Fear N' Pride

Lucifer er blevet vanvittig, hans sjæl er ødelagt, og han er paranoid og farlig. Sandra er mere opsat end nogensinde på at finde en kur til Lucifer, mens Will prøver at finde den bedst mulige måde for, at få fortalt Lucifer en bestemt ting, der vil ændre deres liv for evigt. Onde tanker er ved at tage over i Lucifers hoved, han er utilregnelig og fjendtlig, og frem for alt udgør han en trussel mod ungvampyrerne. Stonehenges konstante opdukken i hans tanker gør ikke noget bedre, og Sandra og Will gruer for, at Lucifer måske må spærres inde, for ikke at udgøre en fare for samfundet. Sidste bog i serien og Sandra, Will og Lucifer.

10Likes
25Kommentarer
2643Visninger
AA

20. Stonehenge

Det var en af de sidste varme dage på sommeren, og ungvampyrerne udnyttede den til at bade i søen. På land sad Lucifer mellem Wills ben og betragtede dem, mens Will legede med hans hår. Kathy og Jackson var på besøg, Sandra og Jackson sad og snakkede i ly af nogle træer, de sad med et tæppe over sig, helt tæt på hinanden.

   Lucifer lagde armene bagover, om bag Wills nakken, og puffede blidt hans hoved forover. De sad på et lille udstykke over søen, det blev holdt oppe af en hængebøg. Will nappede Lucifer i læben, kyssede ham lidt på halsen og strøg hans ansigt.

   Will peb skingert og trykkede sig ind mod Lucifer, da en volleyball ramte gipsen på hans ben. Lucifer flyttede sig forskrækket.

   "William, er du okay?!" Kathy, Samantha, Eshe, Nico og Pierre kom løbende hen til dem. Det var Kathy, der havde spurgt. Hun havde en lilla bikini på, så forskrækket på Will. Hendes hår var vådt, ligesom alle de andres. Lucifer satte sig bekymret på knæ ved siden af ham.

   "Ja, jeg har det skønt!" sagde Will sarkastisk, mens han prøvede at ømme det brækkede ben. Lucifer så bebrejdende på de fem unge, der allerede skamfulde stod og så ned i jorden. "Hent bolden og smut tilbage til jeres spil," sukkede Will. Nico løb efter bolden. Lucifer hjalp Will op.

   "Skal vi ikke gå indenfor?" Will nikkede, samlede krykken op og kom med Lucifers hjælp ind i det lille slot igen.

   Sandra så efter Lucifer og Will, da de forsvandt ind gennem slottets porte. Jackson havde lagt en arm om hende, de sad og betragtede søen.

   "Hør, øhm..." sagde Jackson stille. Sandra så på ham. Hendes hår var samlet i en fletning på ryggen, hun havde egentlig badedragt på, men det var småkøligt, så hun havde en kimono udover. Jackson havde badebukser og T-shirt på. "Vi, øhm, vi har datet i et stykke tid nu, og jeg ved godt, at du har andet at tænke på for tiden, men øhm..." Han sank en klump og lukkede øjnene. Krympede sig lidt. "Vil du være min kæreste?" Han talte hurtigt, meget hurtigt. Men Sandra smilede bredt. Nikkede og kyssede ham på kinden.

   "Det vil jeg meget gerne." Hun lagde hovedet ind mod hans bryst. Jackson smilede.

   "Åh, hvor er jeg lettet! D-det bliver så skønt. Jeg kommer på besøg så ofte jeg kan, du kan komme med på nogle af mine shoots, hvis du vil, selvfølgelig..." Han lagde begge arme om hende. "Og vi skal ikke have nogen hemmeligheder for hinanden." Sandras smil blegnede lidt. Åh...

   "Øhm... I så fald skal jeg lige finde Lucifer..." Hun rejste sig op, Jackson så nervøst på hende.

   "Hvad, er der noget galt?"

   "Nej, øhm, jeg skal bare lige tale med Lucifer." Jackson rynkede panden en smule usikkert.

   "Øhm... Har I været kærester eller noget?" Sandra rystede hurtigt på hovedet.

   "Nej nej! Han var min værge da jeg var seksten." Hun lo. Jackson gjorde ikke.

   "Jeg troede han var yngre end dig?" Sandra bed sig i læben. Trippede lidt.

   "Jeg er altså nød til at tale med ham! Jeg kommer tilbage lige om lidt!" Sandra løb hen mod Lake Castles indgang, åbnede hurtigt dørene og spænede hen til Lucifer og Wills midlertidige værelse. Hun rev døren op. "LUCIFER!" Lucifer rykkede hurtigt væk fra Will, de to havde siddet med tungen inde i hinandens mund.

   "Undskyld!" sagde Lucifer automatisk, gik i forsvar med det samme. "Det var ikke mig!" Will lo lidt, så på Sandra.

   "Hvad så?" Lucifer rykkede op ad Will igen, lagde hovedet ind mod hans skulder.

   "Okay, for det første:" Hun hvinede lidt. "Jackson og jeg er blevet kærester." Will smilede, Lucifer lod ikke rigtig til at forstå, hvad der foregik. Koncentrerede sig om Sandras ord. Sandra sukkede. "Jeg vil gerne fortælle ham, at I er vampyrer." Lucifer og Will så hurtigt på hinanden.

   "Nej!" sagde de i kor, begge to lige bestemt og åbenlyst.

