Behind the Cool Kids | 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Grace er ikke som alle andre. Hendes forældre er skilt, hendes bedsteven er homoseksuel, og så er hendes liv rodet. Mere rodet end høretelefoner, der har ligget i en lomme. Der er kun én ting, eller nærmere person, der kan rode det ud, men den person regner Grace ikke med nogensinde at se igen. Pludselig får de populære en underlig interesse i Grace, der skræmmer hende og Louis fra vid og sans. Midt i al kaosset dukker dén person op. Grace kommer ud for livsbekræftende stunder og svære beslutninger, der kan ændre hendes liv på godt og ondt. Er du klar til en tur i rutsjebanen? -Tusinde tak til Sofie SL for det fantastiske cover!

29Likes
28Kommentarer
9632Visninger
AA

16. You ain't no bad girl

Grace's P.O.V

'Cause good girls are bad girls that haven't been caught

Good Girls - Five Seconds of Summer

*

"Hey Lou! Endelig! Jeg har noget at fortælle dig," han brummede ligeglad i den anden ende. Jeg valgte at ignorere det, eftersom han måske bare var lidt træt af skole.

"Det har bare at være spændende," mumlede han. Jeg sukkede lydløst og kastede noget tøj ind i mit skab.

"Jaeh.. Det tror jeg, at det er," svarede jeg og smilede svagt, "Harry spurgte om..."

"Om I skulle være kærester?! Fedt Grace. Men jeg skal virkelig smutte nu, okay?" jeg sukkede frustreret. Hvad lavede han egentlig?

"Jaja. Det er jo ikke noget nyt," vrissede jeg.

"Undskyld Grace. Jeg har bare lidt travlt," undskyldte han og lagde på. Helt ærligt, fuck ham. Jeg valgte helt impulsivt at skrive til Lauren. Det var længe siden, og hun var så stærk en personlighed, at jeg nok bare skulle nikke lidt, til hvad hun sagde.

Me:

Hey Lauren! Are you doing anything today?

Og få sekunder senere bimlede min telefon.

Lauren:

No! I'll take the next train to London! It's gonna be sooo much fun! See ya gurl! :D <3

Og så fortrød jeg det. Hun var alt for livlig. Positiviteten flød allerede ud over det hele. Hvorfor skrev jeg ikke bare til Harry? Forhelvede Grace. Nå. Hvor lang tid ville det tage for hende at komme til London? Dørklokken ringede nedenunder. Jeg tøffede ned af trappen og åbnede døren.

"Hej.. Er din mor hjemme?" en mand i slutningen af tyverne stod udenfor døren. Han så meget godt ud, men jeg havde lidt anelse om, hvad han ville.

"Nej. Hun er på ferie," svarede jeg langsomt og kiggede skeptisk op på ham. Var det, hvad min mor lavede i stedet for at tilbringe tid med mig? Spændende. Og lidt vammelt.

"Nå okay. Så vil jeg bare gå igen. Sig at jeg var her," han smilede charmerende og vendte om for at gå. "Ja, det vil jeg gøre," mumlede jeg og lukkede døren. Hvordan forberedte man sig på at dø? Er det en bog? Den vil jeg have. Jeg gik ind i køkkenet for at varme noget kakao, men der var intet kakao i køleskabet. Opgivende smed jeg mig i sofaen og tændte for fjernsynet. Absolut intet spændende. En voldsom banken på hoveddøren fik mig til dovent at trille ned på gulvet. Det var dog utroligt, som mennesker skulle afbryde mine vigtige stunder.

"Grace! Guess what? Jeg var allerede i London!" hvinede Lauren og sprang i armene på mig. Hvad havde hun lige taget?

"Vi skal i byen! Kom så!" hun trak mig ivrigt ud af døren.

"Jeg drikker ikke," mumlede jeg. Hun rystede på hovedet og snakkede om alt muligt andet, vi skulle nå. Harry hjælp.

"Hvad med Harry? Har du snakket med ham på det seneste? Han skulle jo bo her et sted," mumlede hun og kiggede rundt, som om han kom gående. Tja, faktisk så er vi kærester,

"Ja, jeg har set ham et par gange," svarede jeg stille. Jeg fortrød virkelig den SMS. Hun plejede ikke at være sådan. Havde hun taget et eller andet? Min mobil vibrerede i min lomme. Jeg tog den op og kiggede på den.

