Fear N' Pride

Lucifer er blevet vanvittig, hans sjæl er ødelagt, og han er paranoid og farlig. Sandra er mere opsat end nogensinde på at finde en kur til Lucifer, mens Will prøver at finde den bedst mulige måde for, at få fortalt Lucifer en bestemt ting, der vil ændre deres liv for evigt. Onde tanker er ved at tage over i Lucifers hoved, han er utilregnelig og fjendtlig, og frem for alt udgør han en trussel mod ungvampyrerne. Stonehenges konstante opdukken i hans tanker gør ikke noget bedre, og Sandra og Will gruer for, at Lucifer måske må spærres inde, for ikke at udgøre en fare for samfundet. Sidste bog i serien og Sandra, Will og Lucifer.

10Likes
25Kommentarer
2634Visninger
AA

3. Arrest

Sandra og Will stod på den anden side af envejsruden, så på Lucifer, der sad med håndjern og så ned i bordet på den anden side. En betjent kom hen til dem.

   "Hvad er han sigtet for?" spurgte Sandra.

   "Ulovligt gaderæs," sagde betjenten, mens han kiggede i sine papirer. Will sukkede og gned sin ene tinding. Sandra så på ham.

   "Hvad?"

   "Øhm... Han kørte nogle ræs i Rusland, fire eller fem. Han fortalte mig det ikke, fordi jeg bad ham om at stoppe med det. Jeg var med første gang. Han lovede at stoppe, når vi var kommet hjem..." Det var telefonen, der havde vækket Will. Politiet havde ringet, fordi Lucifer var blevet arresteret i Michigan City. Han var stukket af, mens Will sov, havde taget bilet og var kørt. Sandra sukkede.

   "Du har allerede brugt penge på tre kautioner, ikke?" Will nikkede. "Tror du, han vil holde op?" Will sukkede.

   "Det skal jeg nok få ham til." Han så på betjenten. "Kan jeg tale med ham? Alene?" Betjenten nikkede og lod Will komme ind i rummet til Lucifer.

   Lucifer smilede og rejste sig op, da han så Will komme ind.

   "Endelig! Hør, jeg skal blive her til på mandag, hvis kautionen ikke bliver betalt inden midnat, så hvis du vil..."

   "Jeg betaler ikke noget," sagde Will køligt. Han så hult på Lucifer, der stirrede vantro på ham.

   "Hvad?" Will nikkede.

   "Jeg betaler ikke for din kaution. Du skulle egentlig være i fængsel i en måned, men fordi du har psykiske problemer og er på medicin, skal du kun være her en weekend."

   "Will, du vil vel ikke..."

   "Lucifer, du ødelægger jo dit ejede liv!" Will råbte, Lucifers øjne blev store. "Du har rigtig godt af at være i fængsel i nogle dage!" Will pustede lidt. "Jeg henter dig mandag morgen." Han gik, ignorerede Lucifer råben. Sandra så på Will med store øjne. "Kom," sagde Will. Han så på betjenten, der skulle holde opsyn med Lucifer. "Sørg nu for at han tager sin medicin." Betjenten nikkede. Lucifer sad ind i rummet, holdt sig for hovedet.

   "Will," sagde Sandra stille, da de sad nede i bilen. Lucifers sportsvogn var blevet beslaglagt, han ville få den tilbage når han blev løsladt. "Var det ikke lidt drastisk? Jeg mener, han er jo syg, og..."

   "Det er ikke en undskyldning," sagde Will hårdt. Han så ikke på Sandra. "Lucifer tror, at han kan få det som han vil, og at jeg giver efter for alt. Vores økonomi er i forvejen svindende, vi har ikke råd til at betale hans kaution hele tiden!"

   "Men det er første gang han bliver taget her i landet, og..." Will så på sit ur.

   "Den er tolv. Det er alligevel for sent nu." End of discussion. Sandra sukkede og så ud af vinduet.

 

Will blev i Michigan City indtil mandagen, Sandra tog hjem til Lake Castle. Ungvampyrerne var urolige. Da Will ringede om mandagen, og sagde, at de var på vej hjem, havde Sandra en dårlig fornemmelse.