   "Sandra, du kan ikke fortælle ham hvad vi er," sagde Will. "Hvad hvis han sladrer til politiet?"

   "Eller regeringen?"

   "Eller CIA?"

   "Har du overvejet hvad de vil gøre ved os?!" Sandra så ned.

   "Ja, jeg ved det godt..."

   "Det er ikke alle, der er lige så overbærende som afdeling X eller Sevenex," sagde Will og strøg Lucifers kind. Lucifer peb uroligt og krøb tættere ind mod Will. Der måtte da snart ikke være mere plads mellem dem?

   "Jeg har tillid til Jackson. Han skal nok holde tæt, det lover jeg." Sandra så forhåbningsfuldt på parret, de så noget tvivlende ud.

   "Du ved godt, at hvis han sladrer, selv til hans mor, slår vi ham ihjel, ikke?" Will havde en dødsens alvor i stemmen. Sandra nikkede langsomt. Det vidste hun udmærket. Will sukkede og så på Lucifer. "Er det okay med dig?" Lucifer trak på skuldrene og lagde armene om Will.

   "Jeg tror godt man kan stole på Jackson, men... Jeg ved ikke rigtigt..."

   "Kom nu!" bad Sandra. "Jeg har ikke haft en kæreste siden Jason, det er flere år siden! Og jeg kan rigtig godt lide Jackson." Will så ud til næsten at være overbevist, Lucifer så faktisk ikke særlig godt ud. Han var ukoncentreret og så ud til at tænke på noget, der hele tiden slap fra ham.

   "Fint," mumlede Will. Lucifer rejste sig pludselig op og gik. Will så forvirret efter ham. "Øhm.. Okay, nej, tror jeg..." Will tog krykken, sammen med Sandra gik han efter Lucifer. Lucifer gik op ad trappen, stift og stødt, som i trance. Sandra hjalp Will op, de fulgte efter Lucifer ind i biblioteket.

   "Lucifer, hvad lav..."

   "SHHHH!" Lucifer tyssede hvæsende på hende. Han sprang op på et af bordene, så han kunne nå den allerøverste hylde på den højeste reol. Han tog en oldgammel bog ned, den var støvet og falmet. Han satte sig på bordkanten og slog op ved et rødt silkebogmærke. Rakte bogen til Sandra og Will, så noget nervøs ud. Han sad med hænderne i skødet, da Sandra havde taget bogen. Nikkede mod den.

   "Stonehenge." Sandra rynkede panden og så ned på bogens gamle sider. Læste.

 

5.8.1978

Jeg blev fortrædiget under et eksperiment i dag. Elektricitet er fra i dag af min avindsmand. Det er en afskyelig ting, den larmer og smerter så forfærdeligt! Jeg har været vanført i flere dage, afdelingen tog mig til Stonehenge. Da fuldmånen stod midt på himlen kunne jeg bevæge mig igen. Det var som at være født på ny. Befriende. Berusende.

   Stonehenge er et fantastisk sted. Det er ikke offentliggjort for andre, men siden chancen for, at min dagbog nogen sinde forlader det her golde rum, har jeg fået lov til at skrive det ned til fremtidig læsning, hvilket de ikke ligefrem giver mig masser af her...

   Stonehenge blev bygget af druider for nogle hundrede år siden. De tilbad vampyrer som herskere af natten, af den grund har Stonehenge den pragtfulde evne at puste nyt liv i mig. Som den eneste vampyr bliver det nok ikke aktuelt i fremtiden...

 

Sandra så på Lucifer. Han nikkede. Fugtede sine læber. Sandra så på Will. Han havde læst over hendes skulder. Han sukkede.

   "Nå. Jeg ved vist godt hvor vi skal hen." Lucifer nikkede.

   "Stonehenge," sagde han. Sandra nikkede.

   "Stonehenge." Hun sukkede.

   Der var pludselig meget mere, der skulle fortælles eller gemmes for Jackson. Sandra trippede lidt. Stonehenge. Hun skulle hjem til England... Hvorfor gjorde det hende ikke glad?

   USA havde været en ny start. I England havde hun mistet sine forældre, mistet sin kæreste, mistet stort set hele sit sociale liv. I USA havde hun fået en uddannelse, et liv, flere jobs, venner, mange endda. Skulle hun nu forlade det igen?

   Nej. De skulle til England på en kort tur, så Lucifer kunne blive rask. Wills sår ville heale, hurtigere end normalt. Men afdeling X havde været stærkest i England... Sandra påpegede det for Will og Lucifer.

   "Vi passer på, alle tre," sagde Will. Sandra nikkede.

   "Hvis vi alle tre tager ad sted, hvem skal så passe på ungvampyrerne?"

   "Jeg syntes, vi skal tage Bryan med," sagde Sandra. "Han savner også York, han kan besøge byen?" Will nikkede.

   "Vi kan give kommandoen herhjemme til Ulrich og Aira. De er de ældste og mest fornuftige." Sandra og Lucifer var enige. Sandra lukkede bogen og lagde den på bordet ved siden af Lucifer. "Hvornår skal vi tage ad sted?" Sandra trak på skuldrene.

   "Jeg tjekker billetter så snart Jackson er taget hjem." Hun gispede og slog hænderne op for munden. "Jackson!" Hun så på Will og Lucifer. De skævede til hinanden. Nikkede så. Sandra smilede og spænede udenfor igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...