Behind the Cool Kids | 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Grace er ikke som alle andre. Hendes forældre er skilt, hendes bedsteven er homoseksuel, og så er hendes liv rodet. Mere rodet end høretelefoner, der har ligget i en lomme. Der er kun én ting, eller nærmere person, der kan rode det ud, men den person regner Grace ikke med nogensinde at se igen. Pludselig får de populære en underlig interesse i Grace, der skræmmer hende og Louis fra vid og sans. Midt i al kaosset dukker dén person op. Grace kommer ud for livsbekræftende stunder og svære beslutninger, der kan ændre hendes liv på godt og ondt. Er du klar til en tur i rutsjebanen? -Tusinde tak til Sofie SL for det fantastiske cover!

29Likes
28Kommentarer
9642Visninger
AA

15. What are we?

Harry’s P.O.V

They don’t know how special you are

They don’t know what you’ve done to my heart

They can say anything they want

'Cause they don’t know us

They Don’t Know About Us - One Direction

*

Hun smilede. Stort, ukontrolleret, smukt og ægte. Jeg kunne endda se hendes vampyrtænder, selvom hun altid gjorde meget ud af at skjule dem. Jeg synes nu, at de var meget søde. Hendes ansigt sad på min nethinde. Hun havde set umådeligt lykkelig ud, da hun havde vendt sig om for at sige ‘au revoir Goofy’. Hun havde sammenlignet mig med Fedtmule, men det havde ikke engang gået mig på, fordi hendes enorme smil havde distraheret mig.

“Mor?” mumlede jeg og kiggede på min mor, der sad overfor mig og læste i et sladderblad. Gemma sad ved siden af mig og.. Okay, jeg vil slet ikke vide, hvad hun lavede.

“Minder jeg dig om Fedtmule?” spurgte jeg og modtog et højt grin fra Gemma, der nikkede ivrigt. Min mor sukkede af hende, men smilede så næsten ligeså stort og nikkede.

“Ja Harry! Hvem har fortalt dig det?” grinede hun og lagde bladet fra sig. Jeg sukkede af deres svar. Nogle gange kunne jeg godt bruge en mand i huset. “Grace,” svarede jeg og rodede skeen rundt i yoghurten, der stod foran mig. Gemma prikkede mig på kinden, så jeg sendte hende et irriteret blik.

“Du smiler, når du snakker om hende. Og kom så afsted. Du har travlt,” jeg sukkede endnu en gang og rejste mig op. Skole, skole og atter skole hele vejen igennem. Det var til at blive sindssyg af. Det eneste gode ved skolen var Grace og fodboldholdet, jeg var kommet på. Og så selvfølgelig Perrie, Eleanor og Damian, som jeg egentlig ikke havde snakket med i et stykke tid. Måske skulle jeg til at gøre det. Perrie var jo ret sød ved mig på min første dag

Jeg fik lukket døren efter mig og nåede lige præcis bussen i sidste øjeblik. Som altid. Turen gik meget hurtigt. Niall var ikke med, som han plejede, så jeg havde egentlig bare siddet og stirret ud af vinduet. Men det var da også meget hyggeligt. Jeg hoppede ud og kiggede lidt rundt for at se, om der var nogen, jeg kendte. Perrie! Hurtigt var jeg henne ved hendes iøjnefaldende hår. Hun smilede stort til mig og vinkede Damian over til os.

"Harry! Hvad så? Jeg hører, du er med på fodboldholdet?" hilste Perrie. Jeg grinede og nikkede lidt. Der havde været udtagelsesprøve, så jeg havde for sjov prøvet, og underligt nok var jeg kommet med. Zayn var også med på holdet, og han hadede mig tydeligvis. Han havde et seriøst problem med Grace. Kiggede altid efter hende. Derfor var det faktisk ret meget et mysterie, at jeg var med. Damian kom hen til os og hilste. Han og Perrie begyndte straks at snakke, og jeg fik en smule ondt af Perrie, der tydeligvis gerne ville have det op på næste level. De begyndte at gå indenfor, så jeg fulgte lydløst med.

“Hvor er Eleanor?” spurgte jeg forvirret. Hun plejede aldrig at være væk. Perrie trak på skuldrene og snakkede videre. Lidt efter stoppede vi alle ved Damians skab. Han trak sin historiebog ud. Jeg skulle til at svare på noget, Perrie sagde, da jeg mærkede noget hoppe op på min ryg. Jeg udstødte et lille skrig, men genkendte så Graces latter. “Åh Gud,” mumlede jeg og prøvede at få vejret igen. Hun var hoppet op på min ryg, som om jeg var en hest. Damian og Perrie kiggede skeptisk på os. Jeg smilede til dem og drejede så hovedet lidt.

“Hej frøken Glide-i-græs-og-overfalde-Harry,” grinede jeg. Grace hoppede ned og smilede til mig.

