skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
537Visninger
AA

18. Helveds bibel Livet som synder

Tvillingen
Jobs bog:
Da hun kom i skole dagen efter var hun ikke til at kende igen, jeg vil ikke sige helt i sort men næsten, dem fra min klasse stirrede. Det er vakte mest opmærksomhed var det omvente kors om hendes hals. De så på mig for de vidste jo alle at jeg havde været sammen med hende, og de ville sikkert skylde skylden på mig. Men alt jeg havde gjort var at havde helveds bibel på min hylde der hjemme, også fortalt jeg hende jo nogle af historierne i den i går. At der ikke skulle mere til var i sig selv ikke en overraskelse hun havde ikke brug for at passe ind med de andre mere, hun havde mig. Og jeg ville ikke gå nogen steder, medmindre det var med hende. 

Timerne gik mere end bare langsomt vores lære skar alt ud i pap, også selvom vi forstod det. De andre ville meget gerne vide hvad der var sket i går siden hun så sådan ud, tænk hvis de fik en til i klassen af den ’slags’. Mig ville det ikke gøre noget alle ved jo at ikke menneskelige væsner findes, vi bliver undervist i hvordan vi ser forskel. Men altså de stod alle sammen rundt om hende, men der kom ikke et ord over hendes læber, før der var en der spurgte hvad hun skulle efter skole, og om de ikke kunne være sammen hvis ikke hun skulle noget. ”jeg kan ikke, jeg skal hente min tvilling det har jeg lovet sorry jeg kan ikke flytte det” hun lyd henkaste og lige glad og det tro jeg nu også hun var. Men også selvom hun ikke lyd i mødekommende kom spørgsmålene alligevel. ”har du en tvilling, hvad hedder hun og er hun lækker.” jeg sukkede nogle vidste jo besked, hun så bare på fyre der spurgte og smilte ” ja det er han og han hedder Aleksi hvis du vil vide det” hun så op og ned af ham og smilte så mere ” jeg tro lige han er noget for dig” hun blinkede og lo ”eller også er du noget for ham” fyren der havde spurgt blev helt tomat rød i hovedet fordi han blev flov, hun slog i skuespil en hånd for mund. ”ups”. Det var efter sidste time, de havde forsøgt hele dagen på at for hende til at snakke. Hun rystede bare på hovedet af ham men på en venlig måde. De andre så bare på hende og lo med hende over fyren, der også lo. Også var det hun så på mig og smilte bare mere hvilket fik de andre til at vende sig mod mig, jeg løftede et øjenbryn ”skal vi? ” jeg så spørgerne på hende og hun nikkede, rejste sig og gik hen til mig. ”det må vi nok hellere, han kan ikke lide og vente.” jeg smilte og vi gik. 

”Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt. Han fik syv sønner og tre døtre. Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk.  Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. Når gildedagene var forbi, sendte Job bud efter dem og helligede dem; tidligt næste morgen bragte han brændofre, ét for hver af dem, for han tænkte: »Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte.« Sådan gjorde Job hver gang.” 

Aleksi stemme stoppede midt i oplæsning af jobs bog, i det han fornemmede sin søster, han smilte da hans kammerater så på han og ventede. ”du kommer forsendt” hans stemme var munter og han så på hende med et smil, han nikkede til mig som om vi altid havde kendt hinanden. Han skulle til ar forsætte men rystede bare på hovedet af det der stod han smilt og lagde hovedet på skrå ” læs det selv, det vil alligevel ikke bliv godt hvis jeg gør det” de så bare på ham og forstod ikke, så kiggede de hen på os, de kendte hvis ikke hans søster. ”Aleksi hvem der det?” var der en af dem der spurgte, og så på ham. Han var nu køn med et sorte hår og de grønne øjne, den blege lidt grålige hud hjælp meget på hans udseende, men afslørede også at han ikke kom her fra men nok snære for underverden eller helvede. Det samme galt hans søster der dog ikke havde den helt samme grå tone i sin næsten perle hvide hud, hendes grønne øje bliv heller ikke som hans brudt af en orange ring omkring pupillerne. Håret var dog hos dem begge sort men det var ikke unormalt her omkring. Hendes lidt høje kindbind og spise hage fik hende til hele tiden at se ud som om hun var skeptisk, men det gav hende også et højtideligt udseende. Hvor hendes brors lidt mindre markante trak bare fik ham det at line et køn ansigt der havde set lidt for mange mord i en lidt for ung aldre. ”det min tvillingesøster og hendes veninde” han smilte og pegede på os, først på hende også på mig. De nikkede bare men troede ikke på ham, hvorfor skulle de også det. Det var jo ikke fordi de lige frem var helt ens. Jeg her en evne til at se om folk tro på det man sige, men jeg lader for det meste lad være med at bruge den, fordi folk bare forsøger at lyve og sige at det gør de da. En af dem så på Aleksi ”forsæt nu” Aleksi rystede bare på hovedet og sagde ”hvis I gerne vil høre den som den stor der i” han pegede på bibelen ”så få en anden til det, jeg her også en aftale så jeg med desværre gå” de andre så på ham og blev en smule forvirret, ”hvordan vil du da fortælle den” Aleksi så på mig og smilte, det var der det gik op for mig at han kendte hver eneste sekundet af mit liv. Det fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen. Men jeg smilte bare tilbage til ham. ”vil du ikke nok fortælle den” hans søster tog fandt i min arm og så på mig med et par øjne, jeg bare ikke ville kunne modsige. ”selvfølgelig vil hun det” det var Aleksi der sagde det. Jeg satte mig end på jorden og det samme gjorde de andre. ”men den er jo lang så det bliver ikke det hele” jeg havde ikke tænkt mig og fortælle hele historien til dem ikke nu. De andre ventede bare. 

”En dag kom gudsønnerne og trådte frem for Gud; blandt dem var også Guds bror Herren Satan. Gud spurgte Herren Satan: »Hvor kommer du fra?« Herren Satan svarede: »Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs.«  Gud spurgte ham: »Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.« Herren Satan svarede: »Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!« Da sagde Gud til Herren Satan: »Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod.« Så forlod Herren Satan hans bror Gud.” jeg stoppede for at se hvordan de andre så ud, også fordi hun havde lagt sig op af mig. De andre så bare på mig, med undtagelse af Aleksi der bare lå end og så op i luften. ”vi har ikke fået at vide hvad i to hedder” hun lagde hovedet på skrå og så på dem, og jeg rystede på hovedet. ”mit navn er ligegyldigt” min stemme var lav. ”jeg hedder Lucia” de nikkede og forsøgte og smile, hvilket ikke gik så godt.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...