Det øjet ikke kan se

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2015
  • Opdateret: 3 jan. 2015
  • Status: Igang
Denne historie handler om ulykkelig kærlighed. En pige anser sig selv som sindsyg da hun begynder at drømme om sin ex-kæreste. (I denne historie indgår sex, nu er du advaret!)

4Likes
2Kommentarer
408Visninger

1. Ensom

Jeg vendte ryggen til ham, imens brød ud i gråd. Jeg gled langsomt ned af væggen imens jeg mumlede. Jeg kunne tydeligt mærke hvordan hans øjne stirrede på mig. Men jeg vidste at det ikke rørte ham, at se mig ked af det. Han var kold, han stod bare der. Jeg prøvede at rette mit hoved op for at kigge på ham. Jeg kunne godt fornemme at mascaraen var løbet ned af mine kinder. Det ragede mig. Jeg blev overrasket da han sad på hug foran mig. Hans lette fingerstrøg ramte min kind. Han gjorde en let bevægelse under min hage i et håb om at jeg ville kigge på ham. Han ville have øjenkontakt, jeg nægtede men overgav mig til sidst. Mine krystalklare blå øjne var blanke, af at græde. Det at kigge ind i hans øjne, gjorde mig forelsket. Det var det jeg faldt for i sin tid. Han smilte ikke altid kun med munden men også med hans varme nøddebrune øjne. Jeg fik kvalme af at se på ham, jeg kunne ikke holde det ud. Mest af alt ville jeg bare ønske han ville gå og at jeg aldrig ville se ham igen. Alle minderne vi havde haft sammen. Det jeg hadede ham mest for, var at han havde været mig utro. Jeg vidste det godt, men han havde aldrig fortalt det. Den dag jeg ikke kunne holde det for mig selv mere og jeg konfronterede ham med det. Han blev mundlam, han troede han kunne holde på sin egen lille beskidte hemmelighed. Men der tog han fejl! Jeg sagde det ikke gjorde noget, fordi jeg elskede ham for højt til at kunne lade ham gå. Vi lod som om intet var sket. Men alligevel gik vores forhold fra hinanden, vi begyndte at opføre os anderledes. Han blev mere hemmelighedsfuld og jeg blev mere mistroisk.

