skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
563Visninger
AA

23. TRAVELLES

EFTER SOMMERFERIEN

At, det var det jeg ville få ud af det her. ”Daniel fald nu lidt ned” Simons stemme var lav og lige ud for mit øre, sommerferien var gået alt for hurtigt. Jeg rystede bare over det hele. Det havde været et uheld men det var bare sket. Vi havde kysset foran hele klassen. Og det havde været Simons skyld, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Han ville jo bare ikke have at nogen lagde an på hans kæreste. Jeg rejste mig og gik væk fra ham, cd- afspillerne var holdt op med at spille for et stykke tid siden. ”Simon.. ” jeg tøvede og havde ingen ide om hvordan jeg skulle sige det. Han ventede og så på mig med et par triste øje. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og ligge armene om ham og kysse ham. ”du gav mig jordens største chok dit fjols” han smilte og lo lidt. ”jeg var bange for at du ville droppe mig” jeg rystede på hovedet jeg havde overvejet det men jeg kunne ikke, han var bare for nuttet. Hev ham op og stå, efter mig neden under. Han gik efter mig hen til flygelet der stod i stuen. Jeg satte mig ned og hev ham med det var længe siden jeg have spillet men lige nu var det det jeg havde brug for. Bare komme af med det jeg følte, ligesom Blate og hans violin. Mine fingerer løbe hen over tangenterne. Han sad bare og lyttede han var en af de få jeg kunne spille over for uden at jeg var ved at dø. Jeg havde før spillet foran folk og det var også gået meget godt. Jeg sukkede lavt og stoppede. Jeg trak vejet og så på ham med et smil, jeg lænede mig frem og kysse ham blidt, han kyssede igen og smilte.

Da jeg lagde mig til at sove den aften var jeg ikke i tvivl om at det kunne går galt næste dag. Og jeg var fuldt afklaret med det. Dog var det jo ikke sikkert jeg kunne håndterer det, man kan jo altid sige at man vil gøre sådan. Men når man så skal til det gør man noget andet. Alt ville være bedre end at lide selv om jeg kun kom til det anyways. Simon var det eneste der holdt mig fra et fjerde selvmords forsøg. Han var det der holdt mig oppe og den onde verden væk.

Dem i klassen havde troet det var en joke. Lad dem bare det pigerne var lige så nær gående som altid, jeg sukkede og så bare på Anna. ”hvornår for du det ind i det tykke hoved at jeg ikke gider dig.” hun kiggede bare på mig og smilede ”ja ja så sige vi det” hun sang en smule på det og jeg gyste. ”fat det dog din kost, jeg ER IKKE til piger” jeg satte streg under er ikke med en finger. Det fik hende til at kigge på mig med et misbilligende blik og åben mund ”du.. du ikke til piger?” hendes stemmen var overasket. Vores lærer sad bare og lod som ingen ting, hun vidste det dog godt. ”den eneste pige jeg er været sammen med var Mat” det fik hende til at så undrende på mig. ”Mat?” jeg nikkede og sukkede ”Blate søster..” det fik hende til at se mere indgående på mig. ”blates søster at du overhoved gider og være sammen med ham.” jeg sukkede de ville ikke kunne forstå det, det eneste jeg havde sammen med Blate var at vi begge var blok børn. Som dem fra blokken bliver kaldt. At jeg ville var at få lov til at læse i den bog jeg sad med. For guds skyld lad mig læse. ”hvordan var det så at være sammen med hende, det kan jeg da gøre meget bedre” det var Lise, jeg sukkede og kunne ikke lagde være ”så skal du da første skifte køn, for jeg overhoved gide overveje og være i nærheden af dig med den bag tænke, at vi skulle ’lavet noget’ sammen” hun stod bare lidt og skulle tænke over den. I det sammen kom Simon hen til os og satte sig ved siden af mig, han smilte og så på pigerne der ikke helt kunne forstå hvorfor han smilte og så sådan ud. Jeg lagde armene om han og pigerne havde næsten troet at han ville løbe skrigene væk. Han smilte og vi kyssede en gang til foran dem, og denne gang tro jeg den fald på plads for dem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...