I love you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2015
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Historien handler om en pige, ved navn Victoria. Victoria er 17 år og kommer fra Danmark, men er flyttet til London sammen med sin far. Da hun var 15 år kørte hendes mor galt og døde, så Victorias far mente at det var bedst at de flyttede til London og starte på en frisk. Det er blevet sommerferie, og en dag hvor Victoria er på arbejde på Starbucks kommer der nogle specielle personer ind af døren. Hvad gør hun når en af dem spørger efter hendes nummer? Og hvad sker der når en af drengene eller flere af dem forelsker sig i hende? Pigen på billedet er Victoria. *Drengene er kendte*

16Likes
31Kommentarer
9502Visninger
AA

10. 9. France

Victoria´s synsvinkel

Jeg vågnede da vi var ved at lande. Jeg havde sovet hele vejen og det så ikke ud til at jeg var den eneste. Alle drengene så ud som om de også lige var vågnet. Jeg satte mig op i sædet da jeg havde ligget op af Louis. Jeg kiggede ud af vinduet og så et meget flot landskab. 

"Sovet godt?" spurgte en hæs stemme som tilhørte Harry.

"Ja, jeg har sovet fint nok. Jeg havde en rigtig god hovedpude" sagde jeg og kiggede på Louis. 

Vi fik at vide, at vi skulle spæne vores sikkerhedsbælte nu, så det gjorde vi. 

*

Vi var endelig kommet ud af lufthavnen og vi skulle til at ind i bilerne. "Hvem kører med hvem?" spurgte Liam. "Jeg vil køre med Vic" sagde Louis og krammede mig bagfra. Harry kiggede meget over på os. Jeg gad ikke tænke mere på det, så jeg rettede min opmærksomhed på Liam. "Jeg er ligeglad med, hvem jeg kører med" sagde jeg og smilede til Liam. "Okay, der skal være tre i hver bil, så jeg synes at mig, Niall og Zayn kører i den ene bil og så kan i køre i den anden." sagde Liam. Hvorfor er det altid at Harry skal køre med os? Kan det ikke være Niall eller en eller anden. 

Vi satte os ind i bilerne og Louis var hurtig til at tage forsædet, så mig og Harry skulle sidde på bagsædet. Alene. 

*

Vi var endelig kommet til sommerhuset og det lå 100 meter til stranden så det var bare mega fedt. Det havde været så akavet i bilen på vej her til. Louis havde bare siddet og snakket som en sindsyg med chaufføren, mens det var mega akavet på bagsædet. Jeg prøvede at lytte til Louis og chaufførens samtale, men jeg kunne bare mærke at Harry stirrede på mig. Kan han ikke andet end at kigge på MIG?? Det er så irreterene. Jeg er kærester med Louis, men jeg ved godt at Harry er vild med mig. Han er også en sød dreng, men jeg ser ham ikke som mere end en af mine bedstevenner. Selvom han nok vilde ønske det. 

"Hallo, Vic? Er du der?" spurgte Zayn og vinkede med en hånd foran mine øjne.

Jeg blinkede nogle gange. " Undskyld hvad?" spurgte jeg. Jeg havde vist været i mine egene tanker i noget tid for drengene synes det var meget sjovt. "Ha ha, så sjovt er det heller ikke! Hvad var det du spurgte om, Liam?"

"Jeg spurgte om hvilket værelse du gerne vil have." Jeg gik ind på en af de mange værelser. " Det her" sagde jeg og pegede jeg ind på værelset. Jeg fik sat min kuffert ind på værelset og begynde at pakke ud. Efter lidt tid gik døren op og ind kom... Harry? 

"Hvad laver du her, Harry? Spurgte jeg. "Jeg vil bare gerne snakke med dig." Jeg satte mig op på sengen og han satte sig, ved siden af mig. Måske lidt for tæt, efter min smag. "Hvad vil du snakke om?" spurgte jeg. " Øhm, det er...bare...øhm..." "Harry hvad er der, bare sig det" sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Han tog en dyb indånding. 

"Det knuser mit hjerte at se dig sammen med Louis. Han er min bedste ven og jeg ved godt, at det er forkert, at jeg har følelser for hans pige, men jeg kan snart ikke holde mig tilbage mere. Jeg elsker dig" sagde Harry og kiggede mig i øjnene. Jeg sad og jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Det kom så meget bag på mig at han ville sige det. Hvad skal jeg dog gøre jeg vil ikke knuse hans hjerte, men jeg er jo sammen med Louis og han fortjener sandheden. 

"Harry...øhm jeg ved ikke hvad jeg skal sige..." sagde jeg og kiggede ned i gulvet. "Du behøver ikke at sige meget, bare sig at du også elsker mig"  "Harry, jeg elsker dig, men som min bedsteven og ikke mere. Jeg er sammen med Louis og han er din bedsteven. Kan du ikke bare lade ham være lykkelig?" sagde jeg og sukkede. Vi havde siddet i stilhed i nogen minutter så jeg rejste mig og skulle til at gå, men Harry tog fat i mit håndled. "Harry giv slip på mig" sagde jeg. "Kys mig" sagde han. "Harry, jeg er sammen med Louis." "Han behøver ikke at vide noget." sagde han og kom tættere på mig. Han klemte mig op af væggen og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Til sidst valgte jeg at give ham et knæ i skridtet. Han gik nogle skridt tilbage så jeg skyndte mig at løbe ud af døren. Jeg fik hurtigt mine sko på og løb ud af hoveddøren. Hvor skulle jeg tage hen nu. Jeg ville ikke tilbage til der hvor Harry er. Jeg løb ned af en vej end til jeg ikke kunne løbe mere. Jeg stoppede op og satte mig i vejkanten. Hvad skal jeg gøre?

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Så er der kommet et kapitel mere. Håber i kan lide det. Ikke rettet!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...