I love you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2015
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Historien handler om en pige, ved navn Victoria. Victoria er 17 år og kommer fra Danmark, men er flyttet til London sammen med sin far. Da hun var 15 år kørte hendes mor galt og døde, så Victorias far mente at det var bedst at de flyttede til London og starte på en frisk. Det er blevet sommerferie, og en dag hvor Victoria er på arbejde på Starbucks kommer der nogle specielle personer ind af døren. Hvad gør hun når en af dem spørger efter hendes nummer? Og hvad sker der når en af drengene eller flere af dem forelsker sig i hende? Pigen på billedet er Victoria. *Drengene er kendte*

16Likes
31Kommentarer
9522Visninger
AA

20. 18. Tour?

 

*Vic´s synsvinkel*

Der var gået et par uger siden, at Louis og jeg var blevet enige om kun at være venner. Han havde været lidt nede, siden den dag. Harry deri mod, har kæmpet for min opmærksomhed. Han vil hele tiden snakke med mig, og Louis bliver bare mere og mere trist. 

Drenge ville komme om små 5 min, da de skulle fortælle mig noget vigtigt. Det var åbenbart så vigtigt, at de havde ringet til mig meget tidligt om morgen. 

Det ringede på, og jeg løb hen til døren, og åbnede den. Jeg smilte stort end til, at jeg så drengenes ansigt. Jeg kiggede bekymret på dem. 

"Hvad er der galt?" spurgte jeg bekymret, og gjorde plads i døren, så de kunne komme ind. De svarede ikke, men tog deres sko og jakker af, og satte sig inde i stuen i sofaen. 

"Er der sket noget alvorligt?" spurgte jeg igen. Bare mere bekymret. Hvorfor svarere de ikke. De sad bare der. Helt stille. De sendte hinanden blikke. 

"Vi skal på tour i 9 måneder" sagde Liam og kiggede ned i gulvet. Hvad? Skulle de på tour i 9 måneder. Drengene sukkede højt. 

"Hvornår?" hviskede jeg, for ikke at knække. Jeg var på randen til at græde og det tror jeg også drengene var. 

"I morgen" svarede Niall. Jeg brød sammen. Vi havde en dag at være sammen i. Tårene trillede ned af mine kinder. Drengene kom hen og krammede mig. Jeg trak mig fra krammet og kiggede irriteret på dem. 

"Hvorfor har i ikke sagt det nået før?" råbte jeg næsten af dem. De kiggede forskrækket på mig. 

"Vi vidste ikke, hvordan vi skulle fortælle dig det" sagde Harry lavt. 

"Så i valgte at fortælle det 1 dag før!? 1 DAG!!" Råbte jeg af dem. De blev helt tavse. Okay, nu kunne jeg ikke mere. Jeg løb ind på badeværelset og satte mig på toilettet. Jeg fik lige pludselig en trang til at cutte. Jeg havde ikke cuttet siden jeg mistede min mor. Jeg fandt min skraber og satte den mod min lår. En smerte spredte sig. Jeg gjorde det et par gange mere og vaskede så blodet væk. 

Der var stadig helt stille inde i stuen. Pludselig var der en der åbnede døren og kiggede forskrækket på mig. Jeg var jo ved at vaske blodet væk. 

"Hvad har du gjort`?" spurgte Louis forskrækket. Jeg satte mig grædende på toilettet og lidt efter mærkede jeg nogen arme om mig. Jeg kunne godt regne ud at det var Louis. 

"Bare lov mig at du ALDRIG gør det igen" sagde han strengt. Jeg nikkede bare. Jeg ville sikkert ikke kunne holde det. 

"Mig og drengene har snakket, mens du var her ude og du har fået lov til at komme med. Selvfølgelig kun, hvis at du har lyst" Sagde han virkelig det, jeg troede han sagde. Jeg lyste op i et smil og gav ham et kæmpe kram. 

"Selvfølgelig vil jeg det"  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...