Fear N' Pride

Lucifer er blevet vanvittig, hans sjæl er ødelagt, og han er paranoid og farlig. Sandra er mere opsat end nogensinde på at finde en kur til Lucifer, mens Will prøver at finde den bedst mulige måde for, at få fortalt Lucifer en bestemt ting, der vil ændre deres liv for evigt. Onde tanker er ved at tage over i Lucifers hoved, han er utilregnelig og fjendtlig, og frem for alt udgør han en trussel mod ungvampyrerne. Stonehenges konstante opdukken i hans tanker gør ikke noget bedre, og Sandra og Will gruer for, at Lucifer måske må spærres inde, for ikke at udgøre en fare for samfundet. Sidste bog i serien og Sandra, Will og Lucifer.

10Likes
25Kommentarer
2630Visninger
AA

16. Sexet, fri og single

Lucifer blev vred på Will, da han vågnede. Han skulle ikke have gjort det, sagde Lucifer. Han skulle have ladet ham være! Will fjernede forbindingen og gik uden et ord.

   Dog kom Lucifer sig chokerende hurtigt. Allerede to dage efter anfaldet, fandt Sandra ham i gang med at finde tøj frem fra det store klædeskab. Hun stillede sig op ad væggen og så på ham, lagde armene over kors.

   "Hvad laver du?" spurgte hun ham. Han så på hende.

   "Jeg tager ind til den nærmeste storby i weekenden."

   "Fotoshoot?" Han rystede på hovedet.

   "Natklubber, diskoteker, vilde fester, hvad der nu dukker op." Sandra rystede på hovedet.

   "Lucifer, du skræmmer mig altså lidt." Han så spørgende på hende. "Du er slet ikke som du var engang."

   "Bedre, mener du vel. Friskere, modigere..."

   "Selvcentreret og forkælet!" sagde Sandra groft. "At du er bøsse er helt fint, du er model, helt okay, dit nye hår og stil kan jeg leve med, men du opfører dig som en forkælet lille møgunge! Du bekymrer dig ikke om andre end dig selv, selv ungvampyrerne er du efterhånden ligeglad med! Du er bare en skygge af den mand du engang var - en stolt men god én, der godt nok var hård, men som havde et hjerte, og som kunne lytte til andre end sig selv og sine egne EGEOISTISKE TANKER!" Sandra tog en dyb indånding og så på den lamslåede Lucifer. "Du er kun en ynkelig skygge. Jeg savner Mister Sorrow, for han havde i hvert fald en idé om, hvad han ville!" Lucifer så måbende på Sandra. Så ned i gulvet. Sank en klump, sad på knæ med hænderne i skødet.

   "Mister Sorrow er død," sagde han så. "Alle har dræbt ham." Lucifer lukkede kufferten, han var ved at lægge tøj ned i, og rejste sig op. Han så på Sandra med let løftet hage. "Alle." Han skubbede lidt til hende med skulderen, da han gik forbi. Sandra så efter ham. Lukkede øjnene.

   Døren ned til den underjordiske garage smækkede, et kort øjeblik efter kørte en bil væk fra ejendommen. Will kom hen mod Sandra.

   "Sandra?" sagde han. "Hvad er der?" Hun så på ham, gned sine arme.

   "Jeg er bange for at vi har mistet Lucifer." Will fulgte Sandra ned i køkkenet, hvor han begyndte at lave te. Sandra satte sig ved køkkenbordet med et suk.

   "Fortæl." Sandra og Will snakkede længe om, hvordan Lucifer havde ændret sig til uhyggelig ukendelighed. Will var enig i det meste, han havde dog ikke kendt Lucifer personligt lige så længe som Sandra.

   Da Sandra nævnte, hvor Lucifer var på vej hen, rejste Will sig brat op. Han løb ovenpå, for at sikre sig, at Lucifer havde taget pillerne med. De stod selvfølgelig stadig i skabet.

   "Jeg tager efter ham," sagde Will bestemt. Sandra tøvede. Will så hårdt på hende. "Hvad? Har jeg nu ikke lov til det?" Sandra nikkede.

   "Jo, men..." Sandra sukkede. "Nej, ikke noget. Det er farligt for ham. Sørg for at han kommer hjem." Will nikkede og gik ned i garagen. Han tog læderdragten og hjælmen på, satte sig op på motorcyklen og tændte. Han drønede ud af porten, ud i natten, og væk fra Lake Castle.

   Hvis Lucifer drak sig for fuld, kunne han måske være dum nok til at gå ud i solen. Eller afsløre, hvad han var. Han måtte ikke gå i seng med en fremmed, det ville Will ikke tillade.

   Han sporede Lucifers telefon via sin egen mobil, han havde et headset i, så GPS'en på telefonen kunne guide ham.

 

Lucifer kørte af sted i vrede. Kufferten lå på passagersædet sammen med telefonen. Han kendte vejen ud og ind, der var tre timers kørsel dertil, men natten var ung, og han kunne sagtens nå til en late-night fest på en klub et eller andet sted.

   Da han kørte ind i byen, var det klart og tydeligt, at intet sted havde lukket. Det var fredag nat, og de fleste unge var ude for at feste. Lucifer fandt hurtigt en gaybar der så tilpas stilet ud; der var lang kø uden for, facaden var malet sort og lilla, Enchanté stod der med lilla neonskilt. Lucifer parkerede i nærheden og kom hen til køen. Natteluften var kølig og frisk, han kunne godt lide det, selvom han havde ret så lidt tøj på. Et par stramme bukser og en ganske tynd, tætsiddende V-hals uden ærmer, begge i sort, og et par mørklilla læderhandsker med udskæringer ved knoerne og håndryggen, uden fingre. Sorte støvler, der gik til midt på skinnebenet.

