I love you - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2015
  • Opdateret: 30 sep. 2015
  • Status: Færdig
Historien handler om en pige, ved navn Victoria. Victoria er 17 år og kommer fra Danmark, men er flyttet til London sammen med sin far. Da hun var 15 år kørte hendes mor galt og døde, så Victorias far mente at det var bedst at de flyttede til London og starte på en frisk. Det er blevet sommerferie, og en dag hvor Victoria er på arbejde på Starbucks kommer der nogle specielle personer ind af døren. Hvad gør hun når en af dem spørger efter hendes nummer? Og hvad sker der når en af drengene eller flere af dem forelsker sig i hende? Pigen på billedet er Victoria. *Drengene er kendte*

16Likes
31Kommentarer
9520Visninger
AA

11. 10. I love Louis, Harry!

 

Louis synsvinkel

Lige siden Vic havde forladt huset, var vi alle meget bekymrede. Jeg havde prøvet at ringe til hende, men hun havde ikke taget en telefon med. Jeg var så bange for at der ville ske hende noget. Jeg ville virkelig gerne vide hvad Harry havde sagt eller gjort, som fik hende til at gå. Hvis han havde rørt min pige ville jeg blive rigtig sur, og jeg mener rigtig sur!

"Drenge, kan i ikke gå ud og lede efter Vic? Så snakker jeg med Harry imens?" sagde jeg og rejste mig fra sofaen. "Jo, det skal vi nok" lød det fra Liam. "Tak."

Harry havde været inde på Vic´s og mit værelse lige siden hun gik, så det måtte være noget med ham. Jeg hørte døren smække, så drengene var sikkert gået nu. Jeg gik hen til døren til mit værelse og åbnede den. Harry sad på sengen og kiggede ned i gulvet. 

"Harry, hvad har du gang i?" lød det irriteret fra mig. "Har hun da sagt noget til dig?" spurgte han og kiggede op på mig. Det var først nu jeg kunne se at han havde grædt. "Nej, hun har ikke sagt noget, for hun er gået siden du var her inde sammen med dig."

 "Undskyld Louis, virkelig undskyld." Okay, nu vidste jeg at han havde sagt eller gjort et eller andet. "Harry, hvad er der galt med dig for tiden?" 

"Louis, du forstår ikke...jeg er forelsket i Vic" sagde han med en lav stemme og kiggede igen ned i gulvet. Kunne han aldrig lade mig være lykkelig? "Harry forfanden. Kan du ikke bare lade mig være lykkelig?" sagde jeg irriteret. "Jeg kan ligesom ikke gøre for at jeg fik følelser for hende første gang jeg så hende" sagde han ligeså irriteret som mig. "Men Harry" sagde jeg men blev afbrudt af Harry. "Nej Louis, jeg ved hvad du vil sige. Jeg kan ikke give op på hende og jeg vil kæmpe for hende, fordi sandheden er Louis...jeg elsker hende." Tænk at han lige sagde det til MIG. Han sidder og fortæller mig at han vil score MIN kæreste og at han elsker hende. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører. 

Niall´s synsvinkel

Louis havde spurgt om vi gad at gå ud og lede efter Vic. Vi var alle meget bekymrede for hende. Hun er en rigtig god veninde. Altså nu skal i ikke tro at jeg er forelsket i hende. For det er jeg ikke. Hun er bare en rigtig god veninde. Jeg føler at jeg har kendt hende i flere år, men faktisk kun omkring en måned. Det tror jeg også at drengene følte. Vi havde snart gået rundt i en time og ledt efter hende. Hvor kunne hun være. Der var begyndt at blive mørkt så vi burde snart tage hjem, det kunne jo også være at hun selv var kommet hjem igen. Jeg var ved at give op, men så så jeg en der sad ved vejkanten, og jeg kunne allerede se at det var Vic.

"Vic" råbte jeg og løb hen til hende. Drengene blev vidst lidt forskrækket, for det sprang næsten helt op i luften, men da de så Vic, løb de også hen til hende.

"Vic, er du okay?" spurgte jeg bekymret. "Ja, jeg har det fint, drenge. Jeg havde bare brug for at tænke lidt" sagde hun og kiggede ned i asfalten. "Vi har været så bekymret for dig, vi var bange for at der var sket dig noget. Skal vi ikke se af at komme hjem så?" spurgte Liam. "Nej drenge, jeg vil ikke tilbage" sagde jeg hårdt, måske lidt for hårdt. Drengene kiggede på mig med at løftet øjenbryn. "Hvad er der sket mellem dig og Harry?" spurgte Zayn. "Ingenting" sagde jeg, måske lidt for hurtigt. "Vi ved at der er sket noget Vic" blev Zayn ved. Jeg sukkede og tog en dyb indånding. "Harry, han...prøvede at kysse mig" sagde hun. Vi blev alle stille. "Hvad med at vi tager tilbage til huset og snakker det her igennem imorgen" lød det fra Liam. "Okay" sagde Vic og rejste sig op.

*

Victoria´s synsvinkel

Vi var lige kommet ind af døren og jeg nåede ikke en gang at tage mine sko af. Louis havde allerede overfaldet mig. "Slap af Louis, jeg er lige her" grinede jeg. "Du må ALDRIG gå på den måde igen" sagde han alvorligt. Louis er aldrig alvorlig. "Lov mig det, jeg har været så bekymret" sagde han og krammede mig igen. "Det lover jeg" sagde jeg og krammede igen. Han lod mig endelig tage mine sko af. 

"Drenge jeg går i seng nu, det har været en lang dag" sagde jeg og gabte. "Godnat" sagde det alle i kor. Bortset fra Harry som jeg slet ikke havde set siden jeg var kommet hjem. Jeg gik op af trapperne og gik ind på mig og Louis værelse. Jeg gik ud på badeværelset og skiftede til nattøj og fjernede min makeup. Jeg fandt min tandbørste og børstede mine tænder grundigt. Da jeg var færdig satte jeg mit hår og i en rodet knold og gik ind på værelset igen. Da jeg kom ind på værelset fik jeg et kæmpe chok. Harry sad på sengen og kiggede på  mig. Jeg sukkede.

"Harry jeg vil altså gerne til at sove nu" sagde jeg. Måske sagde jeg det lidt for hårdt. "Undskyld" lød det stille fra ham. "Jeg ved ikke hvad der gik af mig" fortsatte han. "Harry stop" sagde jeg men fik ikke snakkede færdig fordi han afbrød mig. "Vic, jeg vil bare undskylde for min opførsel. Kan du tilgive mig?" sagde han og kiggede håbefuldt på mig. "Harry du er min bedsteven, selvfølgelig kan jeg tilgive dig. Men husk på, jeg elsker Louis" Harry så lidt ked af det ud, men også glad over at jeg havde tilgivet ham. "Så alt er godt igen?" spurgte Harry. "Ja" sagde jeg og smilede. Jeg trak ham ind i et kram og ham krammede hurtigt igen. "Godnat" sagde Harry smilende og gik ud af døren. 

Jeg lagde mig under dynen og gav mig til at sove.

_____________________________________________________________________________________________

Håber i kan lide kapitlet. Det er lidt længere end det plejer at være, men håber ikke at det gør noget <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...