skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
554Visninger
AA

33. Hjemme? (eksorcisten)

Jeg sov tungt jeg kunne mærke Logan rejse sig ved siden af mig. Jeg vidste han smilte. "Angel vågn op hver sød, der komme gæster" han ruskede i mig men jeg vågnede ikke. Logan sukkede og forlod bare mit værelse..

Jeg vågnede kort tid efter og kunne ikke rigtig forstod hvorfor de råbt neden under. Vi er ti søskende og vores forældre ville rigtig gerne havde os alle gifte væk inden længe. Men jeg var et problem fordi jeg næste ikke væk til stede, jeg var har den sidste tid begyndt og sove mere og mere. Jeg sukkede og klædte mig på. De snakkede om mig " vi skal jo ikke forvente at der er nogen der vil have ham" jeg sukkede igen da jeg hørt min mor sige som hun nu gjorde.

Jeg kiggede ned på min arm det lille sølv armbånd der bevidste at min mor tog fejl. Der var en der ville have mig, Han ville have mig. Men det vidste de jo selvfølgelig ikke noget om. Jeg vidste heller ikke hvordan jeg skulle sige det til dem. De vidste jo ikke en gang hvordan vi havde mødt hinanden. Jeg huskede tydeligt den nat...

Jeg smilte svagt da jeg lod mig dumpe ned på et af trappetrinene. Jeg sad bare der og stirrede, der skulle komme et par stykker og kigge på os, som om vi bare var ting. Det var ikke noget jeg var videre glad for. Selvom resten af min familie opførte sig som om det var den lykkeligste dag i deres liv. Mine forældre to i mod dem, de skulle jo ikke se os før det var tid. Jeg kunne høre dem snakke, Logan satte sig ned ved siden af mig, han tog min hånd. " hvornår har du planer om at fortælle dem det?" han så ikke på mig. Men jeg vidste godt hvad det var han mente. " det ved jeg ikke, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få det sagt" jeg mumlede " få sagt hvad?" min mors stemme skar igennem hun var kommet ind i stuen sammen med dem.. Logan slap min hånd og rejste sig. Han havde fået et chok. Jeg vidste at jeg ikke kom uden om den her uden at sige det. " jeg tror ikke det er det rigtig tids punkt og tage denne poria op som samtale enme" poria er éngelsk og et meget normalt udtryk blandt engle. Min mor fnyste og stak mig en fald. Okay jeg er ikke som resten i min famile, jeg er ikke dæmon men engel som den eneste og min forældre har aldrig tilgivet mig det.. "Hvor vover du at.. "

Hendes stemme død lidt hen og hun rystede på hovedet og smilte, for at lette stemningen. Det var slæbenes ironi at jeg skulle blive eksorcist med speciale i dæmon uddrivelse.. Jeg sukkede bare og rystede det af mig. Logan stod tavste ved min side og stirrede. Han var lige så for tabt som jeg var.. " det må i meget undskylde" min mor stivende lidt mens hun sagde det. Det have banket på døren. " undskyld det ikke min mening at forstyrre" min mor stod i døren og stirrede på ham " hvem er du." latter svag lav og dæmonisk." nej den gå ikke med mig er De Dis, men tillad mig at præsenter mig selv Argi dalvitan slavatin " han bukkede let, " men jeg trorede deres familie havde sendt en? " min mor var forvirret. Han smilte " det er sandt min fætter er her men jeg er blot kommet for at hente hvad der er mit" han hviskede og min mor gik til side, jeg havde rejste mig og for ladt rummet jeg stod i køkkenet.

Min mor kiggede ondt på mig da hun gik forbi. Jeg vente bare siden til dem begge og dog.. Men en engel må ikke elske, og dog elskede jeg ham. " hvad er det så der tilhører Dem. " min mor vente sig om mod hende. Og satte hænderne i siden. Han smilte bare og så forbi hende han kiggede på mig. Jeg føltede blikket og kiggede tilbage, han så loge forbi hende og hun stirrede da han gik de sidste tre skridt hen til mig. Min mor stirrede i det han lagde begge arme om mig. Jeg bar stadigvæk sølv armbåndet. Jeg smilte svagt og lagde hovedet ind mod hans hals. " ham " Argi smilte og lagde hovedet mod min skuldre. Jeg sukkede og smilte bare

" ser du der er nogen der vil have mig eller han vil" jeg talte lavt og ved synet af min mors ansigt kunne jeg ikke lagde være med at le. Det var ikke af hende bare af det hele. Verden er et mærkeligt sted, og dog holder jeg af den. Hun stod bare og kunne ikke finde på noget at sige. Jeg vidste at resten ikke havde hørt denne lille samtale,

" ved du overhovedet hvad han er?"

