skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
545Visninger
AA

47. Nattens gåde

De blodige år.

De blodige år i mit liv startede den dag jeg begavede min bror. Den dag jeg viste jeg havde miste ham. De år starter også med at jeg dækkede over mine søskende og med jeg flyttede hjem til huset, hjem til mine forældre der stadigvæk hadet mig. De starter også med at jeg lærte blod magi, bare til nød. Det blev lettere og dække over mine søskende. Det hele blev letter end til den dag min mor døde, eller efter min fars mening blev myrdet af mig. Jeg vil nu fortælle jeg en lille hemmelighed jeg gjorde det.. IKKE. Jeg ville aldrig for mig selv til at dræbe igen ikke efter det med dem der dræbte Marco. Eller jeg troede ikke jeg kunne. Men efter min mors dø vendte alle sig imod mig og jeg blev igen familiens sort får. Mig og min navnløse søstre stoppede med at dække over dem. Og det skabte kaos.

 

”larka hvad er der i vejen med dig kan du for en gang skyd ikke gøre dig nyttig” Ester der på dæmonisk betyder elske, var ikke værd at elske. Hun råbt af mig og jeg var efter hånden blevet godt tæt af det. Det var her mit næste mord skulle ske, i vores eget køkken med hele familien som tilskuer. Jeg svarede hende ikke så bare koldt på hende

 

” helt ærligt at dig sammen” hun hvæssede af mig. Og jeg smilte bare af hende. Det var der hun kastede kniven efter mig. Hun ramte ikke og jeg tror heller ikke det var meningen hun skulle. Men glassene på hylden ved siden af mig gik i stykker og skær sig en i huden på mig, blodet begyndte og radene ned af min ene arm. Ester stirrede koldt på mig og hvæssede

 

”jeg er sikker på du på en eller anden måde er skyd i at folk her i familien dør” men far der havde siddet og forsøgt at sy, havde tabt nålene på gulvet men ladet dem ligge, da han bare stirrede af den en til den anden. Jeg lo

 

” min kære søstre der er lige nogle ting du skal vide, vie døde af en sygdom der var arvet, Marco blev dræbt men ikke af mig, jeg dræbte Laura Lowell og Disa Monworel så er der Antoni der tog livet af sig selv fordi han ikke ville live med hvad I havde gjort, jeg vil dog indrømme jeg har lidt af skylden der, og vores kære mor døde fordi hun var blevet gammel og hendes tid var kommer” jeg talt for at aflede hendes opmærksomhed fra nålen der flyttede på sig. Men Amalia så dem og gispede, det fik Ester til at se på hende og hvæse

 

”hvad er der?” Amalia så bare ned på nålene der svævede et par cm. Over gulvet og mumlede

 

”ikke noget” Ester vendte tilbage til mig

 

”giv mig en god grund” hun løftede en finger og med den anden hånd kastede hun en kniv og denne gang ramte den mig. Det var min side det gik ud over men jeg stod fast på stedet. Jeg løftede hånd og pegede mod hende

 

”husk det var dig der startede det var dig der kastede den første kniv”. Hendes øjne blev store da jeg ved ikke hvor mange nåle bordede sig ind i hendes krop. Hun var dø og hvis ikke hun havde været det ville hun forbløde hurtigere end du kan sige synålemord. Jeg snak sammen op af skabt der var stille et stykke tid før der ligesom kom liv i det hele. Vores far var lammet, Darkis gik hen til Ester og Amalia til mig. Mine øjne var kold og letter fraværene.

 

”larka ” hun hviskede mit navn og holdt hendes hænder presset mod min side. Jeg så bare på hende og hviskede tilbage

 

”hvad” hun sank en gang og så mod Darkis der rystede på hovedet.

 

”hvordan? ” hun hviskede og se spørgende på mig. Jeg rystede bare på hovedet. Men far havde sendt bud efter familiens læge og en jager, også selvom det er familie opgør skal de havde besked. Og det var noget af en blodig massakre lægen og jageren trådte ind til. Men jageren blev mere overrasket over at se hvordan Ester havde måtte lade livet.

