Fear N' Pride

Lucifer er blevet vanvittig, hans sjæl er ødelagt, og han er paranoid og farlig. Sandra er mere opsat end nogensinde på at finde en kur til Lucifer, mens Will prøver at finde den bedst mulige måde for, at få fortalt Lucifer en bestemt ting, der vil ændre deres liv for evigt. Onde tanker er ved at tage over i Lucifers hoved, han er utilregnelig og fjendtlig, og frem for alt udgør han en trussel mod ungvampyrerne. Stonehenges konstante opdukken i hans tanker gør ikke noget bedre, og Sandra og Will gruer for, at Lucifer måske må spærres inde, for ikke at udgøre en fare for samfundet. Sidste bog i serien og Sandra, Will og Lucifer.

10Likes
25Kommentarer
2621Visninger
AA

4. Tilbage til gamle rutiner

"LUCIFEEEEEEEEEEEEEER!" Skriget var ikke til at tage fejl af. Lucifer smilede skævt, og lod den høje pige omfavne ham. Hun hoppede glædesramt. "EjhvorvildtEjhvorvildtEjhvorvildtEjhvorvildt!" Kitty hvinede, Jackson, Okena og River stod alle tre med morsomme smil og betragtede Kittys, der var i et drastisk forsøg på at klemme efterlivet ud af Lucifer, hvis ribben snart begyndte at pege indad.

   "Okay, Kitty, du må godt slippe nu." Kitty slap ham hurtigt, slog hænderne for munden og gispede.

   "Åh, er du okay?!" Lucifer nikkede og gned sine ribben i den ene side.

   "Ja, hvorfor skulle jeg ikke være det?" Kitty skævede til de andre. Hun snoede nervøst en hårlok om sin finger, trippede lidt.

   "Jo, ser du, vi har jo selvfølgelig hørt om det, der skete for nogle måneder siden, du ved, og vi har været bekymrede, vi har jo ikke set dig siden Sevenex' krise..." Lucifer nikkede. Efter afdeling X's ødelæggelse, var Sevenex, en underafdeling med mange flere afdelinger, blevet midlertidig lukket ned, hvilket havde gjort flere tusinde mennesker arbejdsløse på ubestemt tid. Heldigvis var modeafdelingen hurtigt blevet genåbnet, til alt held for de fem modeller. Lucifer sukkede.

   "Hør, jeg har det altså fint..." Han så på Jackson, Okena og River. De tre og Kitty var nogle venner fra branchen i New York. Jackson var rødhåret og meget venlig, Okena var navajo indianer og en smule indadvendt, River var frisk og sjov, og Kitty... Kitty var helt sin egen, og altid med på den værste - især med Lucifer. At få at vide, at han var til mænd, havde knust hende, heldigvis kun i et par minutter. Kitty så tvivlende på Lucifer.

   "Du ser ikke helt okay ud?" Lucifer så på River og Okena. De slog begge blikket ned, Okena gik hurtigt hen mod garderoben. Jackson kom hen ved siden af Kitty.

   "Du ser faktisk lidt, øhm..."

   "Ussel ud?"

   "Nej, Kitty..."

   "Sølle?"

   "River!"

   "Elendig?"

   "Nej!" Jackson så på Kitty og River. "Jeg ville sige trist. Trist!" Jackson så på Lucifer. "Hvad er der galt?" Lucifer lagde diskret armene om sig selv, stod lidt, hans øjne flakkede.

   "Øhm... Jeg skændtes med Will og skred..." Kitty gispede og slog hænderne op for munden. Hun kom hen og greb fat om Lucifers arm.

   "Årh, stakkels dig! Kom, efter shootet giver jeg en bytur - café is, sko indkøb, tøj indkøb, jeg giver!" Lucifer smilede skævt.

   "Tak, Kitty, men jeg..." Hun så alvorlig på ham. Lucifer mindedes ikke nogen sinde før at have set hende sådan.

   "Åh, Lucifer, du har ikke noget." Hun trak smilende på skuldrene. Så på Jackson og River. "Tager I to, og Okena, ikke med? Det kunne være så hyggeligt!" Hun skiftede hurtigt til alvorlig igen. "Men jeg betaler altså kun for Lucy." Jackson og River så på hinanden, rablede lidt og forsvandt så. Kitty sukkede. "Nå, så er det kun os to Lucifer."

   Shootet gik som det skulle. Lucifers fotograf kørte på kaffe, og var hyperaktiv stort set konstant. Reklamen var for jeans, derfor stod han kun i bukser, så kulden fra ventilationsanlægget kølede ham godt ned. Han var nød til at holde pause en enkelt gang, for at få varmen, da han rystede for meget.

   Klokken var kun halv seks på det tidspunkt, så Lucifer faldt i søvn i sin pause, siddende i en sofa. Jackson vækkede ham grinende og sendte ham tilbage til sættet.

   Lucifer måtte udskyde sin aftale med Kitty, alle butikkerne var lukkede, da de fik fri. Derfor kørte han hen til det hotel, han havde lejet et værelse på, og gik ovenpå.

   Han gik tidligt i seng, klokken var kun tre om natten, og sov til Kitty pludselig dukkede op på hans værelse.

   "GODMORGEN!" sagde hun højlydt. Klokken var elleve, Lucifer var smadret. Det svarede nogen lunde til at vække et normalt menneske klokken halv to om natten, midt i deres bedste søvn. Kitty satte sig på Lucifers seng. "Se at få noget tøj på, vi skal ad sted!" smilede hun. Lucifer skævede hen mod vinduet. Kitty rejste sig op og trak gardinerne fra, Lucifer var hurtigt under dynen.

