Behind the Cool Kids | 1D Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2015
  • Opdateret: 29 dec. 2015
  • Status: Færdig
Grace er ikke som alle andre. Hendes forældre er skilt, hendes bedsteven er homoseksuel, og så er hendes liv rodet. Mere rodet end høretelefoner, der har ligget i en lomme. Der er kun én ting, eller nærmere person, der kan rode det ud, men den person regner Grace ikke med nogensinde at se igen. Pludselig får de populære en underlig interesse i Grace, der skræmmer hende og Louis fra vid og sans. Midt i al kaosset dukker dén person op. Grace kommer ud for livsbekræftende stunder og svære beslutninger, der kan ændre hendes liv på godt og ondt. Er du klar til en tur i rutsjebanen? -Tusinde tak til Sofie SL for det fantastiske cover!

29Likes
28Kommentarer
9646Visninger
AA

13. 2x-5=x(-4+5)

Harry’s P.O.V

With half an arrow in my chest

I miss everything we do

I'm half a heart without you

Half a heart - One Direction

*

Nogle lyde fra min telefon vækkede mig fra min ellers dejlige søvn. Træt fumlede jeg lidt rundt for at finde min dyne, der som altid var endt på gulvet. Hvem i alverden ville have fat i mig klokken 02:27 om natten? Et træt støn forlod min mund, idet jeg rakte ud efter den halvsmadrede iPhone.

Grace:

harold open up your damn door!!!

Grace:

i am gonna rip off your penis if you don't hurry

Grace:

c'mon you can touch my boob or something!!

OPEN UP THE DOOOOOR!!!

Jeg fattede ikke helt, hvad hun mente, før endnu en besked tikkede ind, og hun bad om at komme ind. Hvad fanden havde hun lige tænkt sig? Jeg sukkede og hoppede ud af sengen og gik ud af værelset, ned af trappen og hen til hoveddøren, der var forsvarligt låst. Jeg åbnede den.

"Det var squ på tide smukke," fniste Grace og vaklede lidt til siden. Var hun fuld? Hun prøvede at gå ind, men faldt lige ind i armene på mig. Hun var meget fuld, og det var et mysterie, at hun ikke havde lavet nogle voldsomme stavefejl. Over hende var den jakke, jeg havde givet hende, fordi jeg ikke brugte den, og fordi hun så ufatteligt sød ud i den. Hvorfor havde hun den på?

"Hej Grace. Hvad laver du her, og hvorfor er du plørefuld på en hverdag?" spurgte jeg forvirret og fik hende op at stå. Hun smilede stort til mig og begyndte at tage jakken af.

"Er du ikke glad for at se mig?" spurgte hun sørgmodigt og faldt lidt til siden.

"Er det første gang, du har drukket?" hun fniste og nikkede. Et støn forlod min mund. Jeg var træt og orkede slet ikke det her.

"Okay søde," startede jeg ud og aede hendes bare arm. Hun kiggede på mig store øjne. Man kunne sagtens se og lugte, at hun var påvirket af alkohol, "nu skal vi begge to sove, fordi jeg har en masse fravær, mens du prøver ikke at have noget. Så kan vi snakke om det her senere," hun nikkede og fulgte efter mig op af trappen. Det lykkedes hende kun at snuble to gange. Jeg åbnede døren ind til mit rodede teenageværelse og førte hende hen til sengen.

"Bliv stående der, så finder jeg noget, du kan sove i," hun nikkede, så jeg gik hen til mit skab og trak en sort bluse med Batman-logo ud.

"Harry?"

"Jaer?"

"Jeg elsker dig," det gik ikke op for mig, hvad hun sagde, så jeg grinede bare lidt og kastede blusen hen til hende.

"Jeg behøver ikke nogle bukser," mumlede hun og strippede uden at tænke yderligere over, at jeg stod bag hende. Jeg overvejede, om jeg skulle sove på sofaen i stuen, men havde heller ikke lyst til at lade hende være alene i den tilstand.

"Prøv nu bare at sove, så finder vi ud af noget imorgen," hun nikkede og kom så med nogle mærkelige lyde, inden hun styrtede ud af værelset og ind på toilettet. Jeg fulgte efter og holdte hendes hår.