Han kom altid sent hjem om aftenen og svarede stort set aldrig på mine beskeder før flere timer efter han havde set dem. Han brugte undskyldninger som, at han ikke kunne være sammen med mig da han hellere ville bruge sine aftner sammen med hans drenge. Det gjorde ondt at høre. Men jeg vidste jo godt hvad han lavede. Måneder gik hvor vi ikke havde haft nogen form for kontakt og han var flyttet hjem til en af hans venner da han ikke ville bo sammen med mig længere. Mange måneder senere, fik jeg en besked fra ham sent om natten. Han ville gerne mødes. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, eftersom vi ikke havde snakket sammen i al den tid. Jeg skrev hurtigst muligt tilbage at han var meget velkommen til at kigge forbi og endda overnatte hvis det nu blev nødvendigt. Jeg savnede ham virkelig meget i hverdagen. Han kom hjem til mig tidligt om morgenen, jeg tror klokken har været 04:00? En let banken lød ude fra entréen og jeg listede ud og kiggede igennem vinduet. Det var ham! Jeg låste op og bød ham indenfor. Jeg nåede knapt at sige et eneste ord, før han omfavnede mig og sagde at han havde savnet mig så meget. Han kyssede mig utallige gange og jeg mærkede en varme sprede sig i hele kroppen. Det føltes så rigtigt. Han løftede mig op så jeg sad på ham imens han bar mig ind i soveværelset. Han satte mig på sengekanten imens han lænede sig ind over mig. Det gik hedt for sig! Han fik mig op at sidde imens han nærmest hev min nattrøje af mig. Han begyndte at lyne sine bukser op, man kunne sagtens mærke han var let beruset eller han var faktisk meget fuld. Han lå nu nøgen ovenpå mig, han viskede ind i mit øre, hans ånde duftede ikke engang af alkohol, men en meget sød duft jeg nærmest blev helt søvnig af. Jeg havde virkelig savnet hans bløde stemme. Jeg havde så meget lyst til ham, at det gjorde ondt. Han kyssede mig heftigt og bevægede sig nedad. Han gik videre til halsen, hvor han derefter gik op og kyssede mig bag mit øre imens han bed lidt i det. Han kyssede mig igen på munden. Denne gang gik han ned af halsen og videre ned til maven. Han kiggede på mig og jeg gav ham et svagt nik. Han bed tænderne i mine trusser og trak dem af mig med mundkraft. Ikke lang tid efter, føltes det som var jeg i den Syvende himmel. Jeg greb fat i dynen og anstrengte mig for ikke at begyndte at stønne. Jeg svajede i ryggen og krummede mine tær. Han havde aldrig gjort det så godt før, det var magisk. Jeg tog mig selv til hovedet og tog fat i mit hår, jeg kunne ikke holde det inde mere. Et kæmpe støn fløj ud af mig. Han vidste jeg var ved at nå klimaks. Jeg blev skuffet da han valgte at stoppe, hvordan kunne han være så tarvelig? Han lå igen ovenpå mig, og spurgte om jeg var klar. Klar til hvad? Jeg skulle til at svare, men inden jeg fik et ord indsat havde han spredt mine ben, jeg var blevet godt våd dernede. Han trængte ind i mig, det føltes næsten som min første gang. Jeg nød hver eneste gang han bevægede sig ind og ud. Han måtte aldrig stoppe igen! Hans fremgangsmåde var forskellig hver eneste gang. Men som regel startede han altid ud med at være blid, så kørte han over i den grove del og brugte mange af sine kræfter på at køre den hårdt ind! Det var så fantastisk. Jeg glemte alt omkring mig. Et forhold baseret på sex, havde jeg altid været i mod. Men med manden i mit liv, kunne alt andet være lige meget. Da han var kommet, trillede han om ved siden af mig og så gav han sig til at sove. Jeg var overlykkelig. Jeg troede han havde droppet mig frem for hende. Men jeg tog fejl. Han var stadig min og jeg elskede ham højere end nogensinde før. For første gang i mit liv vidste jeg hvad det betød at man skulle huske at sætte pris på det man havde for det forsvandt. Han valgte at give mig en chance til, hvilket jeg var evigt taknemmelig for. Om morgenen da jeg vågnede, kiggede jeg med et kæmpe smil til siden for at se om han stadig var der. Han var væk! Jeg greb fat i min mobil, der var ingen beskeder fra ham. Det kunne ikke have været en drøm. Jeg var sikker på at det var virkeligt. Jeg lå stadig med min nattrøje på. Jeg kunne ikke forstå det. Der var ingen tegn på at han havde været der. Var det kun rene illustrationer? Var jeg ved at blive sindssyg?!

Jeg rejste mig op fra sengen, jeg orkede det næsten ikke. Jeg kiggede ud af vinduet. Det var det rene gråvejr udenfor og det øsede ned. November måned var ikke ligefrem noget at råbe hurra for. Jeg besluttede mig for at trække i noget tøj og gå en tur, over i parken måske? På vej over den gamle bro valgte min stilethæl at sidde fast i et hul i et af brædderne. Min lange pelsfrakke var kun i vejen. Jeg kunne ikke se hvad jeg foretog mig. En blid stemme snakkede bag mig, ”skal jeg hjælpe dig?”. Jeg fjernede mit hår fra ansigtet og vendte mig om. Det var ham! Han bukkede sig ned og tog fat om min ankel for at løsrive skoen fra brædderne. Da min fod var fri, hjalp han mig op og stå. Han spurgte hvad jeg lavede udenfor i sådan et vejr. Jeg skævede over mod parken og sagde at jeg var ude på en lille gåtur. Han spurgte om han ikke måtte holde mig ved selskab. Jeg kunne ikke sige andet end ja! Få minutter fra parken, stoppede han mig og sagde at der lige var noget han ville tale med mig om. Han tog en dyb indånding og kiggede op mod himlen og skævede tilbage til mig. Han havde fundet en ny, han var ked af at måtte fortælle mig det. Men han vidste bare at det ikke ville fungere imellem os. Derfor gjorde han det forbi. Jeg stod og flakkede med mine øjne, jeg gjorde alt jeg kunne for at holde mine tårer tilbage. Men det lykkedes ikke, mine tårer væltede ud og jeg kunne bare ikke stoppe igen. Jeg lukkede mine øjne i et split sekund. Da jeg åbnede dem igen var han væk? Ud af det blå. Jeg drejede rundt om mig selv og kiggede forvirret rundt. Men han var pist væk!

