skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
513Visninger
AA

10. Sileh The battle of the hunted

Begyndelsen på krig

Smilte sad på mine læber og det ville ikke forsvinde. De bevægede sig hen over askelandet, Jeg gabte. Jeg var lige vågnet. Dem fra nord stod og stirrede, de krøb sammen, de var helt sikkert ikke van til at se ting som disse.

”Miles, Maria, Jeg beklager, alle sammen jeg beklager for hvad jeg er nød til at gøre,”

”Silija har du miste forstanden?” Jeg vente mig mod min søstre og ligheden var tydeligt nu, vi var tvillinger.

”Måske” Jeg kunne se hendes chok, jeg vente hovedet væk og lød mit lyse hår falde ned foran øjnene.

”Det kan koste dig dit liv” Jeg smilte bare og kiggede mod de u-døde der kom nærmere.

”Det er der ikke tid til at tænke over.” Jeg foldede mine hænder og trak vejret dybt ind.

”moder af alt der må dø, Jeg beder dine fortabt sjæle rejse sig, Hør mit kald, Moder af dødens riget, jeg vækker dine fortabt, stå mig bi. Jeg beder, ” Jeg krydsede mine arme og løftede hovedet.

”From the elements to you world, I call you to rise, I welcome you from the shadows here, and I call on the night and her cover. I summon the lost, and wish only death to those who themselves are, Sprit of the lost hear me, fire of the seven phoenix’s, earth from the mother her selves, water from the witches of the South, air from the howl of the light wolfs. Seven seal of the dying death” Jeg trak mine hænder fra hinanden og seglet tog from.

Seven seal of the dying death

Påkaldelse af: the lost samt andet..

Rank : forbandet præst af Melkin

Ikke nybegynder

 

 

 

Folk stirrede, de død rejste sig og stirrede på de u-død, lyden af skreg, hyl og kød der blev flåret, nåde deres øre.

Miles smilt og rettede håndfladere ud i luften i lodret stilling.

”I call on you guidance, be my guardian, wacht over me and the people. In the name of the knight I call on the ligth. In the name of sprit I call on the draksness, wacht over my side. Frist seal of the Guardian. “ Lyset kom før seglet. Lyset lagde sig om alle på vores side af denne krig, de u-død ville ikke kunne komme tæt nok på så længe Miles holdt seglet oppe. Og tog han sig sammen kunne han stå sådanne i flere dage. Miles  er op lært i et temple, Maria hos valmir, og jeg hos de døde.

Frist seal of the Guardian

Beskytter alle kasterne se som deres egen/egene

Kan udfører af nogle nybegynder

Kaster et skjold over disse folk, dog kun så længe kasterne kan holde hænderne løfte med håndfladerne lodret.

 

 

 

Maria løftede to fingere frem for sig og  stirrede tomt ud i luften. Hun rattede blikket mod himlen.

”I call on you hand, As my blood bruns. Knight lift you sword, from the madness inside for the drakness, Mother of nigth cast your veil, blind them. Six seal  of drakness “ Hun faldt sammen med Seglet over sig. Hun sad blot der på knæ.

 Six seal of drakness

Tager synet fra de personer kasterne ønsker.

Virker så længe to finger er løftet

Kan bruges som nybegynder, hvis du tør miste dit liv

 

 

 

Jeg vente hovedet mod dem begge og de nikkede begge to. Jeg vente blikket ud mod slag marken og sukkede. Jeg skrev alligevel min egen dødsdom. Jeg lod mine klør komme frem og mine øje blev grønne, Jeg knurrede og kastede mig lige ud i det. Jeg stod i forvejen i død til knæende. Min onkel sukkede og Titan så væk. Min onkel vente sig mod Titan

”jeg håber for dig bror at dette er over stået før han mister livet til sin egen forbannelse” min onkels stemme var lav. 

