skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
519Visninger
AA

22. TRAVELLES

Navnet er Daniel, folk fra tilholdsstedet blok 13 kalder mig travelles. det kommer af det engelske ord travel som betyder at rejse, ”ungerne” på young eller house of young kalder mig pianisten. Det hænger sammen med at jeg spiller på flygel. Panda kalder mig tøs fordi jeg er til drenge. Mine klassekammerater kalder mig emoface det er jeg vel også, det eller black veil brides fan.  Magnesia punkerne kalder mig marionet fordi jeg er lettervi punker og så fordi jeg en gang var marionet. Min tidligere dukkefører kalder mig en løber, jeg er jo ”stukket af”. Dem fra Storm kalder mig sandmann jeg medlem.

 

Jeg smækkede med døren, jeg kunne høre min mor og søster råbe af hinanden nedenunder. Cd-afspiller, trykke play, den startede der jeg stoppede i går. Jeg hørte det sidste stykke af guns n’ ruses’ welcome to the jungle, pause, mere råben nede fra før den startede på sweet child o’ mine. Jeg sukkede, jeg hader når de skændes. Kunne de for en gang skyld ikke bare give den anden ret i noget. Stemmerne nedenunder døde hen, jeg skiftede cd til slayers album reign in blood, skruede så lydniveauet ned fra 30 til 12. Hørte den starte med angel of death før jeg gik hen og låste døren.

 

Kniven lå i skrivebordsskuffen, hvor den altid have ligget. Hånden tøvede på håndtaget, nej. Jeg skubbede kontorstolen væk fra bordet, skuffen og kniven. Fandt computeren i tasken og tændte den, åbnede Word. Jeg sad og stirrede på cursoren til slayer sluttede med crinimally insane. Dansk stil vi skal skrive om samfundets udstødte, det vel sige alle dem I fjolser hakker ned på. Jeg rejste mig og gik hen til cd hylden. Hev en tilfældig cd ned, satte den i, trykkede play, satte mig ned igen og så først nu nærmer på den. Metallica med albummet ride the lightining. som panda siger man går aldrig galt i byen med Metallica.

 

Lyden af Skridt på trappen blandede sig med lyden af mine fingre hen over tastaturet og Metallica fra højttalerne. Nogen tog i dørhåndtaget, jeg kunne næsten forstille mig personen tænke låst. Så bankede det på ”Daniel?” det var Simon. Jeg sukkede og rejste mig, gik hen til døren og låste den op. Åbnede den så, og så lige ind i et par blå øjne der halvt var gemt under det lange, brune og skrå pandehår. Han smilte og jeg vidste hvad han ville sige. Det sjældent jeg låser døren og når jeg så gør det, er det tit fordi min mor og søster har været oppe og skændes. Så jeg nikkede bare som svar til hans spørgsmål.

 

Jeg rykkede mig væk fra ham og hans læber, han så på mig ” Simon jeg… ” jeg stoppede, min vejrtrækning var ustabil. Forbandede astma jeg hostede bandede og hostede igen. Simon smilte og kunne ikke lade være med grine. Jeg langede ud efter ham, og han greb mig om håndleddet og hev mig tættere på. Der var et glimt i de blå øjne. Hans finger løftede min hage og læber, tættere på hans. Han kyssede blidt mine læber, jeg gav efter og kyssede igen.

 

Metallica spillede færdig til vores kysseri. Vi slap hinandens læber og lå bare og så på hinanden. Før han rejste sig og gik hen til cd-afspilleren. Satte en cd i og trykkede på play. Det tog mig ikke lang tid at genkende albummet. Da det lade ud med welcome to the jungle. Så det måtte jo være guns n’ roses gretest hits. Han smilte til mig da han skiftede til nummer syv you could be mine.

Der var stille med undtagelse af musikken, lige end til min mor og søster begyndte at råbe af hinanden igen. Jeg sukkede og skruede op for musikken, fra 12 til 25. Det hørte de og stoppede. Det gør de altid. Simon så på mig, han ved jeg hader det, og de sidste to uger har været værre end det plejer. Han lagde armene om mig, det har han for vane at gøre når jeg er i det humør. Jeg sukkede og kunne høre dem igen. De ender med at drive mig til vanvid. Han tyssede stille og lige ud for mit øre. Jeg kunne mærke hans læber mod min hals.

 

Et skrig, lyden af glas der bliver knust, en dør der smækker og mere glas der bliver knust. Sådan forlod min søster huset, lige inden aftensmaden. Så jeg gætter på at vi ikke skal vente på hende før vi spiser.