   Det var ikke kun Riku og Min, som begge var spirituelt interesserede, der kunne se, at der hang en tung og mørk aura om Lucifer. Han snerrede af alle, der kom i nærheden af ham, ænsede ikke Will ét blik. De var knap nået hen til trappen, da Will trak Lucifer ud i køkkenet.

   "Slip mig!" sagde Lucifer vredt. Sandra nikkede Riku med ud i køkkenet, de to og Will låste dørene ud fra rummet. Lucifer så gnavent på dem. Sandra lagde armene over kors og så på Lucifer, der satte sig på en stol. "Hvad?!" knurrede han.

   "Hvad er der galt med dig?" spurgte Sandra ligeud.

   "Ja," sagde Riku, "man skulle tro at du var glad for at komme ud fra fængslet så tidligt. Du har kun været der i et par dage, du skulle have været der i ugevis!" Lucifer så på Will med kolde øjne. Will rykkede ubehageligt på sig.

   "Fik du din medicin?" spurgte han lavt. Lucifer nikkede.

   "Ja, den var de meget omhyggelig med. De ville ikke forlade cellen før jeg havde taget den. Jeg blev vred på et tidspunkt, nægtede at tage den, og betjentene truede mig med jobbet om at sortere fangedragterne. Maden var nu okay, af fængselsmad at være. De andre indsatte var faktisk meget venlige, en af dem var en morder, der havde fået livstid." Will skævede lidt til Sandra og Riku, søgte væk fra Lucifers iskolde, fjendtlige blik.

   "Såeh... Hvordan har du det ellers?" Lucifer var ved at stikke Will ihjel med øjnene alene. Han rejste sig op, tog et glas ned fra skabet og tændte for hanen.

   "Fint nok, hvorfor?" Will sank en klump. Så var han altså ikke så vred? Lucifer drak vandet og hældte noget nyt op.

   "Du virker lidt ilter?" Lucifer kom smilende hen til Will, nippede lidt til vandet.

   "Nej nej, overhovedet ikke. Det var et hyggeligt ophold. Måske skulle du prøve det!" Lucifer kastede det kolde vand lige i hovedet på Will, der gispede overrasket. "HVORDAN KUNNE DU SENDE MIG I FÆNGSEL?!" råbte Lucifer rasende.

   "Lucifer sensei, lad nu være med at være så vred på William sensei..."

   "Jeg troede at du faktisk bekymrede dig om mig." Av! Sandra og Riku så hurtigt på hinanden. Derefter synkront på Lucifer og Will.

   "Øhm, vi går nu," sagde Sandra. "Ikke også Riku?" Riku nikkede. De to pigers nakkehår rejste sig bare ved tanken om det drama, der skulle til at udfolde sig! De pilede hurtigt hen til døren, låste den op og var væk. Lucifer så stadig på Will, der mundlam så tilbage på Lucifer.

   "Lucifer, det gør jeg da også..."

   "Ah, så derfor sendte du mig i fængsel?" Will rystede på hovedet.

   "Nej, Lucifer, vi har nitten personer at skaffe mad og bloddonationer til, vand og el er heller ikke helt gratis - du husker vel, at du forlangte et supermoderne træningslokale, ikke? Vi har ikke råd til at betale din kaution hver gang, så måske skulle du bare holde dig ude af problemer!" Wills stemme var steget lidt højere end han havde ønsket. Lucifer så en smule mindre ud. Han sank en klump.

   "Jamen i så fald er jeg sikker på, at det var en befrielse for dig at jeg var væk i en weekend." Will så forvirret på Lucifer.

   "Hvad?" Lucifer så ned og lagde armene om sig selv. Gik hen mod den dør, Sandra og Riku var forsvundet ud af.

   "Ikke noget. Bare lad mig være." Han åbnede døren, Sandra og Riku faldt ind i køkkenet. Lucifer så udtryksløst på dem. Han sukkede og gik. Sandra så på Will.

   "Øhm... Vi lyttede ikke, hvis..." Men Will lyttede ikke. Han så efter Lucifer. Lucifer havde aldrig set så skuffet eller såret ud. Og det pinte Will, at han ikke anede, hvorfor han så sådan ud.