Harry:

What are you doing, love? <3

Han var en smule  pladderromantisk, men han var brite og voksede op med to kvinder. Og så var det rart med en smule opmærksomhed.

Me:

going out with Lauren. remember her? you?

Lauren trak mig ivrigt afsted uden overhovedet at lægge mærke til min manglende interesse.

Harry:

Oh God babe, stay away from her. She's insane

Hun var ihvertfald sær.  

"Grace. Jeg har så meget, du skal prøve! Der er en kiosk! Kom," fniste hun og trak mig med ind i en kiosk. Hvad skulle vi der inde? Jeg traskede modvilligt med. Lauren gik straks hen til en hylde, der vendte væk fra kassen. Der stoppede hun noget alkohol og slik ned i sin taske. Jeg kiggede forarget på hende. Til sidst tog hun to dåse colaer og gik op til kassen.

"Hej," sagde hun sukkersødt og smilede charmerende til den unge fyr, der stod bag disken. Han hilste akavet på hende. Jeg forstod ham. Hun var en af de personer, der kunne komme afsted med mord, hvis hun bare hun smilede sødt. Hun betalte for colaerne og trak mig med ud.

"Lærte du noget?" spurgte hun med sin lyse stemme. Jeg stirrede uforstående på hende. Havde jeg lige været med til det? Åh nej.

"Eh.." hun sukkede.

"Vi tager over i parken og drikker med nogle af mine venner," jeg vidste, at jeg havde rodet mig ud i noget skidt. Hvor skidt det var stod ikke helt klart for mig.

"Lauren, jeg drikker ikke," sagde jeg lidt bestemt. Hun himlede med øjnene.

"Kom nu, Grace. Det bliver sjovt! Vi har har gratis alkohol," svarede hun og hev lidt i mig. Åh nej.

"Grace, det står ud af dig," grinede hun.

"Hvad?" spurgte jeg forvirret.

"Du er en good girl. Og det skal vi have ændret på," hvad mente hun med det? Skulle jeg have 67 tatoveringer og begynde at klippe fingrene af folk?

"Man skulle næsten tro, at du stadig hang ud med Harry," mumlede hun og trak mig med over i parken. Hvad skulle det betyde? Fuck. Nogle unge mennesker sad samlet under et stort træ.

"Hey guys! Det her er Grace," hvinede Lauren. De vinkede til os og nærstuderede mig, da vi kom tættere på. De så direkte uhyggelige ud.

"Her. Drik," kommanderede Lauren og rakte mig noget, der lignede en flaske vodka. Ad... Jeg stirrede lidt på flasken, men mærkede deres trælse blikke og tog så en slurk. Og en mere. Og en mere.

'*'

Jeg grinede hysterisk af Lauren, der vaklede hen af fortovet. Hun snakkede om et eller andet usammenhængende. Klokken var blevet halv elleve. Jeg skulle i skole i morgen, men det gjorde mig ikke noget i det øjeblik. Jeg var også stangstiv.

"Nå.. Hvor bor du henne?" grinede Lauren. Jeg trak på skuldrene. Anede det ikke.

"Fed," fniste hun. Jeg kiggede lidt forvirret over på et hus. Det havde jeg da set før. Jeg pegede kejtet derover.

"Laureeen! Jeg kender det der hus," hvinede jeg og begyndte at vakle over mod det. Hun begyndte at grine voldsomt og fulgte med. Jeg bankede på døren og ikke længe efter, mødte jeg Nialls forvirrede blik.

"Hej Grace.. Og pige," sagde han skeptisk. Jeg smilede slesk til ham.

"Ved du.. Ved du, hvor jeg bor?" snøvlede jeg. Han løftede det ene øjenbryn.

"Whatever jeg skal videre nu," mumlede Lauren og gik sin vej.

"Du er også irriterende," mumlede jeg. Hun kiggede mopset på mig og gik så heftigt videre

"Grace du er stensikkert fuld. Din mor er ikke hjemme vel?" jeg rystede på hovedet, "Så må jeg vel følge dig hjem.. To sekunder," han forsvandt ind af døren. Nogle stemmer kunne høres.

