skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
556Visninger
AA

8. Sileh The battle of the hunted

Drage øgler

Hvad havde du forvente at jeg ville ende op med vampyren fra Lyrkas? Nej jeg vendte tilbage til mit hjem i underverden. Mit navn er Sileh, Sigrin eller Silija, jeg foretrækker Sileh. Jeg er hverken af hunkøn eller han køn derfor mine tre navn. Sigrin som dreng og Silija som pige. Sileh når jeg er begge, selvom jeg til en hver tid vil foretrække Sileh, derfor bliver jeg også kaldt dette som dreng.

De var kommet fra nord som klan for at blev gift, de må havde troede jeg var en pige i nød. Ulven kurrede og var ved at oppe hen bag mig for at for dem væk fra mig. Men i stedet troet de selvfølgelig at jeg var dens aftens mad. Og hvem kan ikke stå for en pige i nød? Jeg var kort i chok, indtil jeg så blodet og vidste de ville dræbe ham. Jeg skubbede dem væk med sådan en kraft der kun kunne tilhøre en kriger.

”Rub? Åh i Lucas navn hvad har I gjort?” Rub skiftede fra ulve form til menneske form og jeg kiggede nærmere på hans side, kniven havde ikke skrået så dybt men alligevel. Jeg sukkede og pressede blidt mine hænder mod hans side.

”træk vejret ellers gør det bare mere ondt” han gjorde som jeg sagde. Og jeg healede såret som var det ingen ting, eller sådan så det ud ude fra men det kræver en del.

 ”kan du klare hjem turen?” mit spørgsmål kom bag på ham, men han nikkede. Jeg ligner en pige, mit hår er langt og altid i uorden, det sort og køller, men jeg fletter det for at holde det på plads. Mine øjne er enten gule grønne eller blå, komme an på mit humør. Mine vinger holder jeg for mig selv, jeg er en del af steel-wing klanen, så dele af dem er af stål. Jeg har ingen bram, og de nedre køns del vil for altid var en mands, men eller her jeg former som en pige. Dog kan det til tide skifte så jeg både har bram og kvindes kønsdele men det kun efter eget valg. Jeg satte i løb og skiftede form til en sort ulv, hvor Rub er rød-brun i farven og en lille smule stører, selvom jeg ikke vil indrømme det. Jeg stoppede først op da jeg nåde hjem Rub kom et stykker bag mig og jeg skiftede form igen. Det var med et smil på læberne jeg så på ham.

”det gør ondt, gør det ikke” han nikkede bare og hans kone tog fat i ham hev ham med. Jeg selv vendte tilbage mod min egen hytte.

”Sileh? ”Jeg blev vældet rundt og min søster lå oven på mig i næste øjeblik.

”Der kommer gæster” Hun smilte hun var altid så glad.

”Ja og de havde nær dræbt Rub” Jeg sukkede svagt og kiggede på hende med et smil.

”Er mor har?” Maria nikkede og pegede. Jeg var ikke nået tilbage til min hytte.

”Titan?” Jeg bakkede på døren og ventede, Ja min mor er en fyr, der er ligesom en grund til jeg kan skifte køn i første om gang ikke. Det har noget med engel blodet at gøre.

”Kom ind” Jeg åbnede døren og ventede lidt på min øjne vænnede sig til mørket.

”Titan? Hvem er det helt præcist de kommer efter? ”Jeg var en lille smule nervøs, Jeg kan kun elske en person i hele mit liv. Titan lukkede døren bag mig og smilede til mig, han lagde en hånd på min skulder.

 ”Jeg skal nok sørge for at det ikke er dig de stikker af med, med mindre du selvfølgelig vil?” Jeg trak bare på skuldrene. Jeg vidste jo ikke om det var en af dem jeg ville ende op sammen med. De var kommet da jeg forlod Titan, de stirrede da jeg kom gående forbi dem. De snakkede jagt, eller det vil sige mændene gjorde. Det var jo snart sort ulve sæson. Den tiende måne var over os, så det skulle nok blive sjovt.

”hvem er hun?” Min onkel kiggede sig lidt omkring, enden han kiggede tilbage på fyren der havde talt.

”hvem?” Han havde ingen ide om hvem der blev snakket om, der blev peget på mig. Og det fik mig bare til at smile.

”Sileh? ”Min onkel rømmede sig, og så en smule pinligt berørt ud ved tanke om at jeg skulle være en hende.

