skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
512Visninger
AA

45. Nattens gåde

De første mord

Mine første mord var for at tage hævn over min bror. De var på Laura Lowell, Og Disa Monworel. Jeg mødt dem en nat jeg var ude og gå, jeg havde efter ladt Antoni et sted ikke langt der fra. Hvor han sad og skrev, hans smukke ord. De lå i græsset og snakkede om hvem der skulle blev den næste, jeg stoppede for at lytte. Det var derfor jeg hørte Marcos navn. De snakkede om at det skulle være en der var lidt svære end ham. Han havde åbnebrat været for let. For let at dræbe. Jeg besluttede mig for at lade som ingen ting. Bare for at se hvad der ville ske. Jeg gik derfor videre, da jeg hørte dem hviske hvad med ham der. Og en af dem skrig hjælp åh hjælp. Jeg spillede med, og gik hen for at ’hjælp’ hende det var Laura. I det samme hev Disa mig ned og ligge.

 

 ”et ord og du er død” jeg smilte bare og sagde

 

”det er jeg jo alligevel” de kiggede bare på mig. Og Laura lo

 

” klog dreng.” mine klode øjne så bare på dem uden at afslører noget

 

”men må jeg spørge jer om noget? ” jeg hviskede lavt for ikke at Antoni skulle høre mig, han har en tendens til at kunne høre min stemme meget bedre end andres. Disa mørke stemme svarede

 

”spørg løs inden du dør” jeg smilte bare

 

”dræbt I Marco Henter, for hvis I gjorde så..” de så tænksomme ud og så lo Disa

 

”ja vi gjorde, men så hvad” jeg så væk og vidste jeg ville fortryde om lidt.

 

”så tror jeg ikke min forældre ville kunne tåle at begrave flere af deres børn” Laura så på Disa der bare sagde

 

” og hvem af Henters brøn har vi så æren af denne gang at møde.” jeg smilte og lo men det kolde øjne forbliv urørt af min latter.

 

”Larka” jeg hviskede mit navn og hev så Disa med rundt så jeg lå ovenpå hende. Laura forsøgt at hjælp hende men hun endte i en af mine vrangforestillinger. Disa stirrede på mig med angst i blikke, jeg lænede mig bare frem og lod mine læber rør ved hendes hals. Laura skreg og faldt sammen. Og jeg skilt Disa hoved fra hende krop. jeg var dækket i blod, jeg flyttede mig fra den døde Disa og lagde armene om mig selv. Antoni må have haft hørt Laura skrige. Jeg sad bare og stirrede på hvad jeg havde gjort. Antoni så bare på mig og gik så hen og lagde armene om mig.

 

”hvad har du gjort min djævel hvad har du gjort” han hviskede, jeg begyndte græde.

 

”de… de.. dræbt Marco de…” han så på mig og kyssede mine tåre væk. Vi gik hjem og han trak mig ud for at vaske mit tøj og mig. Han hjælp mig af med mit tøj. Vandet var koldt men koldt vand er den bedste måde at fjerne blod på. Så jeg endte med at stå og ryste af kulde. Livet ville ikke blive det samme efter det her det var jeg sikker på. Han ville ikke kunne se mig i øjnene mere men jeg håbede noget så inderligt at jeg tog fejl. Men nej han kunne ikke se på hvad den person han elskede havde gjort. Han fortrød det igen. Men jeg havde lovet ham og blive, jeg ville ikke forsvinde igen. Måske havde et været bedst hvis jeg havde gjort. Ja det havde nok været bedst, så han ikke hver dag skulle se på mig og mindes hvad jeg havde gjort. Men Marco var blevet hævnet, sammen med alle de andre de to havde dræbt. Men der var ikke noget at gøre. At fortryde bringer ikke de døde tilbage. At fortryde min kære hjælpe ikke. Det for ikke minderne til at forsvinde. Lige som jeg lovede dig ikke at forlade dig. Det var hvad jeg sige den dag han spurgte hvorfor jeg blev ved hans side også selvom jeg kunne se hvad han følte. For første gang i flere dage så han på mig. Han så på mig og han forstod mig. Han elskede mig. Jagerne kom det måtte jo ske. Det var ikke kun dem fra Inzz’ klan. Det var jeg sikker på men hvem de andre var mig lige gyldigt. Antoni åbnede døren for at få jordens største chok. Han havde aldrig været glad for jagernes eksistens. Og så at se så mange banke på ens dør gjorde ikke tingene bedre.

 

“må jeg spørger hvad æren skyldes?” han viste ikke helt hvad han skulle sige men det var ikke normalt at blev banket op midt om natten af skyggejæger. Sandt og sige sov vi ikke men det var et noget guds forladt tidspunkt. Gudsforladt ja. Man er vel ikke satans for ingen ting.

 

“vi ville bare høre om du havde set eller hørt noget” jagernes stemme rystede.

 

“set eller hørt noget ja der var nogle fugle til morgen, men jeg går ud fra det ikke er det I er ude efter” han så ikke på dem men der imod på mig.

 

“det drejer sig om to der er blevet myrdet” det her var den samme jager som var blevet sat til at finde Marcos morder. Det skulle nok blive sjovt.

 

 ”ja så men hvad for jer til at tro at vi skulle vide noget, vi passer sandt og sige kun os selv.” jagerne blev forvirret

 

”vi?” han så ikke på dem men på mig, og smilte.

 

”eller hvad siger du min egen?” jeg smilte og gik frem i døren.

 

”set eller hørt noget, jo vente I skulle vel ikke tale om mordene på Laura Lowell og Disa Monworel?” mit smil forlod ikke mine læber, jagerne blev bare mere forvirret.

 

”jo ved i noget?” Antoni så på mig

 

”larka hvad har du planer om at gøre” jeg så på ham og han kunne se svaret i mit blik, jeg vidste han ikke ville kunne lide det.

 

”den ene blev dræbt af en vrangforestillingen, den anden led en mere blodig under gang. Hovedet blev skilt fra kroppen. Men sandt og sige er det jo den eneste måde man kommer af med en vampyr på. Eller næsten den eneste.” jagerne stod bare og stirrede på mig

 

 ” har du ingen medføles den der dræbte dem var et ret uhyre” jeg smilte bare.

 

” jeg har ingen medføles for dem der selv har stået ihjel, tænk over det jeg var ikke mere uhyre end dem.” jeg tror ikke de lagde mærke til hvad jeg sagde.

 

”vi takker fordi I havde tid” jageren sukkede også gik de. Jeg så bare han på Antoni der stirrede på jagerne der lige så stille gik deres vej.

 

”jeg kunne ikke have gjort det mere åbnelyst kunne jeg?” han smilte til mig og lo

 

”nej det kunne du ikke” han hev mig ind til sig. Og kyssede mig. Bare alt ville forblive, men nej. Også dette ville blive taget fra mig. Vi lå sammen hele natten og den næste dag med. Han havde virkelig været bange for at miste mig. Nyheden om hvad mine søskende havde lavet nåde os først nogle dage senere. Tænk at det skulle tage livet af min kære engel.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...