“Hej hr. Tabe-i-boldkast-senere-skide-i-bukserne-af-skræk,” jeg sendte hende et irriteret blik. Det aftalte vi ikke at snakke om. Louis kom hen til os og smilede oprigtigt til mig. Måske var det ham, der havde fået mig på det fodboldhold.

“Nå, vi ses senere,” sagde Louis til Grace og gik hurtigt videre. Hendes ansigt blev helt koldt, da hun så ham forsvinde mellem de mange mennesker. Han havde også opført sig mærkeligt på det seneste.

“Tager hun den ikke?” hørte jeg Damian spørge Perrie om. Jeg vendte opmærksomheden mod dem. Perrie rystede frustreret på hovedet.

“Næh. Jeg ved ikke, hvad hun laver. Hun har været mærkelig de sidste par uger,” mumlede hun og puttede sin telefon i lommen igen. Jeg lagde den ene arm omkring Graces talje og trak hende lidt ind til mig.

“Vil du med ned og tæske løs på mit skab?” spurgte hun så. Jeg grinede lidt af hendes udbrud og kiggede undskyldende på mine to venner, der bare skyndte på mig. De vidste godt, hvor meget det betød for mig. “Altid,” svarede jeg og gik ned mellem gangene med hende.

"Jeg vidste ikke, at du kunne spille fodbold," mumlede hun, da vi nåede hendes genstridige skab.

"Det kan jeg heller ikke rigtig," svarede jeg og daskede lidt til skabet, da det ikke ville gå op. Folk omkring os kiggede sært på os, men gik så videre.

"Jeg har altså ikke været inde i det i to uger, så jeg kan ikke love, at det er smukt," advarede hun, men det ville stadig ikke åbne sig op. Efter lidt tid kom jeg i tanke om noget, Oliver gjorde i Hannah Montana. Tro det eller ej, men det hjalp. Grace kiggede forundret på mig og åbnede så skabet helt. En kæmpe rotte hoppede ud i hovedet på os. Jeg hoppede skræmt til siden og iagttog det klamme dyr pile ned ad gangen.

"Ad!" grinede Grace og lukkede skabet igen. Jeg skulle heller ikke nyde noget af det. Klokken ringede, og vi tog afsked.

'*'

Jeg lå på ryggen ude på græsplænen og stirrede formålsløst op i himlen, der var fyldt med stjerner. Universet havde egentlig aldrig rigtig interesseret mig, men som jeg lå der i det lidt for lange græs, fik jeg en underlig lyst til at kende til det hele. Mælkevejen, andre galakser, hver og enkelt stjerne. Alt. Det var koldt. Duggen var faldet, og jeg havde hverken sko eller jakke på. Og jeg havde ikke i sinde at hente nogle af delene, for jeg lå nærmest i en komatilstand, der i øjeblikket føltes fantastisk. Et par lyde rev mig dog ud af det nogle minutter senere. Jeg drejede hovedet en smule og så en skikkelse komme gående mod mig. En lille skikkelse.

“Hvad så Harold?” Grace satte sig ved siden af mig.

“Ikke så meget. Hvad laver du her?” spurgte jeg forvirret. Jeg satte mig op. Hun smilede svagt til mig. Ikke det fantastiske smil fra før, men dette var også charmerende.

"Jeg kedede mig," mumlede hun, men sukkede så, "der var en uhyggelig lyd, så jeg halvløb herover, fordi Mel havde brug for at være en smule introvert i aften, og Louis tog ikke sin telefon," hun kiggede ned i græsset.

"Seriøst? Og introvert..?" hun grinede let af mig.

"Alene. Sådan får jeg det også nogle gange, og hun har jo været en del sammen med Niall," jeg nikkede forstående. Men det var underligt, at Louis ikke svarede. Uden egentlig at tænke over det, tog jeg hendes hånd i min. Hun smilede til mig.

"Har jeg sagt, at du har store hænder?" spurgte hun. Jeg trak på skuldrene.

"Hvad laver du egentlig herude?" spurgte hun og kiggede rundt i haven. "Her er lidt uhyggeligt."

"Du er meget paranoid, hva'? Stjernerne er bare så dejlig mystiske, at jeg slet ikke skal forholde mig til nogen videnskab, fordi ingen virkelig ved noget," forklarede jeg og kiggede op på den stjerneudsmykkede himmel. Jeg kunne fornemme, at hun nikkede.

"Harry?" hviskede hun efter lidt tid. Jeg vendte blikket mod hendes øjne, der næsten fik himlen til at se fjollet ud. "Tak for igår. Jeg havde det virkelig hyggelig. Også selvom du ikke vandt en bamse, vi sad fast i dødshjulet, og jeg skvattede ned ad skrænten," vi grinede lidt af det sidste.

"Iligemåde," hviskede jeg og bevægede mit ansigt tættere på hendes. Vores læber mødtes i et intenst kys. Hver gang jeg kyssede hende, føltes det som om det var den første gang. Lige fantastisk hver gang. Jeg endte på mystifistisk vis oven på hende.