”Det min nevø” Han smilte kort til mig og jeg forsatte bare med at gå. Underverden er et sært sted, men jeg kan nu godt lide at være her. Jeg åbnede døren til min hytte og Kisah tog i mod mig, Kisah er en mellem stor kat, eller nok snarer en lille tiger, med fjer i stedet for pæls. Hun væltede mig om kuld og slikkede mig i ansigtet med hende rå tunge. Kirahs eller Soul fighters som disse dyr nu hedder, er lidt ligesom jeres hunde, vi fortrækker bare kattedyr i stedet for, desuden ville en hund ikke overleve en dag her nede. Ulvene ville æde dem, for ikke at glemmer her er både drager, kimærer, Nat skade og meget, meget andet. Og tro mig du vil ikke møde både en Kimære og en Nat skade på samme tid. Jeg skubbede til Kisah og klappede hende på hendes bløde hoved. Hun var min egen lille jagt hund, på en måde, derfor var det også lidt mærkeligt jeg ikke havde haft hende med i dag. Men Rub kan ikke rigtig lide hende.

Jeg sprang aftensmaden over og det ville sikkert blive bemærket men jeg havde ikke lyst. Og da slet ikke når de var til stede. Jeg skulle i nyde noget af at blive gift væk til en eller anden fra nord af. Der er elver i det område, og det ikke fordi jeg er de bedste venner med dem. Så i stedet for at spise, besluttede jeg mig for at klatrer, ikke bare i træer, men i bjergene syd for vores bo plads. Nogen ville måske kalde det en landsby? Jeg ikke helt sikker på hvad det indebærer før det er det. Den eneste grund til vi er to klaner der bor sammen alligevel er Titan og Dalicas. Hvilket så er mine forældre.

Jeg rakte hånden ud for at få fat i den næste sten, da jeg fik øje på noget længere oppe. En drage øgle, omkring fire meter lang og lidt for stor til at værre en han. Og på det her tidspunkt måtte hun ligge på æg. Jeg slap de sten jeg holdt fast i og lod mig fald bagud og ned ad. Jeg lod mig bare falde i omkring en kilometers længde, enden jeg foldede vingerne ud.

Drager øgler er til tider værre end dragerne selv. Og hvis der var mere end en i bjergene ville det ikke være længere før de begyndte at søge ned ad for at finde føde. Jeg landede på fødderne og satte i løb tilbage. Ind og ud mellem træet, det her ville ikke ende godt, hvis der var mere end en.

Jeg bankede på til min onkel. Og ventede på svar, Jeg ikke uhøflig og da slet ikke over for vores overhoved.

”Kom ind” Jeg kunne høre flere stemme, og jeg tøvede derfor inden jeg gik indenfor. Jeg bukkede kort og løftede hovedet hurtigt igen. Min onkel kiggede afventende på mig. Og jeg måtte tage en dyb ind ånding enden jeg åbnede munden.

”Er De informeret om at der muligvis er drager øgler i bjergene?” jeg snakkede underjordisk til ham. Min onkel fik støre øjne.

 ”Hvad er det De siger knægt? ”Jeg bukkede bare hovedet endnu en gang.

”Han tager sikkert bare fejl ” Det var en af vores gæster, min onkel vendte blikket mod ham.

”Sileh tager ikke fejl, og han ville ikke forstyrre med mindre det var vigtigt. Og hvis det er sandt at der er drage øgler i bjergene, kan vi komme i en del problemer til vinter, husk på det ligger æg under syvende måne og vi er i tienden, Altså klækkes æggene en gang under første måne i det nye år. ”Min onkel talte alvorligt og med dyb stemme. Jeg hørt kun efter med et halt øre, mit blik fald på alle de forskellige dyr der hæng på væggen. Han var i sandhed en stor jager.

”Jeg tager med glæde ud sammen med knægten der og tjekker det. ”Jeg vendte blikket mod ham der havde talt. Han var høj og meget tæt bygget, sikker en glimrende jager, men han ville umuligt kunne følge med mig. Jeg bukkede bare for ham, og han nikkede og rejste sig.

”Kan De klatre?” Mit spørgsmål må havde overraskt ham lidt for der gik lidt tid før han svarede på det.

”Ja hvorfor skulle jeg ikke kunne det” Jeg smilede bare og trak på skuldrene, enden jeg satte i løb. Jeg var både tyndere og letter end ham, så jeg kom hurtigere af sted. Jeg stoppede først da jeg nåde foden af bjerget. Jeg pegede op ad. Han så noget forpustet ud, hvor det næsten ikke rørt mig overhovedet.

