Fear N' Pride

Lucifer er blevet vanvittig, hans sjæl er ødelagt, og han er paranoid og farlig. Sandra er mere opsat end nogensinde på at finde en kur til Lucifer, mens Will prøver at finde den bedst mulige måde for, at få fortalt Lucifer en bestemt ting, der vil ændre deres liv for evigt. Onde tanker er ved at tage over i Lucifers hoved, han er utilregnelig og fjendtlig, og frem for alt udgør han en trussel mod ungvampyrerne. Stonehenges konstante opdukken i hans tanker gør ikke noget bedre, og Sandra og Will gruer for, at Lucifer måske må spærres inde, for ikke at udgøre en fare for samfundet. Sidste bog i serien og Sandra, Will og Lucifer.

10Likes
25Kommentarer
2624Visninger
AA

13. Det er dig eller mig

Lucifer og Will gik hånd i hånd, Lucifers hoved hvilede mod Wills skulder. Sandra smilede til dem.

   "Aira kom hjem for en time siden. Hun sagde, at alt var fint mellem jer igen?" Will nikkede.

   "Ja. Det var bare et latterligt skænderi."

   "Vi skal nok holde det for os selv fra nu af," lovede Lucifer. Sandra smilede.

   "Okay. De fleste andre er gået i seng, jeg lægger mig også op om lidt. Vil I blive oppe?" Lucifer gabte og rystede på hovedet.

   "Nej, det er udmattende at diskutere med ham her," sagde han, hentydede selvfølgelig til Will. Will kyssede ham på hovedet. De sagde godnat til Sandra og gik ovenpå.

   Inde på soveværelset mjavede Dajan og sprang op i Lucifers arme. Lucifer satte sig på sengen og aede katten. Will børstede tænder og tog tøjet af, lagde sig under dynen og tog en bog frem fra sengebordsskuffen. Lucifer satte Dajan ned, lagde sig hen ved siden af Will og lagde en hånd på hans bryst, kyssede ham på kinden.

   "Jeg elsker dig." Will smilede.

   "Jeg elsker også dig." De kyssede hinanden i et par sekunder. Så gik Lucifer ud på badeværelset for at børste tænder og fjerne make-up. Han klædte sig af, tog pyjamas på. Så ned på Wills jakke, der bare var blevet smidt på gulvet.

   Selvom man skulle tro det, var Will langt fra ryddelig. Lucifer så på ham med hævede øjenbryn.

   "Virkelig?" Will trak fraværende på skuldrene. Lucifer tog jakken op. Den var tungere end man skulle tro... Lucifer rystede den lidt.

   En skinnende, cylinderformet ting faldt ned på gulvet. Lucifer stirrede stift på den. Will så straks op fra bogen. Lucifer lagde jakken.

   "Lucifer..." Lucifer bøjede sig ned og samlede genstanden op. Holdt den i hænderne. "Lucy, jeg kan forklare..." Lucifer så på pistolen. Blindt. Paralyseret. En skygge lagde sig over hans ansigt.

   "Du har beholdt den..." Da Lucifer var blevet fanget af furierne, havde han bedt Will skyde ham med en særlig pistol fra afdeling X, i det tilfælde, at furierne skulle få omvendt ham. Nu stod Lucifer endnu engang med den i hænderne. Han rystede en smule. "Du har... beholdt den?!"

   "Jeg kan forklare det!" Will rejste sig op. Dajan løftede hovedet fra sin kurv.

   "Bliv der!" sagde Lucifer hårdt. Han så på Will. Fuldblodsvampyrens øjne var blanke. "Du har forberedt dig på at dræbe mig?! Hvis jeg skulle blive gal?!" Will sank en klump. Rystede tøvende på hovedet.

   "Nej, Lucifer, det er altså ikke sådan..." Lucifer gned sig mellem øjnene, holdt pistolen ned langs siden.

