I love you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2015
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Historien handler om en pige, ved navn Victoria. Victoria er 17 år og kommer fra Danmark, men er flyttet til London sammen med sin far. Da hun var 15 år kørte hendes mor galt og døde, så Victorias far mente at det var bedst at de flyttede til London og starte på en frisk. Det er blevet sommerferie, og en dag hvor Victoria er på arbejde på Starbucks kommer der nogle specielle personer ind af døren. Hvad gør hun når en af dem spørger efter hendes nummer? Og hvad sker der når en af drengene eller flere af dem forelsker sig i hende? Pigen på billedet er Victoria. *Drengene er kendte*

16Likes
31Kommentarer
9507Visninger
AA

17. 15. Only friends

 

*Louis´s synsvinkel*

Hvordan kunne jeg finde på at gøre sådan noget? Det var et spørgsmål der var dukket op i mit hoved, her de sidste par dage. Det er 3 dage siden at Vic løb ud af døren. Lige siden havde hun ikke snakket til mig. Heller ikke drengene. Vi havde alle ringet og skrevet helt vildt til hende, men hun svarede ikke. Vi var alle ved at blive meget bekymret, især mig. 

"Flot Louis. Nu har vi sikkert alle sammen mistet hende" råbte Harry af mig. Han havde aldrig råbt af mig før. "Hvad er der lige galt med dig?" fortsatte han. Jeg kiggede irriteret på ham. "Hvad der er galt med mig?" råbte jeg tilbage. "Det er dig der råber af mig hele tiden. Og du skulle forstille at være min bedsteven" sagde jeg såret. "Det er fandme ikke i orden at du bare har brugt hende sådan" råbte han. Troede han at jeg bare brugte hende. "Tror du virkelig sådan noget om mig? svarede jeg tilbage. Han sukkede. "Jeg troede virkelig ikke at du var sådan" sukkede han igen og gik ud af stuen. 

Jeg satte mig i sofaen, med hovedet i mine hænder. Jeg håbede virkelig at hun kunne tilgive mig og jeg kunne få hende tilbage. 

Det bankede på, og efter at der ikke var andre der åbnede døren måtte jeg rejse mig. Jeg var stadig hjemme ved Harry. Det var vi faktisk alle sammen. Jeg gik hen til døren og åbnede den. Mit humør steg lidt, da jeg så hvem der stod foran mig.

"Vic?" spurgte jeg. Hun nikkede. Jeg så virkelig ikke syner. "Kan vi ikke lige snakke?" spurgte jeg bedende. "Der er ikke rigtig noget at snakke om." Jeg sukkede. "Jeg kom kun lige få at hente min taske" svarede hun afvisende. Jeg nikkede og trådte et skridt til siden,  så hun kunne komme ind. 

Drengene kom alle triste ud fra køkkenet, men de lyste op i et smil, da de så hjem der var her. 

"Vic?" spurgte Niall og løb hen og krammede hende. Alle drengene havde nu hilst på hende. "Hvad laver du her?" spurgte Zayn glad. Måske lidt for glad. "Jeg skal bare lige hente min taske. Jeg glemte den her" svarede hun og gik ind på værelset og hentede den.

"Må jeg ikke lige snakke med hende alene?" spurgte jeg. Drengene sendte blikke til hinanden, som jeg ikke helt kunne tyde. "Er du sikker på at det er en god ide?" spurgte Harry skeptisk. Jeg nikkede og gik ind på værelset, hvor hun var ved at pakke sin taske. 

Hun vende sig om i mod mig og kiggede tomt ud i luften. Jeg gik et skridt frem mod hende.

"Vic, du må virkelig undskylde. Jeg fortryder det af hele mit hjerte" sagde jeg lavt. Vi fik øjenkontakt, men hun brød den hurtigt igen. Hun sukkede. "Kan du tilgive mig?" Hun rettede sit blik mod mig igen. "Jeg ved ikk..." "Kom nu" afbrød jeg hende. "Okay så" svarede hun og smilede lidt. "Jeg tilgiver dig, Louis" afsluttede hun. Jeg smilede stort og trak hende ind i et kram. Efter lidt tid trak hun sig fra krammet og kiggede alvorligt på mig. 

"Men kun venner" sagde hun. Jeg sukkede indvendig, men nikkede alligevel. Jeg havde sat mig et mål. Jeg vil vinde hende tilbage. Hun skal nok blive min igen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...