"Ja, det ved jeg ligesom godt, mor, men hun er fuld, og.." en lille dame dukkede op i døren og kiggede på mig. Hun sukkede.

"Ja ja. Pas på jer selv unger," sagde hun med en irsk accent. Niall nikkede og trak mig så hen af fortovet.

"Hvem var hende der?" spurgte han og lagde støttende en arm om min talje. Jeg væltede lidt til siden.

"En fra Holmes Chapel. Hun er møgirriterende," svarede jeg og prøvede at gå lige.

"Det gjorde du meget klart, ja. Hvorfor er du fuld?" spurgte han og rakte mig en ekstra trøje, han havde taget med. Jeg tog den på og kiggede lidt uforstående ud i luften.

"Hun påstod, at jeg var en såkaldt good girl. At det stod ud af mig, men hun kan bare tro nej. Jeg kan fandme også stjæle og drikke og... Næh! En mast frø," udbrød jeg og stoppede op for at studere den maste frø. Niall sukkede.

"Grace.. Kom så," jeg fulgte langsomt med igen. Han duftede godt, "du burde altså ikke gå op i andres meninger. De betyder ikke noget. Og helt ærligt så er du bedre end det her, Grace! Du er ikke nogen bad girl, der går rundt og laver hærværk, men det er da kun godt. Du er lige præcis den, du er. Også selvom du måske ikke ved, hvem du er, så ved jeg, hvem du er for mig, og Harry ved, hvem du er for ham. Nu tager vi hjem, og så lover du mig, at du ikke lytter til sådan noget igen, okay?" jeg nikkede, selvom jeg ikke rigtig fattede, hvad han sagde. Mest fordi jeg var fuld, men også en smule fordi jeg aldrig rigtig havde fattet hans accent. Bare smil og nik.

"Du er ikke til at blive klog på," han rystede på hovedet.

"Harry er sød. Aaaalt for sød til sådan en som mig. Jeg er sådan én, der trækker folk med ned i mit eget fald," mumlede jeg og smilede stort til Niall, der rystede på hovedet af mig.

"Jeg kan godt lide ham, Niall. Det kan jeg virkelig," et fnis forlod Nialls mund.

"Det er godt, Gracie Dacie Doo," grinede han og reddede mig fra at falde.

"Kan du lide Melody?" han nikkede. "Ja."

"I ville passe godt sammen," han grinede endnu mere og klappede mig på hovedet.

"Du skal virkelig hjem og sove nu,"

"Ja. Jeg er træt, Niall. Vil du putte mig?" han sukkede endnu en gang og satte farten lidt op, da vi kunne se mit hus.

"Er du sur?" spurgte jeg forvirret og snublede i mit snørebånd. Jeg skulle virkelig have nogle sko uden snørebånd. Han samlede mig op og gav sig til at binde mit snørebånd. Gentleman.

"Nej, Grace. Lad os nu bare komme indenfor," mumlede han. Jeg nikkede langsomt og fulgte raskt med. Vi nåede mit hus og gik hen til døren. Jeg kom i tanke om, at der ikke var låst, eftersom Lauren bare havde hevet mig hen af gaden. Derfor tog jeg hårdt i håndtaget og skubbede døren op. Få øjeblikke efter ville jeg ønske, at jeg bare var blevet hos Niall. Eller at jeg havde drukket mig så voldstiv, at en af dem måtte hente mig. Men det havde jeg ikke. Jeg gik ind og tog mine sko af. Niall fulgte efter mig hen til trappen. Døren ind til stuen stod åben. Først der lagde jeg mærke til de sære lyde. Derfor kiggede jeg ind og fik det største chok i verden. Der lå mine forældre. Nøgne. Oven på hinanden. Jeg spærrede øjnene op og kiggede på Niall, der også så chokeret ud. Jeg gispede og så mine forældre kigge mod os.

"Ad," de skyndte sig at hive fat i et tæppe.

"Hej Grace.. Og dig... Vi kan forklare," prøvede min far. Jeg stirrede monotont på dem.

"Jeg tror bare, at Grace skal sove nu, og så kan I løse det her i morgen," konstaterede Niall og puffede mig blidt i ryggen.

