I love you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2015
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Historien handler om en pige, ved navn Victoria. Victoria er 17 år og kommer fra Danmark, men er flyttet til London sammen med sin far. Da hun var 15 år kørte hendes mor galt og døde, så Victorias far mente at det var bedst at de flyttede til London og starte på en frisk. Det er blevet sommerferie, og en dag hvor Victoria er på arbejde på Starbucks kommer der nogle specielle personer ind af døren. Hvad gør hun når en af dem spørger efter hendes nummer? Og hvad sker der når en af drengene eller flere af dem forelsker sig i hende? Pigen på billedet er Victoria. *Drengene er kendte*

16Likes
31Kommentarer
9526Visninger
AA

24. 22. The final chapter

 

*Vic's synsvinkel*

"Okay, den jeg vælger er...." Skulle jeg virkelig gøre det her. Jeg er jo ikke engang sikker på mine følelser. Jeg kan risikere, at miste dem alle tre. Drengene stod og kiggede afventende på mig. Jeg elsker jo de drenge over alt på jorden. Jeg kan da ikke vælge mellem dem. Det kan gå udover 'One Direction'. Hvad nu hvis de skændes, og går solo. Det er jo ikke det jeg vil. Jeg sukkede højlydt. 

"Jeg er ked af det, men jeg vælger... ingen af jer" jeg brød sammen og løb ind på værelset. Jeg fandt min kuffert, og heldigvis, skulle jeg ikke til at pakke den, nu hvor den var pakket, fordi vi boer i en bus. 

Jeg gik forbi drengene, mens tårerne løb ned af mine kinder. Jeg havde opgivet at tåre dem væk. Drenge stod også med tårerne nede af kinderne. Jeg passerede dem, og skulle lige til, at gå ud af døren. Skulle jeg virkelig gøre det her?

Jeg vendte mig om. 

"Undskyld drenge. Virkelig undskyld. Det var ikke meningen, at jeg skulle komme imellem jer. Jeg elsker jer på vær jeres måde. Og jeg kan ikke vælge i mellem jer." græd jeg. Jeg vendte mig om, og løb ud af døren til deres tourbus. Jeg kommer sådan til at savne dem. Men jeg skulle væk. Det havde ikke været sjovt på det sidste. Jeg havde i været fald brug for en pause, for mig selv i noget tid. 

Jeg fik fat på en taxi, som hjalp mig med bagagen. Inden jeg steg ind i taxien, kiggede jeg mig tilbage, og så drengene står i døren, til deres bus. 

Jeg sagde til chaufføren, at jeg skulle til lufthavnen. Og så kørte vi afsted. 

Jeg skal finde ud af, hvad jeg skal lave nu.

Men en ting er sikkert.

Jeg skal ALDRIG tilbage til London. 

*********

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...