”Cirka fire kilometer op ad, men den ligger på æg og er der en er der sikkert også flere og for en hun betyder mindst en han, og en han betyder flere hunner. ”Han stirrede bare på mig og nikkede så. Jeg havde talt lavt, så den skulle sikkert bare op at vende, hvad det var jeg snakkede om. Jeg satte foden op på en sten karte ud og grab en sten længere oppe med min ene hånd. Jeg kiggede på ham for at ses om han var med. Han var bedre en jeg havde regnet med, Han holdt sig på siden af mig det meste af tiden.

”Robin” Han præsenterede sig selv og kiggede nærmere på mig. Jeg smilede og rakte ud efter en ny sten.

”Sileh, eller det vil sige det et af dem” Jeg smilede svagt og stoppede lidt længere oppe kunne jeg skimte en grøn hale med skæl. Det var i hvert fald ikke en drage, for denne her havde ovale skæl. Han stoppede også og stirrede lidt på mig også halen. Jeg trak på skuldrene og klatrede videre. Jeg hev mig selv op på afsatsen og fik smult hænderne ind i blod i det jeg gjorde det. Det var et blod bad, af døde øgler.

Robin lignede en der skulle knække sig for der var også menneske lig imellem øglerne. Der lå seks øgler død på hver fire meter, det var tre til hver af de to forjaget der lå døde på jorden sammen med dem. Dækket i deres eget blod og flået fuldstændigt op til ukendelighed. Kun deres klør for talte mig at de var, hvad de nu en gang havde været

”Det forjaget, og det her ligner mere en ofring end en kamp på liv eller dø. ”Jeg stirrede på de ovale skæl der lå ud over det hele, de glimtede i lyset fra den ned gående sol. Jeg samlede seks op. En i blå, en grøn, en gul, en rød, en lilla og en sort. De var glatte mod min hud, og dog var kanten skrap. Jeg vente blikket mod Robin der så ud til at han havde knækket sig. Jeg smilede mildt.

”Vi skal vidst se kan komme tilbage, enden vi for problemer med nogle Nat skader. ”Han sukkede bare og nikkede, jeg gætter på at han ikke kunne sige noget. Men så langt nåde jeg altså ikke, for i næste øjeblik havde jeg en øgle på ryggen, og lå med ansigtet i klippen. Jeg kunne mærke min ryg blive flået af dens klør, dog rørt det mig ikke.

Jeg ventet både mig og øgle rundt, den vred sig selv rundt og lå på maven. Jeg trådte dens ben ned og pressede den ned mod jorden. Først nu gik det op for mig Robin bare stod og stirrede. Jeg trak min kniv frem og trak den ind bag skællende, bag dens højre øre. Den lå stile.

”Så det af sted, enden der kommer flere” Han nikkede bare og stivende da jeg vente ryggen til ham.

”Din ryg? ”Jeg kunne høre ham synke. Jeg vendte mig bare mod ham og kiggede på ham, jeg smilte.

”Det ingen ting, forstil dig at være bide legetøj for en sort ulv. ”Jeg lo lav og gik bare hen til kanten. Robin du skú sær. Jeg kastede mig bare lige ud i luften og lod mig falde. Jeg foldede vingerne ud og lande på benene. Jeg endte med at måtte vente på ham, før vi kunne komme tilbage. Min ryg var begyndt at heale igen.

Jeg bankede på døren igen. Robin pustede og stønnede lavt bag mig, han var nød til læne sig op af væggen. Jeg smilede bare svagt.

”Kom ind” Jeg åbnede døren og der blev stirrede. Jeg bukkede svagt og smilede. Jeg rakt hånden frem og lagde de seks skæl på bordet. De fik store øjne og vendte blikket mod Robin, for at hente hjælp.

”Når? Tal knægt” Den var møntet på Robin der åbnede munden og stammede, han kunne ikke få et ord over hans læber. Jeg sukkede bare og rystede på hovedet. Jeg strakte mig og hev en klo ud af min ryg. Ti cm lang, Jeg løftede en bare op for an mit ansigt. Jeg hævede et øjenbryn og smid den på bordet sammen med skællende.

”Så hvad er der sket” Min onkel kiggede på mig og hævede et øjenbryn. Jeg sukkede og tog mig til hovedet.

”Melkin, Seks øgler og to forjaget, under en fuldmåne? Samtidigt med en solnedgang, det kan desværre ikke være andet, og der er mere end bare de seks der er døde.” Jeg talte lavt. En af dem rejste sig op og slog en hånd i bordet.

”Hvor vover du at tale om disse ting, også for åbne øre, hvor vover du at tale om hende uden den miste form for respekt ” Jeg veg en smule tilbage og lod håret falde ned foran mine øjne. Jeg er uddannet præst undre Melkin og har været det længe, så når jeg taler om Melkin er det med alt respekt jeg overhovedet ejer. Så han havde ingen ret til at tale sådan til mig.