 

”det er mange nåle ” han sagde det højt og overrasket. Mens lægen forsøgte og få styr på mine sår. Og som han sagde jeg var heldig ikke og være død. Jageren vendte min søstres krop og fast slog at nålene var kommet fra den side af køkkenet jeg lå i. men han kunne ikke blande sig i det, mit næste mord var på min egen søster. Jeg tog ikke med til hendes begavelse. Hvorfor skulle jeg? Det ville være at trække den for langt. Hvis jeg havde vist at Darkis var den næste var jeg flytte hjemme fra. Men det er ikke alt ting man ved, og det er heller ikke alt ting man skal vide.  De var kommet på sporet af dem, jagerne altså. De var ved at finde ud af hvem der stod bag alle de mange drab. Og selvfølgelige fik jeg skylden men denne gang var det drakis der beskyldte mig. Og danne gang fik jagerne også lov til at se hvordan jeg havde dræb Ester for det samme skete for Darkis.

 

”hvorfor er det at hver gang noget går galt så er du til stede” han hvæsede af mig. Jeg så bare på ham og rystede på hovedet smilte koldt og sagde

 

”det er du også ” vi stod over for hinanden da jagerne kom, og de stirrede bare på os.

 

 ”nej jeg var der ikke da Marco døde… ” jeg lo koldt af ham og hans ord.

 

” du var heller ikke med da vi begravede ham, og ingen udover Laura Lowell og Disa Monworel var til stede da Marco bliv dræbt” jeg så bare på ham og ventede på hans næste træk. Han stod bare og så på mig. Så lo han

 

”nej der rigtigt men du har været der hver eneste gang” jeg så bare på ham og rystede på hovedet, det ville ikke nytte og forklare ham noget som helst

 

” ved du hvad Darkis du har altid været dum, alt for dum… du kunne ikke en gang finde ud af at rydde op efter dig selv.” jeg slog ud med armene, og så på de mange lig der lå rundt om os. Ham hvæssede af mig, men stod eller bare og kiggede.

 

”jeg træt” jeg sagde det stille

 

 ” træt af at rydde op efter dig træt af at lade mig koste rundt med” jeg stirrede på ham og sagde det med kold stemme

 

”mest af alt er jeg træt af dig” jeg havde efter mit lille nummer der hjemme med Ester havde jeg fået laver nogle nåle til kun dette formål. Lange og tynde. Men jeg viste at Darkis ville blive svær og dræbe. Lige som Ester var han den der slog først. Han havde lige som Ester kastet med kniven og ikke ramt men han havde kastet. Jeg gik frem og samle den op. Jeg så bare på den også på ham.

 

”hvad skulle det gøre nyttet for” jeg rystede på hovedet, og tog hånden i den ene lomme. Jeg fandt nålene frem hvis man kan kalde dem det. En efter en lod jeg dem falde til jorden. Han så bare på dem og lo

 

” og hvad nyttet skulle det så” jeg svarede ham ikke jeg tog bare fat om kniven og skar mig selv i armen. Han lo

 

” og jeg har været dum Larka jeg er vidst ikke den eneste her der er dum” jeg var ikke dum jeg havde bare tænkt tingene i gennem første. Jeg lukkede øjnene kort og da jeg åbnede dem igen, var nåle lige foran mig i luften. Jeg kunne så på hans øjne at han var overrasket, jeg pegede bare og så min bror blive gennem bordet af mine nåle. Der kom et gisp af den jager der var kommet hjemme hos os, og jeg kunne høre ham mumle

 

”det er mange nåle” jeg gik nærmere Darkis og vidste han ikke var død.

 

”alt i Alt her jeg intet gjort, jeg forsvare bare mig selv.. Alt i Alt var Antoni den eneste der troede på mig, er det så ikke klart jeg vælger ham?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...