   Han betalte ved indgangen og kom ind i et forværelse, i en ophøjet dam koi-fisk rundt, de ansatte gik rundt i lækre uniformer med hvid skjorte og sorte bukser eller nederdele. Sort og lilla så ud til at være temaet, det var i hvert fald farven på det meste i klubben. Vinduer strakte sig langs hele den væg, der vendte ud mod vejen. Lucifer gik nogle trin ned, stod på en sort gulvtæppe.

   En tjener kom hen til Lucifer med et fad med champagne, han tog imod et glas og drak det. Smilede. Han havde vist fundet sit nye stamsted.

   Et plan længere nede, under jordens overflade, var den egentlige klub. Den var stor, kunne rumme 500 mennesker. En bar af egetræ var placeret mageligt i hjørnet, sammen med nogle enkelte borde. Lilla sofaer, runde med blanke, sorte borde i midten, var placeret strategisk rundt omkring. I den anden ende af lokalet stod DJ boksen, der blev spillet for fuld skrue. Det irriterede Lucifer en smule, men han ignorerede det, og gik ned mellem de andre dansende gæster.

   Røgmaskiner og farvet lys var en del af rummet, mest dæmpede farver, mørkeblå, mørklilla, sort, grå, lidt hvid engang imellem. Lucifer og de andre generelt dansede meget tæt, og til sidst måtte han sætte sig ned. Inden da gik han hen i baren og købte en drink, satte sig i en af sofaerne. Han lænede sig tilbage og så rundt i klubben. Ingen Will, ingen Sandra, ingen ungvampyrer... Han var ikke helt sikker på, hvordan han havde det med det.

   "Gør det noget hvis jeg sidder her lidt?" Lucifer så op.

   "Nej, overhovedet ikke." En fyr på højst nitten satte sig ned med et suk, ømmede sine fødder lidt. Lucifer smilede. Deres støvler var af samme mærke. Den anden havde også god stil, han havde en sort vest ud over en grå skjorte, ærmerne var blevet revet af, Lucifer kunne ikke afgøre, om det var med vilje eller kunstlavet. Fyren havde lyst hår, der var vist glimmer i eller sådan noget. Han smilede til Lucifer.

   "Mit navn er Morgan," sagde han og rakte en hånd frem. Lucifer tog den.

   "Lucifer." Morgan smilede lidt.

   "Cool, det er min bedste vens mellemnavn." Lucifer nikkede.

   "Er han lige så meget djævel som mig?" Morgan grinede, Lucifer kunne godt lide hans latter.

   "Du skulle bare vide!" Lucifer smilede frækt.

   "Så, er du her alene?" Morgan lagde armene over kors.

   "Ja, det kunne du lide at vide cowboy." Lucifer og Morgan grinede. "Jeg er her med nogle venner, øhm, og venter på en gammel kending." Lucifer nikkede.

   "Så går jeg ikke ud fra, at du har tid til en dans?" Lucifer smilede indsmigrende, Morgan så drilskt på ham.

   "Jo, det kunne da godt tænkes." De grinede og gik ud på dansegulvet. Morgan var vant til at danse, det kunne Lucifer hurtigt afgøre på den måde, han bevægede sig på.

   Der gik tid, Morgans "kending" dukkede ikke op, de fik mere og mere at drikke, og dansede tættere og tættere op ad hinanden.

   Efter en time sad de i sofaen, forholdsvis tæt op ad hinanden, og snakkede højt gennem den monotone, pulserende musik.

   Lucifer så hen mod døren, og hans humør blev straks vendt på hovedet. Han rynkede på næsen.

   "Hvad er der?" spurgte Morgan, der virkede helt upåvirket af al den alkohol, de havde indtaget. Lucifer prustede og pustede en hårlok væk. Så på Will, der lige var kommet ind.

   "Min ex. Hvorfor er han nu her?!" Morgan smilede skævt.

   "Ah, beklager." Morgan så pludselig på Lucifer. "Er du ude p at gøre ham jaloux?" Lucifer nikkede hurtigt.

   "Hvis jeg får chancen, ja! I den grad også!" Morgan smilede.

   "Så kom her." Morgan tog fat om Lucifers ansigt, åbnede munden og kyssede ham. Kravlede op på hans skød og stak tungen ind i hans mund. Da Lucifer først var kommet sig over chokket, lagde han en hånd på Morgans hoved og rodede op i hans hår.

   Efter tre minutters med råt, nådesløst tungekysseri, blev Morgan pludselig revet væk fra Lucifer. Will så rasende på den blonde dreng. Så på Lucifer.

   "Du kommer med, NU!" Lucifer følte sig pludselig paralyseret. Viljeløs. Han rystede det af sig med stort besvær.

   "N-nej!" sagde han. "Du bestemmer ikke over mig! Du slog jo op, du..."

   "Nej, vi holder pause, men vi har aldrig aftalt at se andre!" Will råbte højere end nødvendigt. Han greb fat om Lucifers håndled og trak ham brutalt med. Lucifer kæmpede imod, men Will var for stærk for ham, så til sidst fulgte han bare med.

   Will skubbede ham ind i bilen, satte sig ind på passagersædet. Motorcyklen var parkeret og sikret, den måtte han hente på et andet tidspunkt.

   Lucifer så rasende på Will.

   "Hvorfor skulle du også komme?!" sagde han vredt.

   "Lucifer, du kendte jo slet ikke den fyr!" Will satte bilen i gear og kørte ud af parkeringskælderen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...