"Det er ligesom dig og Melody. Ad," mumlede jeg og begyndte at vakle op af trappen. Der gik et par sekunder, inden han sukkede og smed mig over skulderen.

"Nu vender det hele sørme på hovedet," sagde jeg overrasket. Han lagde mig nænsomt på min seng.

"Skal du have noget andet tøj på?" spurgte han og kiggede sig lidt omkring.

"Jaah! Jeg tror, at en af Harrys bluser flyder derovre," han gik hen til min tøjbunke og fik fat i en af Harrys store, velduftende bluser.

"Her," jeg greb den og skiftede, da han vendte sig om og pillede lidt ved bøgerne på min hylde. Jeg sukkede og trak dynen op til hagen.

"Vil du stadig putte mig, Nialler?" spurgte jeg søvnigt og gabte. Han smilede sødt til mig og satte sig på kanten af sengen.

"Sov så. Du skal op i skole imorgen," jeg indåndede duften af Harry og Niall.

"Mmhm. Tak Niall. Du må gerne sove her, hvis det er," mumlede jeg og mærkede søvnen overtage. Sengen gav efter og indikerede, at han havde rejst sig.

'*'

"Jeg bliver nødt til det, Grace," sagde Harry og kiggede ned i jorden.

"Men.. Hvorfor?" spurgte jeg frustreret og greb ud efter hans arm, men han flyttede den.

"Det skal jeg bare, okay?" vrissede han og trådte nogle skridt tilbage. Tårerne begyndte at flyde ned af mine kinder. Et hulk forlod min mund. Han grinede hånligt.

"Du troede vel ikke, at jeg faktisk gad være sammen med dig?" fnøs han og kiggede hånligt på mig. Forvirret nikkede jeg.

"Hvad.. Hvad mener du?" græd jeg. Han blev ved med at grine højere og højere. Der var helt sort omkring os, men han lyste op som solen. Men det onde udtryk i hans ansigt, fik det hele til at se dystert ud.

"Jeg kan ikke lide dig. Det er bare et væddemål," lugten af røg fyldte atmosfæren, og da jeg løftede hovedet for at kigge på ham, stod Zayns skikkelse foran mig i stedet. Han lagde sin kolde hånd på min kind og pustede røg i hovedet på mig.

"Så mødes vi igen, smukke," sagde han hæst.

Et skrig forlod min mund, og jeg spærrede skræmt øjnene op. Jeg prøvede at få styr på min vejrtrækning. Det var bare en drøm. Bare en drøm. Jeg vendte hovedet og skreg endnu en gang, da en sovende person lå ved siden af mig. Det gik dog hurtigt op for mig, at det hverken var en morder eller Zayn, men bare Niall, der var faldet omkuld, for han havde stadig al sit tøj på. Den dårlige samvittighed spredte sig i min krop. Hvorfor havde jeg også slæbt ham med mig? Jeg kiggede forvirret på klokken, der var 07:30, hvilket betød, at jeg egentlig skulle op nu. Jeg sukkede og steg langsomt ud af sengen. Underligt nok havde jeg ikke tømmermænd, hvilket egentlig var utroligt dejligt. Jeg fandt nogle cowboybukser og vækkede så Niall.

"Rise and shine little Irishman," mumlede jeg og trak Harrys bluse over hovedet, men fortrød det dog hurtigt og valgte at beholde den på. Niall lavede nogle mærkelige lyde og rejste sig så op.

"Lad os komme afsted," sagde han med en hæs stemme. Jeg nikkede og undlod at kigge i spejlet, da jeg nok ikke så alt for godt ud, men vi havde travlt, så jeg havde ikke tid til at få gallakjolen på. Vi væltede ned ad trappen, og jeg kiggede ind i stuen af ren refleks. En underlig følelse spredte sig i min mave. Mine forældre. I nat. Åh Gud. Jeg stoppede brat op.

“Niall?” han brummede som svar og begyndte at tage sine sko på. “Så vi mine forældre knalde i nat?” han stillede sig op og nikkede langsomt.

“Ja.. Det var lidt vammelt,” mumlede han. Det var så satans typisk. Havde min mor overhovedet været på ferie? Eller havde hun bare tilbragt al sin tid hos min far? Den person i hele verden hun hadede allermest. Jeg sukkede frustreret og tog mine sko på. Lige da vi skulle til at gå ud af døren, vendte jeg mig spontant rundt, tog den nærmeste vase og smadrede den hårdt ned i gulvet. Niall gispede forskrækket.