"Er du klar til at sove nu?" spurgte jeg blidt og aede hende på ryggen. Hun nikkede og rejste sig langsomt op. Jeg fik uden yderligere besvær fulgt hende tilbage på værelset og lagt hende i sengen. Hurtigt faldt hun i søvn. Jeg pustede dybt ud og lagde mig så ved siden af hende. Hun lugtede af røg, alkohol og en smule honning. Sært. Jeg håbede inderligt på, at hun ikke havde røget noget. Efter noget tid opgav jeg at sove videre og gik derfor igang med at lave de lektier, jeg burde have lavet flere dage tidligere. Da det var matematik, ærgrede det mig lidt, at Grace sov, for jeg kunne virkelig godt bruge hendes hjælp. Matematik var ikke ligefrem min stærke side. Om det var fordi, jeg faktisk prøvede at lave opgaverne, eller fordi min hjerne arbejdede bedre om natten, vidste jeg ikke, men jeg kom hurtigere igennem opgaverne end normalt. Altså indtil den sidste opgave, der selvfølgelig lige skulle ødelægge mit flow.

“Grace?” mumlede jeg lavt. Hun vendte sig og brummede så. Gad vide om hun kunne regne stykket ud, selvom hun var fuld og halvsov? Kun en måde at finde ud af det på.

“Hvad er x i denne ligning: 2x-5=x(-4+5)?" sukkede jeg. Hun brummede lidt, så jeg overvejede, om hun overhovedet havde hørt det.

"Fem," mumlede hun og trak så dynen længere over hovedet. Jeg skrev det og regnede med, at det var rigtigt. Hvis ikke kunne jeg nok godt få hende til at lave min næste matematik aflevering. Hendes dybe vejrtrækning indikerede, at hun sov igen. Og jeg var for en gangs skyld færdig med mine lektier. Klokken var 03:46, så jeg lagde mig i sengen igen. Måske ville søvnen overtage, efter jeg havde anstrengt mig med matematik. Heldigvis var det rigtigt.

'*'

“Grace vågn så op for helvede,” hvæsede jeg og hev dynen af hende. Hun mumlede noget uforståeligt og åbnede så øjnene. De første par sekunder kiggede hun forvirret rundt, men huskede så lidt af det, der var sket.

“Var jeg meget fuld?” spurgte hun hæst. Jeg grinede lidt og nikkede så.

“Og du skal skynde dig pænt meget, for vi skal være i skole om 25 minutter,” hun sukkede og rejste sig langsomt op. Jeg gik nedenunder for at finde noget panodil og appelsinjuice til hende, fordi jeg godt selv vidste, hvordan det var at være fuldstændigt kvadret efter en druktur. Min mor var taget af sted og Gemma - ja, hun var ihvertfald ikke hjemme, mere vidste jeg ikke - så vi kunne komme afsted uden at blive spurgt om alt for meget. Jeg havde valgt at gøre mig klar i god tid og dermed give Grace lidt længere tid til at sove. Da jeg havde fundet pillerne og hældt et glas appelsinjuice op, gik jeg op ad trappen og ind på mit værelse for at finde en træt Grace i gang med at rode mit tøjskab igennem.

“Jeg kan godt have mine bukser på, men jeg tror, jeg hældte alkohol på min bluse. Har du ikke noget, der kunne ligne mit tøj?” spurgte hun frustreret. Jeg gik hen til skabet og kiggede lidt.

“Nope. Du kan tage en skjorte på. Det ligner da lidt?” svarede jeg og skyndte lidt på hende, da hun slugte pillerne. Hun sukkede og tog en skovmandsskjorte på. Den var stor til hende, men det så ikke helt forfærdeligt ud. Vi skyndte os ned af trapperne. Jeg tog min jakke, og Grace tog tøvende den jakke, hun havde haft på hen til mig.

“Jeg var helt væk,” mumlede hun, “og holy kegle, jeg har ondt i hovedet,” vrissede hun og løb efter mig hen til bussen, vi lige præcis nåede. Jeg grinede lidt af hende og tjekkede så min taske for at være sikker på, at jeg havde husket min matematik aflevering. Et lettet suk forlod min mund, da jeg fandt den og trak den op af tasken.

“Vil du ikke lige kigge den igennem?” spurgte jeg og gav den til Grace. Hun sukkede og kiggede træt på mig.

