skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
539Visninger
AA

9. Sileh The battle of the hunted

Heksekunst

Jeg lå på gulvet, Miles lå puttet op af mig og havde hans fingere flettet ind i mine. Maria lå op af Miles med hovedet på hans mave, vi sov alle tre tungt. Da det bankede på døren.

”Frøken Maria, hver venlig at luk op” Stemme tilhørt en af dem fra nord. En af pigerne måtte havde fortalt hvad der var sket i går. Men de kunne jo ikke vide hvordan vores forhold var med hinanden. Døren blev åbnet og jeg kunne hører et svagt skrig fra en pige. Miles skubbede til Maria og vente rundt satte en hånd i maven på mig for at rejse sig selv op. Jeg krølle mig sammen og hev efter vejret og hostede. Han gabte og satte sig op i stedet for. Maria krøllede sig bare sammen og mumlede noget der var fuldstændigt uforståeligt.

”Miles helt ærlig hvad skulle det til for?” Jeg mumlede. Miles smilede bare og strakte sig, han foldede vingerne ud og strakte også dem. Maria satte sig op og gabte, hun rejste sig op og kiggede mod døren. Hun sagde ikke noget, hun havde ikke brug for at forklare. Maria er min tvilling, og Miles vores lillebror.

”Te drenge? ”Miles lagde sig bare op af mig igen. Han var bange, det var der ingen tvivl om at han var. Jeg nikkede bare for os begge to. Jeg satte mig op med Miles i armene.

”Maria, ved du hvad Rena laver? For vores kære bror her er ved at falde fra hinanden” De ny tilkommende stirrede bare. Maria smilede til dem og vinkede dem inden for. De gik høfligt indenfor. Maria smilede.

”Nej jeg har ikke set noget til Rena længe, og jeg kan så sandenlig godt forstå hvorfor han er det, For helved, hvad stiller vi op?” Maria slog i bordet, og tårerne kom frem på hendes kinder. Hendes hænder rystede, og hun havde svært ved at hælde teen op.

”Ikke en gang jeg kunne finde på at være så dum” Igen slog hun i bordet, Maria sukkede og satte sig ned. Jeg rystede bare på hovedet.

”Og jeg ikke sikker på de kan manes i jorden igen uden at..” Miles slog en hånd for munden af mig og stoppede mig fra at tale færdig. Jeg sukkede bare og vente hovedet mod ham.

”Miles lad ham tale ud” Marias stemme var hård. Miles rystede på hovedet og lagde armene over kors.

”Nej for jeg ved hvad han vil sige, og det tillader jeg ikke, Og det burdet du heller ikke, Maria, det kan koste ham livet. ”Miles rejste sig op, han var kommet sig over chokket han havde fået. Det bankede på døren og min onkel trådte ind.

”Når hvad står vi så med? Og godt at se alle er samlet” Han bukkede for os alle, det sjældent klan leder bukker for andre. Men han kom til os, ikke som familie men som leder. Og vi er heksecirklens inderste ring.

”Anubis forjaget kriger fra dødsriget” Miles slog ud efter mig for at tale højt om disse væsner, det i mod Melkins lov at nævne hendes bror. Der var blevet stille og jeg sukkede bare.

”Har den dreng ingen form for respekts?” stemmen der sagde det var hård, og det fik Miles til at løfte hovedet og kigge mod den der talte. Jeg stoppede ham inden det gik helt galt. Han endte med at ligge under mig på gulvet.

”Mims rin larkas desfjo” Jeg havde en hånd mod hans pande, det var dødens sprog. Miles vred sig under mig, enden han begyndte at skrige. Det var ikke min bror længere, vi har alle et bæst inden i. Miles er ingen undtagelse.

”Ras Lirks numi irst” Jeg forsatte og han skreg videre. Min onkel snak en gang og sukkede, han tog sig til hovedet.

”Lirks numi irst mims rin larkas desfjo ras” Miles lå stille og gispede efter vejret. Jeg slap ham og gispede også selv. Maria stirrede bare lidt på os, inden hun vente sig mod ham der havde talt.

”Jeg for venter de viser lidt respekts for min bror, som både er en dygtig kriger og vores øverste præst. Derfor er han også en del af Heksecirklen, Ligesom jeg og Miles. De har ingen ret til overhovedet at være i mit hus i første om gang, og at jeg giver jer lov er i sig selv en ære” Marias stemme rummede magt, og det viste hun at hun havde.

”Maria.. ”Jeg gispede og lagde mig ned på gulvet igen. Det ikke fordi det er svært, det er bare hårdt når ikke man må bruge sine evner. Jeg lukkede øjne og forsøgt at trække vejret stille og rorligt.

”Det er godt nok en sølle præst I har” Jeg tog mig til hovedet og begyndte at skrige. Min ryg stod i spænd i et kort øjeblik, før hele min krop fald til jorden. Jeg gispede og hostede. Jeg trak vejret ind og skreg igen.

”Du kender prisen for at bryde min lov, Sileh, søn af Tian, aftager til masken af ler. du kender loven, og alt hvad den indebærer, Sileh, du bærer en forbandelse, men det giver dig ingen ret til at bryde min lov. ”Melkins stemme rystede jorden under os. Jeg lå bare og skreg, jeg vred mig i smerte.