“Grace,” sagde han stille. Jeg rystede på hovedet. De havde såret mig. Ikke kun denne gang. De havde såret mig så mange gange før. Især ville jeg nok aldrig rigtig tilgive min mor, at hun flyttede mig til London. Intet godt var sket i fucking London. Måske Louis, men den røv skjulte et eller andet for mig, og hvis han ikke engang kunne dele ting med mig, kunne jeg ligeså godt have været ham foruden.

“Tusind tak for ingenting, røvhuller!” skreg jeg og gik ud af døren for derefter at smække den hårdt.

“Wow,” sagde Niall og kiggede overrasket på mig.

“Nialler.. Good girls are bad girls that haven't been caught,” svarede jeg ham og begyndte at gå hen til busstoppestedet. Han fulgte langsomt med.

“Og undskyld for at jeg slæbte dig med herhen. Jeg var virkelig, virkelig fuld,” undskyldte jeg. Han trak på skuldrene og smilede sødt.

“Gracie Dacie Doo.. Du er vidunderligt nuttet, når du er fuld. En smule skræmmende når du har tømmermænd, men whatever,” jeg grinede flovt. Jeg var måske gået en smule amok, men helt ærligt så var det altså også en hæslig vase. Bussen kom kørende, og vi gik ind.

“Jeg har ikke sagt et eller andet helt sygt, vel?” spurgte jeg og forbandede mig selv for ikke at have taget en jakke på. Han grinede lidt.

"Jeg ved ikke, om du kan huske det, men du kaldte hende der irriterende, så hun skred," åh nej. Hun myrdede mig helt sikkert.

"Seriøst? Åh nej..." mumlede jeg. Han grinede endnu højere og klappede mig på skulderen. Bussen stoppede, og vi gik ind på skolens område. En masse mennesker gik rundt og ventede på, at klokken ringede.

"Jeg føler mig underdressed," sagde jeg og modtog endnu et grin.

"Mel! Melsen!" hørte jeg så Niall råbe. Han havde tydeligvis fået øje på Melody. Selv kunne jeg dog ikke se noget.

"Niall!" hun sprang op på ryggen af ham og rodede i hans hår.

"I ligner nogen, der har sovet i grøftekanten," sagde hun forvirret. Et par stærke arme greb mig om livet. Et forskrækket skrig forlod min mund. Harry. Hans grin fik mig hurtigt overbevist om, at jeg heller ikke blev myrdet denne gang. Melody løftede spørgende øjenbrynet. Ohh. Jeg havde glemt at fortælle hende om os. Jeg smilede undskyldende og fandt Harrys hånd.

"Hvorfor ser I så ud som et par hjemløse?" spurgte Melody. Jeg rødmede en smule. Det var virkelig heller fair, det jeg havde gjort overfor Niall.

"Grace kom vaklende hen til mig i går aftes. Hun var virkelig fuld og hende den anden, virkede ikke bedre, så jeg fulgte Grace hjem og faldt så i søvn med alt mit tøj på. Vi vågnede alt for sent og nåede ikke at få noget ordentligt tøj på," forklarede Niall. Jeg rystede lidt på hovedet.

"Jeg er virkelig ked af det, Niall," sagde jeg. Han trak på skuldrene. Melody og ham begyndte at gå ind. Harry stoppede mig, da jeg skulle til at gå med.

"Drak du med Lauren?" spurgte han skeptisk.

"Ja jeg kunne ikke slippe af med hende, og så slæbte hun mig med hen til sine 'venner', og de var virkelig skræmmende, og så endte det med, at jeg blev fuld og.. Ja," svarede jeg og trak på skuldrene. Han lagde sine hænder på mine skuldre og kiggede mig dybt i øjnene.

"Grace, jeg vil have, at du holder dig langt væk fra hende. Hvis du hænger på hende igen, så ring til mig, okay?" sagde han alvorligt. Det skræmte mig faktisk en smule. Jeg nikkede. Det var åbenbart noget helt galt med Lauren.

"Godt," smilede han og kyssede mig blidt, inden han trak mig afsted mod idræt.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...