“Ligner jeg en, der er i stand til det?” jeg nikkede, så hun rullede med øjnene for derefter at lade dem glide ned af papiret.

“Det ser meget rigtigt ud,” sagde hun til sidst og gav mig den. Jeg smilede og lænede mig tilbage i det hårde sæde. Bussen bumlede afsted. Jeg kiggede rundt på de andre, der havde nået den sidste bus. Det var de samme mennesker, som jeg plejede at køre med. Den eneste, der nok ikke plejede at være med, var Grace. Jeg kiggede på hende, og hun så ærlig talt ret smadret ud. Da hun kiggede på mig med et ondt blik, fniste jeg og kiggede videre. Aye, der var Niall. Han fik øje på mig og vinkede, så jeg vinkede tilbage.

“Gå nu bare hen til ham,” mumlede Grace og lukkede øjnene. Jeg nikkede og rykkede de tre sæder bagud. Niall smilede og gjorde plads til mig. Så begyndte han at snakke om fodbold, golf og alt muligt andet. Han var altid glad og imødekommende, og derfor irriterede det mig lidt, at stemningen mellem Grace og Melody var lidt spændt.

“Har du lavet matematikafleveringen?” spurgte han så. Jeg havde helt glemt, at vi havde matematik sammen, men nikkede så. For en gangs skyld havde jeg faktisk lavet matematikafleveringen, og det var 99% sikkert, at den var rigtig.

“Godt. Mr. Murphy ville blive ret sur, hvis du endnu en gang glemte det,” grinede han og snakkede videre om golf og hatte. Bussen stoppede, og vi havde ti minutter inden skolen begyndte. Jeg aftalte med Niall, at vi mødtes ved matematik lokalet, så han hoppede ud af bussen, mens jeg bevægede mig hen til den tømmermænds forfulgte Grace. Hun stønnede, mumlede nogle bandeord og gik så ud af bussen.

“Fuck mit liv. Nå, ses Harry. Jeg skal lige ud og brække mig og så videre til historie,” sagde hun og snublede så i sit snørebånd. Jeg kvalte et grin og hjalp hende op. Hun missede med øjnene.

"Jeg tror, jeg følger dig hen til.." jeg blev afbrudt af Melody, der kom løbende hen imod os - det havde jeg aldrig set før - med et stort smil på læben. Grace smilede tilbage. Okay, forvirrende.

"Graceee! Hvorfor ser du så smadret ud? Hvorfor er din skjorte så stor? Hvorfor er du så sent på den? Og hej Harry," sagde hun uden at kigge på mig. Grace sukkede og kiggede lidt rundt, inden hun rystede lidt på hovedet, sagde farvel til mig og trak Melody efter sig. Jeg grinede lidt for mig selv og gik så mod matematik for at møde Niall, der troligt stod og ventede på mig. Vi satte os bagerst i lokalet for at undgå det spyt, der fløj ud mr. Murphys mund, når han snakkede. Efter nogle minutter kom den gamle mand slentrende ind af døren med et slesk smil på læben.

"Nå. Har alle husket at lave lektier?" spurgte han med en langsom, lys stemme. En brummen lød fra lokalets elever. Murphy nikkede og gik så rundt for at indsamle papirerne. Da han nåede mig, og jeg rakte min opgave frem, så han helt chokeret ud.

"Hold da op! Er De ude på at give mig et hjertestop, mr. Styles?" grinede han sarkastisk og blottede nogle rådne kaffe tænder. Hans gustne lugt af sved, røg og kaffe fulgte ham rundt i rummet og efterlod en næsten dødbringende atmosfære. Undervisningen var som altid irriterende kedelig. Det var ren tavleundervisning, hvor vi så en gang om ugen skulle aflevere en hjemmeopgave. Derfor undrede det mig også, at vi ikke havde fået noget papir denne gang. Men helt ærligt, jeg ville ikke være den, der mindede ham om vores lektier.

"Må jeg gå på toilet?" spurgte jeg efter omkring 85 minutter. Min hjerne kunne simpelthen ikke længere.

