skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
537Visninger
AA

35. Flower and Bone

”flower, flower min flower” hans navn blev hviskede så blidt og stille i hans øre.  Han håbede på mere end bare bones hvisken, Mon han ville få det, denne gang? Hans krop var så ivrig efter mere, at det måtte være tydeligt. Hele hans krop var spændt og han led, det var ikke nogen ubehagelig følelse. Længselen for mere, længselen efter bones læber, var ved at blive for meget for ham. Han hev sig op og sidde han kunne ikke mere. Bone var alt for nær, han måtte jo ikke selvom han godt ville måtte han ikke. Bone var et no go, han havde en kæreste, og flower ville ikke ødelægge noget. Han trak sig tilbage og lade armene om sig selv. Hvorfor var Bone sådan? Han havde jo en kæreste en han kunne dele livet med, hvor flower der imod lige var blevet droppet. Han sukkede. Bones blik kiggede meget indgående på ham og en rødme bredte sig som lynet på hans kinder. Han gemte ansigtet væk, bone skulle bare se på ham, for at få ham til at rødme. Han rykkede sig længer væk.

 ”du burde ikk’” han kunne ikke sige mere for han ville jo ikke havde det skulle stoppe, men han ville jo ikke ødelægge noget.

”jeg er ikke sammen med ham mere” bones stemme var lav og flower kunne næsten ikke høre det

”du ikk’” han blev forvirret hvorfor var han nu ikke det?

”jeg kunne ikke fordi mit hjerte er os en anden” i det samme hev bone fandt i ham og med et lå han hen over ham. Bones læber mødte hans egen, det gav et sug i maven på ham. Var han den anden bone snakkede om eller bare underholdning? Han skubbede bone lidt væk, og satte sig op, han var alt for forvirret til at forstå noget af det her.

”men” han rødmede igen

 ”men” han så ned på sine hænder. Bone tog flowers hænder i hans, flower så op og ind i bones øjne.  Det skulle han ikke have gjort.

 ”men hvad” bones stemme var sagte.  Flower så ned på deres hænder inden han rykkede sig lidt tætter på og så lidt tilbage igen. Han kunne ikke tro at det vat sandt, han var bare underholdning. Det måtte være sådan det hang sammen. Bone hev ham ind til sig og hold ham der. Flower kæmpede tappert imod men måtte se sig overvundet af Bone. Hans kinder blussede op og var helt rosen røde. Det susede for hans øre og han kunne høre hans hjerte hoppe der ud ad. Bone så på ham og smilte.

”men hvad” spurgte han igen. Flower så ned på sine hænder, det var flettet sammen med bones, han ville ikke se på ham når han sagde det.

”men hvorfor er I ikke sammen?” Bones smil forsvandt. Flower så uforstående på ham, var Bone blevet trist?

”det har jeg sagt” Bone lyd sur og i det samme blev Flower skubbet væk. Han forstod ingen ting. Flower blev bleg og alt farve forlod hans ansigt. Den rødme der før havde farvet hans kinder røde var væk. En ensom tåre trillede ned af hans kind. En tåre fulgte den første og snart efter sad han og græd. Hele hans krop rystede og han gemte hovedet i hans hænder. Nu var det bones tur til at være uforstående. Bone rakte en hånd ud efter Flower, han lagde hans hånd mod Flowers kind. Flower lagde hovedet mod hans hånd, men han kunne ikke holde hans tårer tilbage. Han græd lydløst og uden at se på bone. Bones hånd nussede hans kind og gide så ned og nussede hans hals. Flower gærd uhæmmet af bones berøringer. Hvis verden kunne stå stille ville det være nu den gjorder det, hvis livet var en film ville det være nu deres læber mødtes i et kys. Men livet var ikke en film, og verden stod ikke stille. Bone blev bare ved med bare at se på ham. Flower så på bone med had i øjnene og vreden farvede hans kinder røde igen. Tårerne trille ned af hans kinder.

 ”jeg spurgt jo bare” flower gjorder et kast med hovedet. Bone så ned og det gik hvis op for ham han havde været for hård

”undskyld det var ikke min mening”. Flower krøllede sig sammen og lagde sig halv vejs op af bone. Bone lagde bare armene om ham og undskyldte. Flower lukkede øjnene og sukkede. Så så han op på bone og smilte svagt og halv hjerte. Det var ikke altid lige let at være flower, ligesom det nok heller ikke var lige let at være Bone. Flower græd stadigvæk han kunne ikke stoppe, bones ene hånd strøg ham trøsten hen over håret. Bone lage ham forsigtigt ned og kyssede hans læber. Flower kyssede igen og lagde hans arme om han. Men tilgive bone for det han lige havde gjort kunne han ikke endnu. Alt ting skal nok give mening i sidste ende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...