"Unger! Husk nu beskytt...." min mor hang ud af vinduet med en enorm kasse i hånden. Var det seriøst..? Ad. Grace trak sig straks væk fra mig. Jeg løftede mig lidt længere op over hende.

"Mor, vi kyssede altså bare. Og du behøver ikke råbe så hele kvarteret ved, hvad vi laver. Og hvorfor har du sådan en boks?" Grace grinede let. Min mor trak på skuldrene.

"Jeg skulle jo bare være sikker," mumlede hun og forsvandt igen. Jeg sukkede frustreret. Typisk hende. Hvad blev det næste? At hun delte kondomer ud til hele vejen? Grace begyndte at grine. Jeg smilede akavet til hende og rullede ned ved siden af hende.

"Er det ikke anden gang?" grinede hun og fandt min hånd. Det gav et sug i maven, da hun gjorde det.

"Jo," sukkede jeg. Stjernerne var stadig smukke.

"Hvornår er din mor hjemme?" spurgte jeg og mærkede pludselig kulden flyde gennem min krop.

"Om et par dage," mumlede hun, "jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved det," jeg nikkede forstående og rejste mig så, da jeg ikke længere kunne klare kulde. Hun kiggede forvirret på mig, men lod mig hive sig op.

"Jeg dør snart af kulde," forklarede jeg. Hun nikkede.

"Du må godt låne min jakke. Kulde bider ikke på mig," jokede hun og fulgte langsomt med mig indendørs. Min mobil vibrerede i min lomme.

Perrie:

Zayn and I broke up.. I'll explain everything later. If you need me I'm at Eleanors

Eh, what? Siden hvornår var Zayn og Perrie sammen? Det gav overhovedet ingen mening. Grace kiggede forvirret på mig, da jeg stoppede op.

Me:

I'm so sorry, love

Svarede jeg hende og lagde så telefonen tilbage i min lomme. Jeg smilede til Grace og trak hende med ind i varmen. Hun spurgte ikke ind til min telefon. Og det var egentlig meget dejligt, ikke at skulle til at forklare noget, jeg jo egentlig ikke vidste noget om selv. Jeg betragtede hende, da hun gik lidt foran mig. Det var helt surrealistisk. Jeg ville aldrig kunne forestille mig, at have hende hos mig på den måde. Men hvad var vi? Gamle bedstevenner? Bedstevenner? Venner? Vi havde jo kysset.

“Ehm.. Grace?” sagde stille. Hun vendte sig om og kiggede på mig. Skulle jeg? Ville det ødelægge noget?

"Hvad... Hvad er vi?" spurgte jeg og lukkede havedøren bag mig. Hun kiggede indtrængende på mig.

"Hvad mener du?" spurgte hun.

"Er vi venner? Eller bedstevenner? Gamle bedstevenner? Kæ..."

"For fuck sake Fedtmule! Gro nogle nosser og spørg hende!" kunne jeg høre Gemma vrisse. Grace kiggede akavet på sine hænder.

"Gemma fuck af!"

"Tal ordentlig I to!"

"Undskyld mor!" råbte vi i munden på hinanden. Gemma gik forbi os.

"Han kan godt lide dig, Grace," hviskede hun og forsvandt op af trappen. Jeg sukkede.

"Ehm ja okay så.. Grace vil du så.."

"Arh Harry, kys mig nu bare!" udbrød hun utålmodigt og smede vores læber sammen.

"Ja, jeg vil gerne være din kæreste," mumlede hun og kyssede mig endnu en gang. Jeg smilede stort.

"Du aner ikke, hvor meget det betyder for mig," hviskede jeg.

"Iligemåde," svarede hun og trak sig tilbage. Hun kiggede på sit ur.

"Men... Jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg skulle være hos min far for en halv time siden," sukkede hun.

"Kan du ikke blive her?" jeg skød underlæben frem og sendte hende hundeøjne. Hun bed sig i underlæben, som altid når hun blev presset eller nervøs.

"Jeg ringer lige til ham så," jeg smilede stort.

"Mor! Grace sover her i nat! Og du bliver bare for dig selv med de klamme pakker der!"

"Okay!" svarede hun fra et andet sted i huset.

"Jeg har jo ikke fået liv endnu.." mumlede Grace. "Hej far. Må jeg.. Ja det ved jeg godt...... Jeg sover hos Harry i nat... Ja, Harry. Krøllet hår, høj, min kæreste..... Slap nu af! Jamen det er vel bare ærgerligt! Nu falsificerede du bare din egen teori..... Ja, ses," hun smilede til mig.

"Han myrder dig nok, næste gang I ses, men ellers gik det fint."

 

*Deres forhold går lidt stærkt, men kunne simpelthen ikke vente! Er de ikke søde? Og hvad tror I, Louis laver?*

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...