"Ja ja, men bind en knude på den næste gang," svarede han muggent og tegnede videre på den fyldte tavle. Jeg smilede ondt til Niall, der kiggede bebrejdende på mig. Hurtigt var jeg ude af lokalet og på vej mod herretoiletterne, der som altid lugtede af surt idrætstøj. Da jeg kom ud igen var timen så godt som slut, så jeg gik hen til mit skab for at se, om det var ligeså bombet, som sidst. Desværre havde en magisk nisse ikke ryddet det op. Jeg opgav at rydde op i det og smed min matematikbog ind i rodet. Niall kom gående mod mig.

“Vi ses senere. Jeg skal lige finde Melody,” sagde han og fortsatte videre ned ad gangen. Efter at have stirret formålsløst ind i skabet i nogle minutter sukkede jeg og lukkede det. Jeg var egentlig ret træt efter Graces stunt.

“Harry?” en stemme lød bag mig, og jeg kiggede mig over skulderen, hvor jeg til min store overraskelse så Louis. Den Louis, der havde slået mig i hovedet. Jeg kiggede forvirret på ham.

“Ehh jaer?” svarede jeg intelligent. Wauw Harry, det må jeg give dig. Det var godt nok gennemtænkt. Han smilede lidt. Nok over mit dumme svar.

“Allerførst vil jeg lige sige undskyld. Det var ikke så gennemtænkt, da jeg slog dig,” jeg nikkede som svar, “og.. Hvorfor har Grace tømmermænd?” spurgte han så og kiggede skeptisk på mig.

“Hun stod udenfor min dør i nat. Hun var virkelig fuld, men faldt i søvn før jeg nåede at finde ud af hvorfor,” svarede jeg ham stille, så alle andre ikke ville høre det. Han nikkede forstående.

“Okay.. Så, eh, farvel,” mumlede han og vendte sig for at gå, men vendte sig hurtigt om igen, “jeg burde nok ikke sige det her, men hun er endnu sjovere nu, hvor hun er dobbelt så gnaven. Det er altså virkelig komisk,” fniste han. Jeg grinede.

“Ja, hun har været sådan hele morgenen,” han grinede og gik så. Der var dog en enkelt ting, der nagede mig. Hvorfor var en fuld Grace iført min jakke dukket op ved lige præcis mit hus midt om natten? Jeg gik langsomt ned ad gangen, da jeg kom i tanke om det, hun havde sagt, da jeg var ved at finde en t-shirt til hende. "Harry?" "Jaer?" "Jeg elsker dig.” Jeg stoppede brat op og modtog nogle undrende blikke, men ignorerede dem. Så spurtede jeg afsted i den retning, Louis var gået i. Endnu flere blikke landede på mig, men jeg var ligeglad. Ligeglad med at folk kiggede sært på mig. Ligeglad med at Grace var fuld, da hun sagde det. Ligeglad med at jeg måske var ved at gøre noget dumt. Og ligeglad med at man ikke måtte løbe på gangene.

“Styles! Stop for satan!” råbte mr. Murphy efter mig, da jeg fløj forbi ham, men det fik mig bare til at løbe hurtigere. Han sukkede og gik videre. Hvor var Grace henne? Jeg valgte at løbe udenfor. Måske sad de ude på græsplænen og nød solen, der havde valgt at dukke op. Da jeg nåede ud af døren, stoppede jeg op for at se, hvor hun var. Der! Jeg skyndte mig ned af trapperne og mod det træ hende, Melody og Louis stod under. Hun stod med ryggen til, så kun Melody fik øje på mig. En sær grimasse var plantet i hendes ansigt, da jeg nærmede mig dem med høj fart.

“Grace!” hun vendte sig om, men jeg nåede ikke at se hendes ansigtsudtryk, før mine læber landede på hendes.

 

*Uhh, hvad laver han dog? Jeg tager til Kroatien onsdag, men regner med at kunne skrive lidt dernede. Har en idé til en ny fanfiction, men den må I vente med at læse til denne her er færdig :) Har I tjekket min anden FF 'exterminate' ud? Det vil betyde virkelig meget for mig, hvis I gad! OG som en sidste ting SÅ HOLY KEGLE 35 FAVORITLISTER! YAY! TAK TIL JER, DER VISER INTERESSE :D

PS tak til Sofie for at finde en ligning til mig og endda regne den ud, fordi min hjerne er gået på total sommerferie!!*

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...