 

Nogen dage ville jeg ønske at alt var som det var engang, før min mor og søsters mange skænderier, før Simon og jeg… den gang livet var normalt, og en fyr med handsker, sort tøj, stramme bukser, nitte bælte, kæder og en forkærlighed for heavy metal og rockmusik kunne går i fred og passe sit ellers så sorte liv. Men sådan ligger landet ikke i dag. Nu bliver man stemplet og for mærkater på, såsom satanist, emo, punker o.s.v der er også nogen der er gået så langt som at sige jeg skulle indlægges. Jeg sværger ved min mors liv, at jeg ikke er cutter, ikke mere.

 

En stuearrest og tre uger på ferie med mor og søster, efterlader en uge til vennerne. Sådan ser min sommerferie ud. Tre ugers stuearrest for det komme en time for sent hjem, fra en fest jeg ikke måtte deltage i.  okay min mor er hård men retfærdig, så jeg holdt min kæft da jeg fik dommen. I modsætning til min søster der begyndte at råbe op om hvor uretfærdigt det var. Og vi slipper ikke for den der replik ”jeg er sytten og du skal ikke bestemme over mig ” og så en dør der blev meget brutalt smækket. 

 

”Daniel? ” det var min mor, gad vide hvad hun ville, hun stod i døren og så på mig. ”hvad fik du enlig for den stil du afleverede lige før ferien?” jo nu skal i hører min syge dansklærer dumpede mig fordi hun ikke mente den var realistisk. Jeg spurgte om det jeg skrev om var okay? Hun sagde ja og jeg tog en rundspørger på blok 13 om hvorfor folk enlig var der. Urealistisk det tror jeg ikke, men hun havde en anden mening om hvorfor folk kommer der. Så hun har i ferien indkaldt min mor og mig, til en samtale om min stil.

 

efter som mit liv ikke kunne blive værre så lad os få det overstået, det med min dansk lære.

 

”Jeg mener bare at den er for urealistisk og derfor ikke skulle have højere” min dansklærer efter fulgt af min mors spørgsmål hvorfor er den urealistisk. Gud kære kære Gud vil du ikke nok få min dansklærer til at forstå armen. ”det han skiver om giver ingen mening” dansklærer også min mor hvad skrev han om? Ikk’ sige det ikk’ sige det. ”blok 13 hvorfor? ” hun sagde det og min mors reaktion afslørede en hel del ”du dumper ham i det ene emne jeg ved han ikke ville joke med. Urealistisk har du nogen sinde været på stedet” nej mor det har hun ikke og hvorfor er det lige i taler som om jeg ikke er her. ”jeg ser ingen grund til at jeg skulle, jeg ved hvad jeg har brug for at vide. Og den måde deres søn beskriver stedet er af den urealistiske side” bliver hun ved med det der så slår jeg hende. jeg kunne ikke klare det, så jeg smed mine papirer fra blok 13 på bordet foran hende. Det noget vi alle har hvis du kommer der. Af den ene eller anden grund…

Navn: Daniel Móne.

Blok navn: travelles.

Andre navne: pianisten, sandmann, løber, tøs og emoface.

Status: blok 13 og house of young tilhænger.

Kriges status: lettervi punker i krig med Magnesia punkerne.

Psykisk status: cutter og lider af sygdommen AICS.

Fysisk status: god.

Navn status: kendt. //travelles har været næsten over alt i Danmark på bare to år//

Anden status: spores via GPS.

Forhold på blokken: optaget af præsten //Simon// (fatter ikke min dansk lærer sidder og læser at jeg har et forhold til en fyr og så en fra min klasse)

Grupper: liv eller død og veritas vos liberabit.

Seksuel overbevisning: forvirret biseksuelle.

 Musik smag: heavy metal rock andre former for metal og en hvis kærlighed for klassisk. //han spiller flygel//

Yndlings bandt: Metallica, slayer, guns n’ roses, kiss, black veil brides. Alt han hører.

Selvmordsforsøg: tre.

Kendetegn: tatovering på under armen. //tre streger//

Baggrund: mor far og søster lykkelig skilsmisse familie.

Bor os: mor.

Bor sammen med: mor og søster lidt endnu.

Afhængigheder: musik og sin medicin men sig det ikke til nogen.

Nyttige oplysninger: ….. nr. 9 der fik konstateret AICS.

Motto: talt pænt om os ellers kommer du galt af sted.

 

Min dansklærer stirrede og jeg fik en sms fra Simon

der stod; ”jeg håber det er det værd, bare jeg ikke mister dig på grund af det.” Der var stilhed og man kunne høre uret tikke. Jeg kunne død, helt ærlig for at vendte tilbage til Simon så ville han nok ikke miste mig, men altså… det ville nok blive en del svære at møde i skole efter sommerferien bare sådan lidt måske… jeg ved ikke om jeg ville være i stand til at stå frem foran dem, så det kunne godt være at vi måtte trappe ned på vores behov for at være sammen… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...