De andre rykkede sammen og stirrede. Maria satte sig på knæ ved siden af mig, hun lagde begge hænder mod min brystkasse. Det var Silas cirkel der blev brændt ind i brystet på mig, smerterne tog af og jeg lå bare og gispede. Der blev kigget rundt

”Maria hva?” Vores onkel blev stoppet af hendes hånd der røg i vejret med hånd falden vendt mod ham. Det var tegn til at folk enten skulle holder deres kæft eller forlade hytten med det samme, ellers ville det for med hende at bestille. Tian stridt kunne høres på vej hen mod hytten. Han sukkede bare da han så på den lidt chokerede forsamling. Jeg krøllede mig selv sammen, og lukkede øjne. Tian satte sig ned foran mig, han lagde en hånd mod panden af mig.

”Hvad har han lavet?” Tian kiggede mod Maria, der gik bagud i angst. Vi holder meget af hinanden, og denne angst kommer af repetsk. Maria sank en gang og sukkede, hun slog ud med hånden.

Det var en af Melkins cirkler der tog from under mig, jeg er ikke død født men jeg er bære af alle fjorden flammer. Hvor de sidste fire ses som en står synd.  Titan løftede mig op som om jeg var ingen ting. Jeg havde slået mig selv ud godt og gundigt.

”Silija min kæreste. ” Jeg slog øjnene op og stirrede med et panisk blik på person foran mig der egentlig hørte til de døde. Ulven var måske det rigtig at sige.

”Ranka?” Jeg mumlede og mit blik var sløret.

”Hvad fanden mumler han om?” det var en af nordfolks læger, Jeg kunne mærke Titan smile.

”Jeg tvivler ikke på at det er de døde, Min kære søn mumler om” Titan sagde det med stor rolighed.  Mine klare øjne stirrede tomt rundt i rummet. Jeg var ikke helt sikker hvor det var jeg lå. De tre ar jeg normalt gemte væk med magi, var kommet frem. De ar var tre af ulvens klør, tre klør fra den ulv jeg så stå foran mig. Jeg smilte bare og sukkede lavt.

”Hvad snakker de om? ” lægen kiggede forskræmt på Titan og gik bagud. Han væltede nærmest ud af døren. Jeg rejste mig og lagde hovedet lidt på skrå. Titan lagde en hånd på min kind og smilte.

”Gå, syng. ”Han hviskede. Jeg gik hen mod døren med bøjet hoved, jeg stoppede vendte mig kort om mod ham.

”Er du sikker? ” Han nikkede og smilte. Mit blik var ved jorden mens jeg gik ud af døren, ulven ved min side begyndte at hyle. Og jeg vidste at alle ville kunne høre det.

Mod min egen vilje, min onkels lov men på ordre fra Titan begyndte jeg at synge, jeg håbede inderligt at der var nogen der ville stoppe mig. 

Mit hoved glid til siden og mine øjne stirrede blindt frem for sig. Jeg var langt fra mig selv lige nu. De døde rørte på sig over alt, sjælene kunne ikke kun ses af mig mere men af alle. Ulvens hyl kunne høre ud over hele skoven. Jeg stod på midten af pladsen, som en dukke i hendes snore dansede jeg. Lige nu var jeg ikke andet end en dukke i snore. Jeg begyndte forfra på sangene denne gang mens jeg dansede. Jeg bøjede hoved og endte på min knæ jeg gispede efter vejret vinteren var på vej. Det var første gang vi har haft gæster til det. De døde havde danset med mig. De andre begyndte langsomt selv jeg kunne ikke mere. De holdt de døde i live mens jeg fik mig selv samlet. Min onkel stirrede først lidt på mig også på Titan der bare stod og smilte. Jeg rejste mig igen, jeg begyndte igen at danse.

”Isras sik loreriski mirs loki norma. Disli je shi ris nosrid. ” Jeg mumlede og mit blik forsvandt helt, livet forsvandt fra min krop. Jeg holdt op med at trække vejret. Øjne mistede livet og blev klode og døde. Jeg til hørte nu hende. Nord folket stirrede.

”Han ” De havde ingen ide om hvad de skulle sige.

”Han deler bånd med Melkin” Det var Titan hans stemme var lavt og drejede hovedet den vej, smilet på mine læber var noget der kun kunne tilhøre en af de døde. Da det var færdig satte jeg mig bare ned.

”Han hvad?” Min onkel gik nærmere Titan, og dem der havde talt.

”Du ved godt at jeg ikke vil havde den slags her, du ved godt at den lov glæder hele din familie. Bror, Hvad går det her ud på hvad forgår der siden at han danser de død til live. Dette er ikke blot vinterens komme vi taler om længere, for så ville han havde stoppet. Bror jeg beder, hvad ved du? Hvad siger du ikke?”  Titan stirrede på sin storebror, han eget blod og smilte koldt. Maria kom løbene med angst i blikket.

”Få ham til at stoppe nu, ellers” Men det var for sent. Milkin var blevet en del af mig. Det var hendes stemme der talte da jeg åbnede munden.

”Vogt jer han kommer, han vågner, han er på vej, vogt jer krigen vil begynde enden året er omme” Jeg havde taget from som Silija. Maria stirrede og vente hovedet væk, tårrene trillede ned af hendes kinder, ligesom de løb ned af mine. Ulven hylede denne gang af sorg. Titan faldt på knæ, Dalicas begyndte at græde, blodet løb bare stille ned af han kinder.  Jeg faldt sammen men forvandling af tog ikke.

”My lady” Det var Rubs stemme. Han løftede mig bare op fra jorden hvor jeg sad. Det har var den from jeg var født med men ikke den jeg normalt havde.  Jeg skreg så højt jeg kunne, jeg lage hovedet bagud. Jeg sparrede øjne helt op og vente det vide ud af dem, jeg mistede bevidstheden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...