange striber, der ender på den tørre sandjord og farver den fra brun til rød. Mine hænder er bundet stramt til en træpæl der er stykket ned i jorden og ligeså er mine fødder. Han løfter pisken igen, mens tårende bliver ved med at løbe og sløre mit blik.

 

Jeg svinger pisken ned mod hendes bare ryg igen og den rammer med et højt smæld. Pigen skriger og hendes brune øjne er fulde af tårer. Hendes hud bliver langsomt farvet rød og jorden omkring hende har røde pletter rundt omkring. Jeg har en forfærdelig smerte i maven, men jeg skal gøre det. Jeg løfter langsomt pisken igen. Bare et slag tilbage, så er det overstået.   

 

Han løfter pisken igen, langsommere end de andre gange og holder den hævet over sit hoved før han igen svinger den mod min ryg. Jeg når lige at se hans ansigt, der viser hans medlidende øjne, før pisken igen rammer min ryg og jeg skriger. Mit syn bliver sløret af tårer, for derefter at blive sorte og alt forsvinder som dug for solen for mine øjne.

 

Hendes livløse krop falder mod jorden da pisken har ramt hendes ryg for sidste gang. Hun ligger bare i en livløs bunke af stoflaser og brændt og forslået hud, med hænder og fødder bundet til en træpæl i jorden. Jeg kan mærke tårende presse på, men jeg holder dem tilbage. Det er mit job at have et hjerte af sten og ikke medlidenhed med dem, uanset hvad der sker. Jeg har lyst til at hjælpe hende, til at løsne rebende og bære hende indenfor i varmen foran pejsen, vikle et varmt tæppe om hende og pleje hendes sår. Men i stedet for hænger jeg pisken op på en lille krog, løsner rebende og går min vej. Det er ikke mit ansvar at hjælpe nogen. Det er ikke nogens ansvar, det var i hvert fald det vi fik at vide. Jeg ser på den livløse bunke mellem de to pæle, på den kolde, hårde sandjord, der er plettet af blod her og der, før jeg vender mig om og går ind i huset.

 

Alt er sort omkring mig, undtagen en lille stribe af lys der trænger ind gennem et lille vindue i loftet. Udenfor kan jeg høre lyden af travle mennesker, heste der skramler med deres metalsko mod den stenagtige jord, høns der skvadrer og basker med deres vinger, selvom de ikke kan flyve og vogne der skramler på den hullede jord. Mine hænder og fødder er bundet sammen og der er et stykke beskidt stof stoppet ind i min mund. Vognen skramler og bumper hen over jorden. Jeg kan høre hestens sko der klaprer mod jorden og høns der skrigende springer til side for os. Pludselig stopper vognen med et hårdt bump og jeg flyver frem i vognen og slår hovedet mod den hårde metalvæg. Jeg kan mærke kusken hopper ned fra førersædet og høre skridt der nærmer sig. Lyden af skridt blander sig med forskellige mandestemmer der kommer nærmere. Skridtende stopper og jeg kan hører de klirer med en lås. Kort tid efter går døren op og et skarpt hvidt lys blænder mine øjne.

 

Jeg slår øjnene op og lyset blænder mig. Det tager mig lidt tid, men jeg opdager snart at jeg lægger på den hårde jord mellem de to træpæle. Jeg kan mærke det næsten størknede blod på min ryg, og den dunkene smerte der hvor pisken havde ramt. Jeg forsøger at sætte mig op, men mine ben kan ikke holde vægten fra min krop og jeg falder sammen igen. Sorte prikker danser for mine øjne og min ryk dunker. Tårende løber stadig ned af mine kinder og mine håndled har røde mærker efter det grove reb. Jeg lægger hovedet på den hårde jord, lukker øjnene og tænker på et bedre sted.       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...