Jeg smid omring med u-døde. Jeg stod i midten var det hele, da alt døde hen. Det var overstået for nu. Jeg vente tilbage til igen at være Sileh. Mit hår krullede og stod til alle sidder. Titan og jeg løftede hovedet på samme tid. Vinge slagene kunne høres ikke langt fra hvor vi havde skab en slagmark.

”Drage!!! ” Titan råbte før jeg kunne nå at gøre det. Jeg løb tilbage med en hurtigehed der kun kunne tilhøre en kimærer. Jeg løb lige efter Maria og Miles. Miles lod hænderne falde og kiggede mod himlen.  Jeg hev Maria op at stå og tog fat Miles arm og hev ham efter mig. Jeg vente mig hurtigt om mod lyden af dens vingere.

”NED!! ” Maria skubbede Miles ned at ligge og resten fulgte hurtigt efter. Jeg kastede mig selv til siden, dog ikke hurtigt nok. Den ramte mig i siden, Titan var hurtigt forsvundet. Jeg reste mig og hev efter vejret. Nordfolkene stirrede, Rubbin der havde set min ryg heal stirrede miste lige så meget som de andre. Den ene af deres læger hev fat i mig.

”Du brude blive liggene ” Jeg rev mig selv fri.

”Det er der ikke tid til ” Jeg lyttede efter vingeslagene. Mod bjergene, den vej på vej mod bjergene.

”Titan Surh ni mi lar” Jeg sætte i løb og Ranka kom frem ved min side. Titan nikkede og løb modsat af mig. Lægen kiggede mod min onkel.

”Hvordan kan du tillade at de forsøger at dræbe en drage?  Det jo det rene selvmord. ”

”Jeg fatter ikke hvordan i kan blive ved med at tro i har nogen ide om hvad der forgår, I kommer ganske vidst også fra den klan men der er stor forskel på vores klaner. Og jeg tror ikke der findes noget de ikke kan jage”

”det set før ” Dalicas lo og sætte også i løb. Vi vidste godt alle tre at hvis der var nogen der kunne gøre det så var det os.

”Klar” Dalicas nikke, det samme gjorde jeg. Dens skreg kunne høre ud over skoven. Men det var ikke lykkes unden skader. Drager er kloge væsner, Jeg havde fået slået min ryg skæv. Og begge skuldre var slået afled, Dalicas havde lidt mere en fem drageklør siddende i sig. Titan kiggede bare på hos begge to og rystede på hovedet. Dragen havde en flået vinge og giften havde gjort sit job godt. Titan havde nåde at trække sit sværd og selvom jeg ikke ville indrømme det så var det nok det der havde reddet os. Titan løftede mig op, efter som jeg ikke selv kunne.

”Kæreste klare du den?” Dalicas nikkede blot og rejste sig selv op. De begyndte at gå tilbage imod slag marken vi havde forladt. Jeg sukkede blot og stirrede op i himlen. Titan havde fat undre mine arme og Dalicas i mine ben.

”Det var ikke bare en drage, var det” Titan rystede på hovedet og kiggede lide frem.

”Nej det var ikke bare en drage” Jeg sukkede. Dalicas sukkede og lagde hovedet på skrå. Dette her ville ikke ende godt. Jeg blev lagt ned foran dem alle.

”Miles” Miles nikkede og gik nærmere Titan hev min skuldrere på plads, jeg skreg. Miles hev min ryg på plads. Jeg skreg igen, og dog var det over stået.

”Maria tag din bror væk her fra.” Min onkel fik store øjne og gik nærmere.

”Titan!? ” Titan vente sig mod sin bror med et koldt blik.

”Dette her er ikke over endnu, de har råbt på krig” Min onkel gik bagud, han var i chock elverne fra Denira havde råbt på krig, fordi forræderen havde lagt ler masken fra sig. De tre elver der løb over slagmarken, vi på utrorelig kort tid havde skabt, have vækket de døde og sammen med dem dragen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...