   "Jeg magter det ikke mere Will." Lucifer mumlede så lavt, at det næsten ikke var til at høre. "Du er fjern, du holder hemmeligheder for mig, vi skændes, jeg kan ikke tænke klart, og du har forberedt dig på at dræbe mig!" Lucifer sank besværet. Han løftede pistolen lidt, langsomt.

   "Lucifer," sagde Will forsigtigt. "Lad nu være..."

   "Ti stille." Lucifer holdt pistolen under hovedet, under hagen og efter struben. Holdt en finger på aftrækkeren. "Jeg kan ikke klare det mere. Jeg vil ikke være her mere. Så vælg!" Will rynkede panden.

   "Hvad? Lucifer, tænk dig nu om..." Will trådte et skridt hen mod Lucifer, Lucifer strammede grebet og pistolen og rettede den hurtigt mod Will.

   "Bliv der!" sagde han hårdt. Han rystede, satte våbnet tilbage mod sit hoved. "Vælg! Vil du leve for evigt, men uden mig, eller vil du dø i stedet for?" Will stod helt stille. Kunne ikke forstå det. Havde Lucifer virkelig nået grænsen? Ville han dræbe en af dem.

   "Har du taget dine piller?" spurgte Will stille. Lucifer blinkede lidt.

   "Det her har intet med det at gøre!" sagde han bryskt. "Vælg! Nu!"

   "Du kan ikke tvinge mig til..."

   "VÆLG! N..."

   "JEG VIL HELLERE DØ!" Lucifer så undrende på Will. Var det ikke det svar, han havde forventet? Will var målløs. Han rystede. "Jeg vil hellere dø. Så jeg beder dig, hvis du skal skyde nogen, så skyd mig." Will trådte et skridt længere hen mod Lucifer, Lucifer pressede pistolen hårdere mod sin hals. Will smilede venligt til ham. Var henne ved ham i tre lange skridt, tog fat om hans hånd og tvang pistolen ned. "Så. Jeg vil ikke dræbe dig. Det er til selvforsvar. Der er stadig furier derude. Og de vil komme efter dig." Lucifer underlæbe skælvede. Han smed pistolen fra sig og trykkede sig ind mod Will. Will lagde lettet armene om ham.

   Lucifer græd. Den skrøbelige membran mellem psykiske problemer og galskab vibrerede voldsomt. Will fik ham i seng, tog pistolen og lagde den ned i sengebordsskuffen. Han lagde sig under dynen til Lucifer, der stadig lå tårevædet og ulykkelig. Will tog hans hænder i sine.

   "Du mente det ikke," sagde Will stille. "At du ikke vil være her mere. Gjorde du?" Lucifer tøvede. Will blev indbegrebet af rædsel. Hans øjne begyndte at svie. "Lucifer! Du mente det ikke, gjorde du?!" Lucifer så væk fra Will. Varme tårer fyldte Wills øjne, han slog en hånd for munden. "Lucifer, vær nu sød! Tænk dig om!" Lucifer sank en klump. "Sig dog noget!" Lucifer åbnede munden for at sige noget, men i det samme lagde en pelsbold sig mellem dem. Lucifer strøg Dajans bløde hoved. Will så på Lucifer. "Du vil da ikke væk fra mig. Vil du?" Lucifer rystede på hovedet. "Så du vil blive hos mig?" Lucifer var stille. Tårerne begyndte at løbe ned ad Wills kinder. Han satte sig op. Lucifer ville gerne dø... Han havde et dødsønske... Will rystede på hovedet og tørrede sine øjne. "Nej," sagde han fornægtende. "Nej, Lucifer, det må du altså ikke gøre mod mig!" Han så hurtigt på Lucifer. "DET MÅ DU IKKE!" Tårerne drev ned over hans kinder. Lucifer satte sig op. Så undrende på ham. Nikkede.

   "Okay..." Will så rystet på Lucifer, der bare så tomt på Will. Will faldt ham om halsen.