”Hvor vover du at tale sådan til mig” Min stemme var lav og dystre.

”Jeg har alt ret til at tale som det passe mig, du har ingen ret til at tale ned til mig.” Han grinte bare af hvad jeg sagde, min onkel slog i bordet.

”Jeg forventer du behandler min nevø med samme respekt som du behandler mig med. Han skal trods at tage over for mig” Der blev stille og min onkel vente blikket mod mig igen.

”Melkin? Ja så, hvad har vi helt præcis med at gøre, udover drage øgler” Jeg sukkede og rystede på hovedet og bukkede.

”Det jeg ikke sikkert på endnu. Men det ser slemt ud, jeg vil trække mig tilbage, Jeg lover dem at jeg har et svar i morgen, og om ikke andet kan Maria og Miles hjælpe” Han nikkede og jeg bukkede igen. På vejen over gården, pladsen eller hvad man nu skulle kalde det, blev jeg stoppet af Miles.

”Sileh? Der er onde ting der rør på sig, Døde ting ” Han gyste og kiggede bedende på mig. Jeg nikkede og lagde begge arme om ham.

”Miles det skal nok gå” Jeg hviskede ham i øret og krammede ham, Miles er engel, så han ligger mærke til de dårlige ting før alle os andre, Han rystede. Døde ting, det lyd ikke godt, selv mig gjorde det bange. Min egen frygt var blevet vagt, men lige nu måtte jeg holde hovedet koldt, for Miles skyld og for alle andres.

Jeg havde frygtet at det var en omgang nekromanti. Men at det var så slemt at Miles kunne mærke, ville sige at det var en slem omgang nekromanti. Miles stod stadigvæk i mine arme, da døren til min onkels hytte blev åbnet.

Det blev en akavet tavshed mellem dem, de havde snakket da de var kommet ud. Jeg trak Miles lidt ud fra mig og kiggede på ham.

”Hvor Maria?” Jeg kiggede bedende på Miles der pegede i retning af de store hytter. Vores fælles rum om man vil. Jeg nikkede og tog hans hånd.

”Kom så finder vi ud af det her” Jeg hivskede. Miles fulgte bare efter mig og smilede. Der kom en svag latter over hans læber. Han lagde hovedet lidt bagud og vente øjne. Miles er mærkelig, men han er stadigvæk mit blod. Vi er beslægtet, derfor er han mit blod, vi er brødre.

”Miles du noget for sig” Jeg den ældste af min ti søskende. Og jeg er stolt af dem alle sammen. Jeg aner ikke om de er stolte af mig.

”Hvad er det lige vi skal?” Miles spurgte lavt og sukkede bagefter, han kiggede nervøst rundt. Jeg sukkede bare over ham og smilede.

”Vi skal finde Maria, og jeg skal havde lidt hjælp, Så kan vi også få gjort noget ved dit lille problem ikke også. Miles, hvad er det præcist der rør på sig? Noget bestemt eller bare døde ting? ”

”U-døde, tror jeg, de brænder, blod” Miles mumlede og vente det hvide ud af øjne, han var langt og jeg måtte holde ham oppe.

Jeg hev ham efter mig og bankede på døren, godt nok var det et fælles rum, men det var lige i øjeblikket brugt af pigerne, blandt andet af, dem fra nord. Så det ville være meget uhøfligt bare at komme gående ind. Det var en af pigerne fra nord der åbnede.

”Jeg leder efter mig søster? Maria?” Hun kiggede lidt forvirret på mig, men i det samme stod Maria bag hende. Hun kiggede fra mig også til Miles.

”Åh gud” Hun slog en hånd for munden, hun løb tilbage efter hendes ting og samlede dem sammen. Hun skubbede både lidt til pigen der havde åbnet døren, til mig og Miles.

”Kom efter mig” Maria satte i løb. Og vi fulgte efter, over gården, hun åbnede døren til hendes hytte, det er som regl der vi var, når vi skulle lege lidt med ting og sære. Maria er udannet i sort magi, Jeg som præst, nekromantiker og Miles i lys magi og naturens cirkler. Derfor er det også os der finder sammen når vi skal lege med heksekunst.

Hun sukkede og rystede på hovedet.

”Så hvad står vi med?”

”Et ritual, med to forjaget og seks drage øgler, og Miles siger, vi nok i nærmeste fremtid kommet til at stå med nogle u-døde i en eller anden from. ”Jeg sukkede bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...