Fear N' Pride

Lucifer er blevet vanvittig, hans sjæl er ødelagt, og han er paranoid og farlig. Sandra er mere opsat end nogensinde på at finde en kur til Lucifer, mens Will prøver at finde den bedst mulige måde for, at få fortalt Lucifer en bestemt ting, der vil ændre deres liv for evigt. Onde tanker er ved at tage over i Lucifers hoved, han er utilregnelig og fjendtlig, og frem for alt udgør han en trussel mod ungvampyrerne. Stonehenges konstante opdukken i hans tanker gør ikke noget bedre, og Sandra og Will gruer for, at Lucifer måske må spærres inde, for ikke at udgøre en fare for samfundet. Sidste bog i serien og Sandra, Will og Lucifer.

10Likes
25Kommentarer
2620Visninger
AA

25. Epilog

"Såeh... I er altså alle sammen vampyrer?" Susila nikkede. Jackson skævede til Sandra. "Også dig?" Hun rystede på hovedet. Jackson sank en klump. "Okay... Tror jeg."

   "Du er ikke sur på mig?" Han rystede stille på hovedet.

   Sandra, Lucifer, Jackson, Susila og en håndfuld andre ungvampyrer sad på biblioteket. Ungvampyrerne drillede Jackson ved at smile, og blottede derved deres spidse hugtænder. Jackson sank en klump, tog forsigtigt Sandras hånd.

   "Såeh... Hvem er ligesom, øhm, alfa?"

   "Lucifer," blev der sagt i kor. Lucifer lo, trak på skuldrene. Jackson skævede til ham.

   "Og, øhm... Hv-hvor gammel er du så?" Et svagt skær af fornærmelse gled over Lucifers ansigt, han så lidt tvær ud.

   "Nogle hundrede," mukkede han. Sandra lænede sig hen mod Jackson, hviskede:

   "Lucifer bryder sig ikke om, at man nævner hans alder." Jackson nikkede forsigtigt. Sandra kyssede ham på kinden.

   Udenfor de høje vinduer var solen gået ned. Søen blinkede til venstre, mod højre kunne der kun ses bakker og skove.

   "Det forklarer i det mindste, hvorfor du blev forfremmet frem for mig," smilede Jackson. Lucifer trak selvtilfreds på skuldrene.

   "Jeg kan da bide dig, så får vi at se, om du er lige så dødlækker som mig?" Jackson fór sammen, da Lucifer grumt blottede sine tænder. Sandra så irriteret på ham.

   "Lucifer, hold tænderne for dig selv, okay?" Han pustede en hårlok væk, lænede sig tilbage i sofaen.

   "Jeg drillede jo bare..."

   Will kom styrtende ind. Han så frygtsomt på Lucifer og de andre, rystede. Sandra og Lucifer rejste sig op.

   "Hvad sker der?" Will så på Sandra.

   "Det..." Han snappede lidt efter vejret, havde vist glemt, at det ikke var så nødvendigt længere. Han pegede hen mod trappen. "Kameraer! Der var overvågningskameraer på tankstationen! Det filmede vores kamp!" Hans stemme var let skinger. Knækkede. Katrina slog hænderne for luften. "De har lige vist videoen i nyhederne!"

   "Kan man se vores ansigter?!" spurgte Nahuel panisk. Will sank en klump. Så på Lucifer.

   "Nej... Kun Lucifer og Sandra." De to så på hinanden. Der lå en uhyggelig stilhed i biblioteket et stykke tid. Sandra sank en klump.

   "Skal vi flytte igen?" spurgte hun. Lucifer rystede på hovedet.

   "Nej."
   "Men Lucifer..." Lucifer afbrød Will med en håndbevægelse.

   "Vi er mere end rigeligt til at forsvare os selv. De ved ikke, hvor vi bor. Myndighederne kan bare komme." Han sukkede, trak på skuldrene. "Jeg har gemt mig så længe. Måske... måske er det på tide, vi træder ud af skyggerne?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...