Da jeg kom hjem fra parken gik jeg ind i stuen og smed mig i sofaen. Alle de fotografier af os hang stadig på væggen. Jeg kunne ikke få mig selv til at pakke dem ned eller for den sags skyld smide dem ud! Han betød meget mere for mig end han anede. Men jeg havde på fornemmelsen at han ikke havde det på den samme måde med mig. For ham var jeg bare fortid, noget han ville glemme med årene. Men han sad fast oppe i mit hoved. Han var ligesom et anker der sad fast i en masse tang. Og lige meget hvor meget tang man fjernede fra ankeret var det ikke nok til at løsrive det. Han var både min smerte og min medicin. At have det på den måde jeg har haft det, burde ikke være tilladt. Jeg har virkelig haft mange smerter psykisk. Jeg savnede ham så meget at jeg begyndte at se syner af ham. Dage, uger, måneder endda år gik. Og jeg kom stadig ikke over ham. Jeg havde tit overvejet at ringe til ham, eller i det mindste bare sende en enkelt sms?

Men så på den anden side tænkte jeg så? Hvis han stadig var interesseret ville han vel kontakte mig, men det havde han aldrig gjort!

Han sad med hænderne foldet, og tog sig derefter til hovedet. Hvordan var han havnet her? Han gik fra at have alt til at have ingenting. Han boede i hus med kvinden i hans liv, men han valgte at fucke det hele op. Han havde tidligere haft en depression efter han var gået fra hende. Han vidste ikke hvordan han skulle håndtere den, så han gik med til at begyndte at ryge sig skæv i ny og næ i håb om at han ville få det bedre. Men det blev kun værre, han blev afhængig, hvis ikke han fik noget inden for fire dage fik han voldsomme mavekramper. Han brugte penge han ikke havde, han var skæv hver weekend, hvis ikke flere gange om ugen. Hans bedsteven havde smidt ham ud af lejligheden, da han ikke ville hænges op på noget. Han stod på gaden uden en eneste krone i lommen. Han vidste ikke hvordan han var havnet her? Han havde mange gange tænkt på at kontakte hende, men var hoppet fra det igen da han troede hun var kommet videre efter så lang tid. Han var splittet. Han ville gerne redde sit eget liv. Men han vidste ikke hvordan..

