skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
512Visninger
AA

30. Eksorcisten

     Eksorcisten

Mine skridt var langsomme jeg havde ikke travlt, det kan godt være det dejede sig om en genstridig dæmon. De sagde jo hun var død, men det kunne man ikke altid være sikker på. Selvom det var en gammel dame, kunne de altså godt overleve. Jeg trak kappen tætter omkring mig og skuttede mig, jeg havde allerede hætten slået op og den sorte kappe vækkede folks opmærksomhed. Men det gør en hver der er som jeg. Eksorcist, det havde ikke været mit første karrierevalg men da jeg ikke lige frem kunne gøre noget andet rigtigt, var det blevet Eksorcisme. Mine forældre havde ikke været glade men de havde heller ikke set mig de sidste ti år. Jeg var flyttet ind hos min kæreste Argi. Det var også ham der havde ringet til mig. Den sorte taske hang over min skulder, den var ikke så tung som den så ud. De tomme bygninger stirrede med deres kolde matte ruder. Det skulle være her omkring, det første der faldt ind i mit synsfelt var det gule bånd, som politiet havde sat op. Jeg stoppe op og så lidt rundt det var ikke fordi stedet ligefrem skreg hverken dæmon eller vampyr og heller ikke djævle for den sags skyld. Jeg sukkede og gik ind under båndet til stor misfornøjelse for det politi der var der, lad mig sige det sådan jeg er ikke en person der lader sig stoppe. Jeg gik lige forbi dem og ind i stuen hvor Argi stod med den gamles datter og hendes mand. Han sukkede og kiggede på mig ”fortæl mig at der er noget du kan gøre.” han så træt ud, vi var taget hjemme fra på samme tid om morgen, jeg til en opgave inde i byen, der bare havde været en sjæl. Jeg kiggede rundt og opdagede noget der ikke var normalt for en ældre dame og havde i stuen. Tre sorte poser, der var meget tæt båndet sammen, jeg var altså ikke en første eksorcist der havde været forbi her. Jeg lod blikke løbe videre rundt og nikkede så, det her var helt sikkert en dæmon der stod bag. Bare sårene på den gamles krop talte for sig selv, det var blåsorte i kanten, men de var heller ikke mere end et par timer gamle. Hun kunne umuligt være død, ikke enden for så kort tid. ”jeg skal bruge alle huset spejle og jeg mener alle..” datteren nikkede og gik fra rum til rum. Jeg kiggede bare rundt i mens. I mellem tiden vendte jeg korset det hang på væggen om så det nu igen vendte den rigtige vej. Jeg kiggede bare på spejlene og nikkede ”der er ikke noget af det her der er arve stykker? ” jeg kigge på datteren der rystede på hovedet ”min mor her ikke været meget for spejle de alle sammen købt for nylig.” hun sukkede og hendes mand lade armene om hende. Jeg smilte jeg kunne ikke holde det tilbage, selvom der var noget grotesk over det. ”din mor har haft en god grundt til det med spejlene jeg er ikke den første eksorcist din mor har haft forbi” jeg stillede min taske og tog spejlene op et efter et. indtil der var et af dem der gik i stykker i mine hænder, nu havde jeg fundet vejen ind, nu var der bare tilbage og sørger for det ikke var en vej ud. Og derpå fulgte de andre spejle efter det første, det blev til en fin lille bunke glasstøv og skår. Det næste der skulle gøres var vievand og det lod ikke til det ville gå godt, ikke for mit vedkommende i hvert fald. Flasken med det klare vand rystede svagt i mine hænder, normalt ville jeg tage handsker på men det var der ikke tid til, ikke hvis jeg på nogen måde skulle gøre mig håb om at rede hendes liv. Så jeg lod den klare væske løbe ud i min hånd og hen over hendes sår, det sorte forsvandt langsomt og blev mere blåt og lidt efter forsvandt det også. Jeg selv havde bidt tænderne sammen, selvom det gjorde ondt og ødelagde min hånd, der langsomt gik i opløsning, var der ikke tid. Jeg tog fat på de latinske verber, som det hedder. Og jeg må da lige sige det var en genstridig dæmon, da der ikke skete noget ved brug af de normale latinske fraser måtte jeg desværre tage andre metoder i praksis. Jeg trak vejet dybt ind og tog fat på nogle andre faser bare på græsk. Der skete noget næsten lige med det sammen, dames krop begyndte og ryste. Dæmonen trådet frem og lad mig bare sige den ikke lige frem var køn, men det er dæmoner sjældent. Da det gik op for den at den ikke havde nogen vej ud der fra begyndte den ligesom af sig selv og falde fra hinanden godt hjulpet på vej af vievandet og et kros og flere fase denne gang på latin, og det så ud til at være den rigtige frem gangs måde for den blev til støv og var lige til at fejede sammen i bunken med glasset. Smilte der kom frem på mine læbe kunne man vidst ikke rigtig kalde et smil. jeg samlede støvet og damen som de havde sagt var død, begyndte og trække vejet igen. Der var blevet stille og de kiggede alle sammen på mig, jeg sukkede. ”et tak ville måske være på sin plads” jeg mumlede og så på dem. De kiggede på mig og så på den ældre dame. Hun satte sig op og så rundt på os andre, jeg lukkede posen sammen, for enden af snorene sad to kogler en på hver, det fortalt hvad der var i den. Jeg rakte den ældre damen posen og smilte ”så her du lidt til samlingen” der var noget dyster i min stemme og dog var den også munter. Hun smilte og takkede med et nik. Jeg gik hen mod døren og vente mig kort om mod Argi og hviskede. ”du har bare og komme hjem i aften” han nikkede og smilte mildt ”der er ikke mere der skal laves her”. Jeg smilte og listede af, dog havde jeg ikke forventet at de havde sendt bud efter en anden eksorcist. Han stod og stirrede på mig da jeg kom ud der fra, og jeg stoppede op og så på ham, før jeg smilte. ”jeg vidste ikke de sendte bud efter amatører” min stemme var lav, jeg havde mødt ham før, og jeg havde også før ryddet op efter ham fordi han ikke kunne finde ud af det. Det havde været på ballet skolen sidste år, han havde tage fejl af en dæmon og et par sjæle. Sjæle er ikke vores ansvar som eksorcister, det hører ligesom ikke under vores erhverv. Når det er sjæle revner spejlene bare, hvis det en dæmon går spejlet i stykker med det samme en eksorcist kommer ind i rummet. Det vil ellers se helt ud lige en til da, en sjæl vil ses, og høres. En dæmon vil på ingen måde ses de vil bare være i fred og havde sjov med folk. Og det er så vores opgave som eksorcister at stoppe dem i det og det var han på ingen måde i stand til at gøre. Jeg rystede på hovedet og vente hjemad. Da jeg endelig kom hjem, lod jeg mig dumpe ned på vores seng, det havde været en temmelig god dag indtil videre der havde været noget og lave, det ikke altid der er noget. Det ikke ligefrem fordi at folk her i byen blev hjemsøgt af dæmoner, vampyrer eller djævle dagligt. Men guderne skulle vide at det ville ændre sig. Jeg faldt i søvn inden Argi kom hjem.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...