skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
529Visninger
AA

7. Zakarns book (flame fire and ash)

Blod/ blodmagi; For alle hekse er blodet det stærkeste. Der vil derfor ikke være noget at kan bryde blod magi, eller andre former for blod (blodsbånd, slægtsblod, blod forbandelser, forbandet blod O.S.V. )

 

Nathans blik flakkede hen over siderne, han sukkede dybt. Han troede virkelig ikke på at han ville lære det. Men hans mormor var af en helt anden mening. Den gamle dame kunne så sandlig være bestem, når hun satte sig for noget. Det havde hun så gjort, Nathan skulle være heks, eller troldmand som det jo hed hvis man altså var hankøn, og hørte til de lidt finerer kredse. Nathan der egentligt blot var tilfreds med at han kunne kalde sig søn af landsbyens bedst fisker, fattede mildes talt intet af hvad der stod i bogen foran ham.

Sort Magi; Dette er ikke tabu belagt og langt de fleste hekse har intet i mod det. Dog er det langt de færreste hekse der kan styrere denne magi uden at det påvirker dem. Når mørket en gang har taget plads i en heks’ hjerte, er denne for altid fortabt.

 

Nathan sukkede dybt igen og lagde opgivende pande mod bogen. Panduline, som hans mormor hed, stirrede på Nathan med et ligeså opgivende blik, som han kiggede på bogen. Han velsignede sin oldemor for at havde givet sin datter navn efter en blomst der kunne give mareridt. Zakarns bog ville forblive ham et mysterium, hvis man altså spurgte ham. Hans mormor var nok af en helt anden mening. Hvorfor var det lige netop ham og ikke hans søster? blodet bestemmer, det var det både hans mormor og far havde sagt den gang, han for mange år siden havde spurgt.

 

Nathan rettede hovedet op med et ryk, han vendte blikket mod det øverste af siden. Alt det han havde fået fortalt, der aldrig rigtig gav mening. Måske var det her mening.

 

"Hvem var Zakarn og hvorfor er det jeg læser hans bog? ”Nathan havde holdt sig fra at spørger, han havde forsøgt ikke at virke alt for interesserede, i håb om at Panduline i sidste ende ville give op. Men hans nysgerrighed havde fået det bedst af ham. Panduline kiggede mod hendes barnebarn og sukkede lettet. Hun vidste at drengens nysgerrighed nok skulle tage over.

 

"Zakarn var den første heks der besluttede sig for at skrive deres visdom ned, derfor underviser vi mange ud fra hans bog." Panduline vente ryggen til sit barnebarn, og kiggede ud mod vandet.

 

"Jeg tror vist det er godt for i dag, stik du hellere ud og hver klar når din far kommer." Nathan rejste sig, glad for at være sluppet fri for denne gang. Men hans mormor havde ret hans far ville snart komme hjem sammen med hans søster. Nathan stillede sig i vand kanten og strakte hals for at se efter den lille fisker båd. Nathan blinkede da vandet i et kort øjeblik fremkom at være rødt. Han rystede på hovedet over sig selv og smilte stort da fisker båden kom til syne. Hvordan kunne hans mormor altid vide hvornår de ville være hjemme?

 

 

Nathan løb tilbage mod hytten med sin søster i hånden. Han stoppede dog pudesligt op, Iris gav ham et irriteret blik og løb videre. Han bøjede sig bare ned og samlede en lilla blomst op, en Panduline. Han stirrede på de få blomster der voksede ved siden af mareridts blomsten, de var alle sammen dækket i et fint tyndt lag af spindelvæv. Nathan vente sig bare væk fra blomsterne og gik tilbage mod hytten. Han vente den lilla blomst i hånden mens han tænkte. Hvorfor var Pandulinen ikke dækket af spindelvæv? Den var ikke giftig med mindre du spiste den, at dens gift gav mareridt var noget lidt andet. Men edderkopper spiste jo hellere ikke blomster, så hvorfor holdt de sig fra den?

Nathan der havde mere fokus på blomsten, end på hvor han gik, gik lige ind i døren. Det lave dump af Nathan der røg på numsen, tiltrak Pandulines opmærksomhed. Et smil kom frem på hendes læber da han fandt Nathan sidde på jorden med det noget omtåget udtryk. Og det eneste han havde at sige til sig forsvar var, selvfølgelig et spørgsmål.

"Hvorfor holder edderkopperne sig fra Pandulinen?" Panduline sukkede og kiggede opgivende på sit barnebarn. Sommetider ville hun ønske at han ikke var så nyseregi. Nathan rejste sig og rakte blomsten til sin mormor.

"Så du kender ikke historien om Panduline og edderkoppen?" Nathan rystede på hovedet og gik indenfor der var ingen grund til at stå udenfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...