Han havde kontaktet hende en aften, da han havde været på en pub. Han var meget fuld og sad og græd i baren fordi han savnede hende så meget. Han hev sin mobil op af lommen og skrev om han ikke måtte komme forbi, han fik meget hurtigt en besked tilbage om at han var meget velkommen og endda gerne måtte overnatte hos hende. Han tog forbi vennen for at gøre sig i stand. Klokken var omkring 04:00 da han stod foran hendes dør. Han bankede stille på, og blev ikke lang tid efter budt indenfor af en meget glad kvinde, som var endnu smukkere end han huskede. Uden at tænke sig om kyssede han hende, tog hende op og bar hende ind i soveværelset. Han havde savnet hende, og ville gerne elske hende igen. Hun strittede ikke i mod, men nød det bare. Det glædede ham. Da han havde gjort sit, trillede han om ved siden af hende og faldt i søvn. Men ikke mange timer senere vågnede han op ædru og opdagede det ikke var hans seng han lå i. Han gik i panik da han så at hans ex lå ved siden af ham. Ikke fordi han ikke ønskede det, der var ikke noget i verden han hellere ville end at finde sammen med hende igen. Men han mente det ville være for farligt for dem begge to. For ham at han nu skulle holde på endnu en hemmelighed om at han røg i smug. Og det ville være for hårdt for hende hvis hun nu skulle finde ud af det.. Han lænede sig ind over hende, hun lignede en engel når hun sov. Han kom i tanke om at han havde taget hendes nattrøje af hende. Jeg vækkede hende hurtigt og bad hende om at tage den på igen, da jeg bildte hende ind at det var meget køligt i soveværelset. Han gik hen ved siden af hendes side af sengen og tog hendes mobil. Hun havde stadig ikke ændret koden. Det var stadig mit navn (Mikas). Han kunne mærke at tårerne begyndte at trille stille frem. Han gik ind og slettede de beskeder de havde skrevet sammen. Uden videre skyndte han sig at tage sit tøj på og forsvinde inden hun opdagende noget. Senere samme dag, så han hende ved parken. Han hørte hende råbe om hjælp, han kom så hurtigt han kunne. Hun så meget forvirret ud da hun kiggede på ham. Han kunne mærke hvordan hun gik fra at være i panik til faktisk at være helt rolig da han tog fat om hendes ankel. Han kunne ikke bare sådan forsvinde igen, så han valgte at rejse hende op og spørge lidt ind til hende.

Imens de gik hen mod parken fik han øjenkontakt med hende. Han havde helt glemt hvor smukke hendes blå øjne var. Man kunne stirre ind i dem i flere timer uden at kede sig på et eneste tidspunkt. Hendes øjne var ligesom et mysterium han ikke kunne løse. Men så! Han gik i panik, han ville gøre alt for ikke at såre hende endnu engang. Så han valgte at fortælle hende han havde fundet en ny pige.. Det skulle han aldrig have gjort. Hendes øjne blev fyldt med vand, hun blev ved med at kigge mod himlen for ikke at lade hendes tårer falde til jords. Hun knækkede sammen og hun lukkede sine øjne. Der så han muligheden for at flygte. Hvordan kunne han gøre det? Han løb om bag et kæmpe egetræ og gemte sig der indtil hun var gået. Men hun blev bare stående? Han kiggede underne frem fra træet, hun så meget forvirret ud. Til sidst opgav hun at kigge mere og vendte sig om for at gå hjem. Alene igen. Han havde allerede haft to chancer! Hvordan skulle hun kunne give ham en tredje?! Han var sur på sig selv. Han gik hen på pubben igen og drak sig i hegnet. Han vågnede op dagen efter hjemme ved hans bedsteven. Han havde fået lov til at flytte tilbage, på den betingelse at han ville kvitte sin hashafhængighed. Det lovede han og han kom på afvænning. Omkring efter et år, havde hans hårde afvænningskur endelig givet pote. Han kunne nu vinke farvel til den beskidte afhængighed og smide den direkte i skraldespanden!

Han havde brugt hele dagen på at tage sig sammen til endelig at tage hjem til hende og undskylde og fortælle hende hvor meget han elskede hende. Han gik ned i byen for at købe chokolade og roser. Han var fin i tøjet og helt nyklippet. Han havde taget hendes yndlingsdeo på for at sætte prikken over i’et. Han stod med et kæmpe smil på læben, og bankede selvsikkert på hendes dør. Men ingen kom og åbnede… Han tog sin mobil frem og prøvede at ringe. Der var ingen der tog den..