Argi smilte og nikkede, selvfølgelig vidste han det. Min mors øjne var blevet store. Jeg gætter på det var han fætter der kom gående med den ene af mine søstre. Han stoppede i hvert fald op og stirrede fra den ene til den anden, enden han tog ordet. " hvad laver du her, jeg trorede det blev gjort klart at kun en tog af sted." Argi smilte bare og løftede min arm, det lille sølv armbånd klimtede svag. " men der er lige en ting til forskæl han har allerede sagt ja" mit blik var blevet fraværende.

Nu stod der så tre og stirrede på os. Men det var sandheden, jeg havde sagt ja. Englen som ikke måtte elske havde sagt ja. Jeg stod bare og opfattede ikke helt samtalen, andet end at min mor begyndte at råbe. Det tiltrak restens opmærksomhed, også min fars. " hvad helved forgår der" min fars stemme skra sig igennem. Jeg kunne ikke holde fokus rart meget længere. Argi støttede mig og holdt mig oppe, ellers var jeg nok gået i gulvet. Han smilte bare og kiggede lidt rundt. " jeg trorede ikke ligefrem det ville skabe så mange problemer" mit blik var stadigvæk fraværende. "les is oprida " det var éngelsk Argi smilte

" det sandt " han sukkede og lagde hovedet ned mod min hals. Ingen i min familie kunne forstå éngelsk. Jeg gabte svagt og smilte, det var svært at holde øjne åbne. Jeg tror på at min mor på et eller andet tidspunkt havde fået set nærmer på min og set det som en mulighed for at komme af med mig" tag ham barer men kom ikke tilbage med ham " Argi smilte bare skævt " det har jeg skam hellere ikke planere om " 


Det var de tænker der løb igennem i mit hoved. Jeg var på vej hjem for første gang i lang tid. Jeg ved egentlig ikke hvor meget de ved om mit liv. Men jeg tro ikke det er rat meget. Jeg tivlver på Logan har sagt så meget. Folk stirrede ud af deres vinduer. Jeg var meget lidt at genkende som eksorcist på mit sort tøj og tasken. Eftersom jeg nærmede mig huset begyndte det at lugte langt væk af udød og fortabte. Jeg fnyste der ville ikke være meget jeg kunne gøre. Jeg løftede min hånd og bankede på døren. " hvad vil du her" det var den af mine søstre der var gift med Argi fætter. " huset har sendt bud efter en eksorcist" hun blev overrasket over det. Hendes mand kom frem bag hende. "moar" hun råbte  og min mor kom frem døren. " ja?" jeg sukkede lavt " huset har sendt bud efter en eksorcist" min mor nikkede og vinkede mig indenfor.

Huset lignet sig selv på trods af at det stank langt væk. Det første jeg rettede blikket mod gang spejlet. Det var som jeg havde forventet ikke i stykker, og gik ikke i stykker. Jeg sukkede " beklager der er intet jeg kan gøre" jeg kunne se deres chok, og det chok blev større da jeg blev taget om håndledet, af en udød. Den hev til, og jeg stod imod, jeg ville ikke med ind i  en verden af spejle. Mit sind vågnede og jeg vidste at Argi ville mærke det.

Spejlet gik i stykker og nogen grab mig da jeg faldt. Den udød var blevet flådet, Jeg der imod sov. " Les i " stemmen der nåde mit øre kaldte mig hans elskede. Da jeg slog øjne op kiggede jeg lige op på Argi og min meget forvirrede familie. " du brudt vide bedre end at tage op i mod en udød alene" jeg smilte bare, mine øjne var tunge jeg ville egentligt bare sove. " Angel du et fjols "

jeg begyndte at grine. Min latter  var skæv den passede ikke ind. Det var ikke min. Mine øjne var klare, jeg sov stadigvæk. Argi smilte bare og løftede mig op. Jeg havde kun været vågn et kort øjeblik. Han lod sig ikke mærke med det, han var efter hånden Vant til det. Mine evner lade sig men på det tidspunkt var jeg kommet langt væk der fra. Jeg vågnede i min egen seng, men jeg kunne tydeligt høre stemmerne neden under. Jeg rejste mig og tog mig til hovedet. Jeg havde ingen ide om hvor lange jeg havde sovet. Jeg kiggede på mig selv i spejlet, jeg var blevet tynd. Men det var svært at sige hvor længejeg havde sovet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...