   "Kitty, træk det for igen!" bed han. Hun gjorde som han sagde.

   "Okay, jeg hader også selv når folk gør det... Sorry." Lucifer satte sig op. Kitty smed sig ved siden af ham, lagde en hånd på hans bryst. "Gud hvor er du lækker," sukkede hun. Lucifer rykkede lidt væk. Kitty grinede. "Joker bare!" Hun rystede på hovedet. "Nej, egentlig ikke..." Hun så på tatoveringen. "Nårh ja, hvor fik du egentlig den?" Lucifer så ned på tatoveringen, et biohazard tegn.

   "Øhm, det er meget længe siden... Øhm, Kitty, kunne vi ikke vente til det blev mørkt?" Kitty rystede på hovedet.

   "Ne-ej!" Hun lo. Hendes dobbelte personlighed kunne både være rædselsvækkende og skøn. "Bare rolig, jeg ved godt at du spiller vampyr. Lys er skidt, sexet. Vi skal hen til et kursted og havde massage først. Du virkede noget anspændt i går." Lucifer smilede taknemmeligt.

   "Åh Kitty, du er skøn." Hun nikkede.

   "Jeg ved det!" Hun blev siddende og så på ham. Han så hen på døren. "Nå, tag nu bare tøj på." Lucifer rynkede panden.

   "Jeg har kun underbukser på."

   "Og?" Lucifer lo kort.

   "Kitty, jeg er bøsse, ikke stripper. Smut ud med dig!" Hun gik grinende.

 

"Will, kom nu!" Sandra bankede hårdt på døren.

   "NEJ!" Will skreg hysterisk. Sandra sukkede og så på bakken med mad. Will kunne være så pokkers stædig! Men på den anden side, det samme kunne Lucifer...

   Will havde ikke været uden for værelset, siden Lucifer tog ad sted for godt et døgn siden. Han havde ikke spist eller drukket, sikkert heller ikke sovet, medmindre han havde slået sig selv ud en gang eller to... Sandra satte bakken uden for døren.

   "Jeg stiller maden her, hvis du bliver sulten..." Intet svar. Sandra gned sine arme. Det var et af de værre skænderier mellem Will og Lucifer, især fordi Lucifer ikke var der, så de kunne redde trådende ud. Undervisningen havde været rodet i et stykke tid, Will og Lucifer havde jo ikke været hjemme, så ungvampyrerne havde ikke rigtig lært det, de skulle kunne klare og overkomme som vampyrer.

   Sandra tog sin telefon frem og kastede et blik på displayet. Ingen opkald fra Lucifer. Will havde været noget oppe at køre, da det var gået op for ham, at Lucifer havde glemt medicinen, men snart efter var Will dykket direkte ned i en mildere depressiv tilstand.

   Ungvampyrerne var alle kommet med forskellige måder, hvorpå de kunne opmuntre Will. Men Will nægtede at åbne døren. Mange af pigerne havde sendt ham isnende blikke, i de få minutter, han havde opholdt sig uden for værelset. Selvom ingen vidste, om Lucifer faktisk havde ment det, da han sagde, at Will havde været ham utro, eller om det havde været vredens ord.

   Sandra prøvede utallige gange at få Will ud. Aftenen efter Lucifers exit, kom hun hen til Wills værelse og bankede strengt på.

   "Luk op!" kommanderede hun.

   "Nej!"

   "Vi skal tale."

   "Nej!"

   "JO!" Der var stille lidt. Så blev døren åbnet en lille smule. Will så ud. Hans øjne var røde, han havde grædt. Sandra skubbede døren op og trådte ind. Will lukkede den bag hende. Hun satte sig på sengekanten. "Så - fortæl." Will rystede på hovedet.

   "Nej, jeg vil ikke..."

   "William!" Will sank en klump. Sandra havde fået masser af øvelse i at være uhyggelig eller skræmmende, ungvampyrerne kunne være en prøve. Selv Will havde hun sat sig i respekt hos.

   "Det var lige efter Lucifer og jeg var begyndt at komme sammen," sagde Will lavt. "Vi besøgte Manchester, han skulle møde mine venner... Jeg tog til en fest uden ham, og blev så fuld at jeg glemte, at han boede hjemme hos mig midlertidigt. Så... Jeg tog en pige med hjem. Lucifer havde været ude et kort øjeblik, og da han kom hjem var det næsten for sent. Han smed hende selvfølgelig ud, blev rasende på mig. Mælte mig til afdeling X og alt muligt..." Will så på Sandra. "Men jeg ved virkelig ikke hvorfor han tror, at jeg er utro nu!" Sandra trak på skuldrene.

   "Du har været lidt fjern på det sidste." Will hævede øjenbrynene, så ned.

   "Det..." Han bed sig i læben. Sandra rejste sig op og kom hen til ham. Smilede.

   "Det er okay. Du kan godt fortælle mig, hvad der er i vejen." Will nikkede, sank en klump.

   "Det skulle faktisk være en overraskelse, til jer alle, men..." Will så sig omkring. Han lænede sig hen mod Sandra og hviskede i hendes øre. Hendes øjne blev store. Hun hvinede og hoppede på stedet.

   "EJ DET ER DA BARE LØGN!" udbrød hun. Will tyssede på hende.

   "Men du må ikke sige det til nogen!" Hun nikkede hastigt.

   "Det lover jeg, hånden på hjertet!" Will smilede, men den glade maske falmede hurtigt. Han sank sammen på sengen.

   "Men Lucifer vil ikke hjem... Han hader mig sikkert!"

   "Det er helt uden grund!" sagde Sandra, der stadig var oppe at køre. Hun smilede, hvinede stille. "Jeg skal nok få ham tilbage!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...