Den dag hun kom hjem fra parken og havde lagt sig i sofaen, så hun en film i fjernsynet om ulykkelig kærlighed. Filmen handlede om at den kvindelige hovedrolle ikke kunne få ham den lækre overklasses fyr fordi han allerede havde en anden. Kvinden blev så synderknust at hun valgte at tage livet af sig selv. Der slog det hende! Hun ville kun tilhøres af ham og kunne hun ikke det, var der ingen andre hun skulle tilhøres af. Hun var taget hen til broen ved siden af parken og var sprunget udover. Hun druknede. Men det vidste han ikke. Der var gået over et år og han havde ingen anelse om at hun rent faktisk var død! Han kiggede alle mulige tænkelige steder i håb om at finde en husnøgle. Hans sidste tanke var at der kunne ligge en ekstranøgle under den løse sten nede i baghaven, han havde ret. Han låste sig ind og råbte hendes navn ”JESSIE!”, intet svar? Hun var væk, ingen spor. Han gik tilbage til soveværelset og åbnede ind til hendes tøjskab. Han savnede hendes duft, duften af en mild parfume blandet med duften af nyvasket tøj. Han trak en uldsweater ud af skabet, og med sweateren faldt en lille notesbog med. Han lagde forsigtigt sweateren på stolen og bukkede sig ned for at samle bogen op. Han rejste sig og gik hen for at sætte sig på sengen. Han sad og blev mere og mere rørt, over alle de ting der stod i den bog. Det havde været hendes dagbog. Han kunne ikke holde ud at læse mere. Han kunne næsten føle hendes smerte. De havde begge to haft det på den præcis samme måde, men ingen af dem havde, turde indrømme det. Han bladrede om til nogle af de sidste sider i bogen. Med STORE FEDE BLOGBOGSTAVER stod der.”Er jeg blevet sindssyg”, ”Jeg ser syner” og ”Han har en anden”. Den sidste side i bogen kom som et chok, det var et afskedsbrev. Hun havde kort og præcist skrevet og fortalt om hendes ulykkelige kærlighed og at hun nu ikke længere ville leve i håb om endelig at få fred.

Han græd, tårerne dryppede ned i dagbogen en efter en. Bogstaverne blev utydelige fordi vandet tværede skriften ud. Nu var det ham der var synderknust! Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Kvinden i hans liv havde taget sit eget liv på grund af ham! Han følte sig som et svin. Hvorfor havde han ikke bare taget initiativet til at besøge hende noget før? Han gik i vrede hjem til hans bedste ven, gik ud på badeværelset, åbnede skabet og skubbede alle pillerne ud. De flød nu overalt i håndvasken. Han puffede til dem med hans rystende hænder. Der var både hovedpinespiller, piller tilbage fra hans depression samt en masse andre piller. Han tog en kæmpe håndfuld og nærmest kastede dem ind i munden hvor han efterfulgt sank dem med en mundfuld vand. Han blev ved indtil der ikke var flere piller tilbage. Han begyndte at føle sig svag. Ikke længe efter faldt han om på gulvet. Han vågnede op til et meget skarpt lys, han havde kvalme. Han fik åbnet sine øjne, så han nu kunne se klarere end før. En masse mennesker var samlet omkring ham, læger.. Hvorfor? De blev ved med at snakke om positiv og negativ. Han kiggede ned af sig selv, han havde haft brækket sig. Han kunne smage lugten, fra sit overbrækkede tøj. Han blev flyttet ind på en stue for sig selv. Han var så træt men han kunne ikke sove på grund af alle de mange bip lyde. Han kiggede på det lille natbord ved siden af ham, nogen havde været forbi med blomster, hvad var der mandigt over en buket blomster! Men tanken var der da? Han græd sig selv i søvn, han savnede hende så meget. Han var skuffet over sig selv, hvorfor skulle han også bilde hende ind at han havde en anden. Han ville ikke have nogen anden, han ville kun have hende! I den tid de ikke havde snakket sammen, var han helt ude af den. Han lavede næsten ikke andet end at tænke på hende. Han vågnede midt på natten med tårer i sine øjne. Han kiggede ud af vinduet, det var fuldkomment mørkt. Julen nærmede sig og efter alle andre var denne tid på året helt perfekt! Men han ville ikke leve mere, han ville dø af at være hjerteknust. Han ville ikke gå en eneste dag mere og være ked af det fordi hans livs kærlighed var væk fra denne verden. Han ville leve videre med hende, finde hende i paradiset! Han hev nålen ud af armen og slukkede for respiratoren. En høj biplyd kom. Han nåede kun lige at se en skygge af en læge der var i døren, før han sov ind. Han så et hvidt lys for sig, han følte sig svimmel og svag. Han gled længere ind i tomheden, i det sorte hul. Om ikke mange sekunder ville det hele være slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...