   "Åh! Du må aldrig gøre mig så bange igen!" Lucifer lagde armene om Will og lukkede øjnene lidt i. Will lo af lettelse. Han så på Lucifer, snøftede. "Hør, jeg kan umuligt sove nu. Skal vi ikke se en film?" Lucifer nikkede langsomt.

 

Day after tomorrow rullede over skærmen. Lucifer havde fået pillerne, og var faldet ned igen. Han sad og knugede Wills hånd af spænding. Han havde taget natskjorten af. De var tæt på slutningen, udenfor var det lyst, men vinduerne var så tonede, at det ikke trængte ind. Gardinerne hjalp selvfølgelig.

   Ulvene var lige dukket op ved det russiske skib. Will så på Lucifer, der så som hypnotiseret på filmen. Han kyssede ham på håret. Lucifer så op på ham. Kyssede ham på munden. Dajan sov i fodenden, lå rullet sammen som en pelspude. Will lagde en arm om Lucifer, lagde en hånd på hans kind og holdt hans ansigt mod sit. De sad sådan og kyssede i et stykke tid, ignorerede katastrofefilmen fuldstændigt.

   Wills hånd gled ned mod Lucifer bryst. Han lænede sig ind mod ham, Lucifer blev skubbet lidt tilbage. Pludselig afbrød Lucifer forbindelsen.

   "Tog du mig lige på brystet?" spurgte han undrende. Will så på ham.

   "Øh, undskyld." Lucifer rynkede panden. Et klarsyn slog gennem ham. Han sukkede og krøb væk fra Will. "Hvad? Undskyld! Jeg vidste ikke at du..."

   "Du savner at være sammen med en pige," mumlede Lucifer. Will så undrende på ham.

   "Hvad?" Lucifer lagde armene om sig selv.

   "Du savner jo at være sammen med en pige." Lucifer så stille på Will. "Jeg kan se det på dig." Will fnøs.

   "Hold nu op Lucifer, du..."

   "Du har ikke været utro, det indrømmer jeg." Lucifer bed sig i læben. "Men du tvivler på mig." Will rystede på hovedet.

   "Nej, Lucifer, jeg..."

   "Hold nu op, jeg er ikke helt dum! Siden furierne kan jeg ikke høre dine eller ungvampyrernes tanker så tydeligt, men jeg kan sagtens finde ud af, at du tænker på piger, når vi er sammen." Lucifer sank en klump. "Og jeg vil ikke være sammen med dig, før du har været med en, og sagt til mig, at du foretrækker mig!" Will rystede forvirret på hovedet.

   "Lucy, det er jo for skørt..."

   "Virkelig? Har jeg måske ikke ret?" Will tøvede. Nikkede stille.

   "Jo..." Will så bestemt på ham. "Men hvad nu, hvis jeg bedre kan lide piger? Har du overvejet det?" Lucifer nikkede. Dajan så på dem.

   "Men så er du glad - ikke?"

   "Nej!" Will lagde armene over kors, Dajan mjavede. "Nej, Lucifer! Du er da helt utrolig! Du beder mig direkte om at være utro!"

   "Og?!"

   "OG?!" Will sukkede. "Vi taler videre om det her i aften. Sov godt." Will lagde sig til rette og lukkede øjnene. Lucifer rystede på hovedet, tog sin natskjorte på og trådte ud på gulvet.

   "Jeg sover på gæsteværelset i nat." Will vendte sig hurtigt mod Lucifer, men Lucifer var allerede henne ved døren. Han åbnede den og gik ud. Will kløede sig i håret. Lucifer var og blev ét stort mysterium. Han så på Dajan, den sorte hankat lå og kiggede på ham med sine ravgule øjne.

   "Nå, i det mindste er du her stadig." Dajan mjavede, rejste sig op og luntede hen mod døren. Kradsede på den for at komme ud. Will sukkede, rejste sig op og åbnede døren. Katten løb efter sin herre. Will stod lidt og så efter den. "Jeg har alligevel aldrig brudt mig om dig!" sagde han til katten. Det var det eneste, han kunne svare igen med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...