   Lucifer viste sig ikke resten af dagen. Han sad med en bærbar på værelset, ignorerede Will fuldkomment, selv da Will klædte om og kun stod i underbukser foran ham. Will så lidt på Lucifer, der lod som om Will var luft.

   "Er du sulten?" spurgte Will forsigtigt. Lucifer tastede noget ind på computeren og fortsatte ignoreringen. "Skal vi gå i bad sammen?" Ingenting. Will tog jokingtøj på og satte sig på sengen. Så på Lucifer. "Okay, jeg er ked af at jeg lod dig komme i fængsel. Jeg er verdens værste kæreste." Lucifer så på Will. Fortrak ikke en mine. "Hvad? Jeg har undskyldt, kan vi ikke nok komme videre nu?" Lucifer sukkede og lukkede computeren.

   "Det er ikke din sædvanlige parfume?" Will snusede til sin krave.

   "Nej, jeg løb tør. Jeg har lånt noget af en ven." Lucifer nikkede.

   "En ven... Okay. Hvad hedder din 'ven'?"

   "Åh, øhm, det er faktisk en Bryan havde med fra York, du ved, britisk, så..." Wills blik blev køligt, hans øjne blev smalle. Han rejste sig op. "Lucifer... Du..." Han sank en klump. "Du tror da vel ikke, at jeg ville..."

   "Være utro mens jeg var væk?" Lucifer fnøs og satte computeren fra sig. Han rejste sig op. "Jo, det er faktisk lige præcis dét, jeg er bange for!" Will himlede med øjnene.

   "Hvordan i alverden har du fået den åndssvage idé?" Lucifer talte på fingrene:

   "Ét; ny parfume, selvom jeg ved at du har en hel ekstra flaske stående ude på badeværelset. To; du er fjern, og løftede ikke en finger for at jeg skulle komme hjem i weekenden. Tre; det er jo ikke fordi muligheden er udelukket."

   "Nej, men Lucifer, du kender mig, jeg holder jo meget af dig, jeg ville ikke..." Lucifer løftede en hånd, ville ikke tale mere, og gik ud af værelset. Will fulgte efter, han var godt gal på Lucifer. "Lucifer!" sagde han hårdt. Ungvampyrerne i fællesstuen tav.

   "Jeg vil ikke tale med dig Will." Lucifer fortsatte hen ad gangen. I den anden ende var Eshe og Nico stoppet midt i en samtale, de så på Will og Lucifers lille optrin.

   "Ej, hold nu op! Lucifer, stop nu! HEY!" Lucifer stoppede og så koldt på Will. "Lucifer, jeg elsker dig jo. Lad nu være - hvorfor skulle jeg være utro?" Han vendte sig mod ungvampyrerne i fællesstuen. "Er det ikke rigtigt? Der har ikke været gæster i weekenden?" Ungvampyrerne nikkede. Sandra så på Lucifer.

   "Det er rigtig hvad Will siger." Lucifer fnøs.

   "Bare fordi de ikke ved noget, kan du godt være det alligevel." Lucifer rynkede på næsen. "Du har jo været det før!" En ny stilhed gjorde luften i Lake Castle tyk og uudholdelig. Will så sig forvildet omkring, vidste ikke helt, hvad han skulle sige. Lucifer havde jo ret... "Jeg har et job nogle timer herfra. Jeg kommer tilbage om nogle dage." Han vendte sig om og gik. Ubehagelige blikke lå tungt på Will. Døren til den underjordiske garage smækkede. En bil kørte ud. Lucifer havde ikke pakket noget. Will sank en klump. Vendte om og gik ind på værelset igen.

   Han smed sig på sengen og råbte rasende ned i puden. Rev sig selv i håret. Han var verdenens største NAR!

   Hans blik faldt på badeværelset. Synet var sløret og vådt, han blinkede hurtigt vandet væk. Fugtede læberne. Lucifer havde ikke pakket noget. Ikke noget overhovedet. Will spærrede øjnene op. Heller ikke sin medicin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...