skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
529Visninger
AA

31. Ballerina (eksorcisten)

Ballerina

Jeg har ikke helt fortalt sandheden om den lille episode jeg havde sidste år med den anden eksorcist. Ser i der var en dæmon tilstede den dag, den var bare ikke kommet ind gennem nogle af spejlene i rummet, selvom der ellers var spejle nok og vælge i mellem. Denne her dæmon havde besat en person og var på den måde kommet der hen. Men der er noget i skal forstå, når en dæmon besætter et menneske, er den nød til at opfylde det menneske højeste ønske ellers vil kroppen dø. Og denne person ønske var at blive ballet danser, denne person var min egen bror. Logan og jeg havde altid været meget tæt forbundet med hinanden, måske for meget endda, men på den anden side det meget normalt i familier som min. Jeg har aldrig sagt jeg ikke har lavet fejl, og denne her var nok den største af dem alle. Normalt skal man dræbe en der er besat, men det kunne jeg bare ikke, han var jo min bror. Selvom det lykkes mig og får dæmonen ud af ham, er han aldrig blevet den sammen igen, min bror som ellers elskede og danse, og han var også temmelig god til det, har ikke danset siden den dag. Og det så her vi befinder os lige nu. Vi tilbage på ballet skolen, den dag sidste år. Jeg har mareridt, og der for det meste det samme. Jeg ved jeg skriger i søvn hver gang, men jeg vågner ikke for det slut. Skriget stopper først når mareridt er over, eller når en eller anden vækker mig. En enkel gang var jeg nær ved at ødelægge sengen, puderne var flådet i stykker, der var fjerene udover det hele flere uger efter, lagnerne var ravet i små stumper, og madrassen var ravet op flere steder. Det havde overrasket Argi noget, men han havde også forstået hvorfor. Andre gange er det ikke lige så slemt, der gå det mere stille for sig.  Og en enkel gang var vores nabo komme ind, jeg havde været alene hjemme så der var ingen til at vække mig. Det var så en af de gange hvor det havde været virkelig slemt. Jeg vågnede da Argi skubbede til mig og jeg slog øjnene op og stirrede på ham, som om han var en mand fra Mars. Han smilte og jeg kunne mærke at hele min krop rystede. Han hviskede ”det sædvanlige ”og jeg nikkede, jeg havde ikke vænnet mig til det. Det tog mig et stykke tid før jeg var faldet til ro igen. Han sad bare ved siden af mig og stille det ene spørgsmål efter det andet, selvom det var den samme drøm hver gang, var der altid et eller andet der ikke var som det skulle være. Lige så stille gik det op for mig hvad det var der ikke var som det skulle være spejlene, eller nok snare det faktum at der ikke var nogen overhovedet. Det fik mig til at ligge hovedet på skrå og smile svagt. Ingen spejle betyder ingen dæmoner, og når der ikke er nogen dæmoner vil det sige at de fortabte sjæle har frit spil. En fortabt sjæl er til hver en tid være end en dæmon. Jeg har kun en gang oplivet et møde med sådan en, og til med overlevet det. men jeg ikke den eneste i min familie, også Logan har haft et noget uheldigt møde, men det ved jeg ikke så meget om. Argi sad bare med armene om mig, i det jeg hviskede ”ingen spejle betyder ingen dæmoner og når der ikke er nogen dæmoner er der ingen til at holde de fortabt på afstand” det fik ham til at kigge på mig som om jeg var en mand fra Mars, før han lo lavt og smilte ”men så får du jo nok at lave” det var noget skummelt og dystert i hans stemme. Jeg smilte bare og hviskede ”der er en ting jeg meget heller vil” jeg hiv ham med ned og ligge i det samme jeg sagde det. Han smilte og lo lavt, hans læber kyssede mine. Jeg lod mine hænder gide ind på maven af ham. I det samme ringede hans mobil og han sukkede misfornøjet idet han tog den. Men det ændrede sig, og han rakte mig den, med et bekymret udtryk. ”Angel? Du… nød til at komme.. jeg” det var et skrig der afbryd ham, det var hans eget skrig. ”Logan? Hvor er du? Hvad sker der?” selvom ordene var ved at falde over hinanden, og jeg var ved at død af bekymring og angst for det skulle ske ham noget, var min stemme helt rolig. Forbindelsen blev afbrudt, hyletone noget mit øre. Jeg rejste mig og tog min taske over skulderen. Argi fulgte efter mig med hurtigt skridt ”Angel hvad sker der?” jeg rystede bare på hovedet for at sige at jeg ikke vidste det. Jeg stoppede op for at tænkte, at finde Logan kunne godt gå hen og blive et problem. Han kunne være hvor som helst og dog, hvorfor ikke starte et sted han havde svoret han ikke ville vende tilbage til. Ballet skolen, det ville lige nu være mit bedste bud. Argi var stoppet op bag mig og så på mig med bekymring i blikket. Han vidste godt jeg ville gøre alt for mig bror. Jeg små løb med Argi lige bag efter mig. Han sukkede og pustede ud, jeg vendte mig mod ham og smilte. ”er du sikker på det her?” hans spørgsmål kom ikke bag på mig, og jeg rystede endnu en gang på hovedet. Han sukkede ”så du har ingen ide om hvad vi laver?” jeg smilte bare. Det var et skrig der afbryd vores en side samtale. Vi kiggede bare på hinanden uden og sige noget. Mine øjne var blevet store og dog trak jeg vejret roligt. Han gik hen mod døren og skubbede den op, jeg var to skridt bag ham. Han hev mig væk fra døren og skubbede mig tilbage. ”Angel.. jeg ikke sikker på det en god ide” der var noget forpint i hans blik noget jeg ikke forstod. Noget jeg ikke ville forstå, hvad havde han set? Hvorfor var det ikke det, jeg kunne jo hjælpe. Jeg ville hjælpe jeg ville gøre noget, jeg ville skrige. Argi lagde arme om mig. ”jeg ked af… ” han hviskede det lige ved siden af mit øre, og det var der jeg skubbede ham fra mig. Det var ikke min kæreste han ville ikke sige sådan. ”Aldrig, Nogen, Sindene, Igen, Vil, Jeg, lade, En, Dæmon, Skade, En, Jeg, Elsker” jeg stønnede ordene og tog fat på de latinske verber. Jeg tog mig til hovedet og stønnede igen, ikke sove nu. Men nej, min krop faldt sammen, og mit sind faldt i søvn. Jeg havde ingen ide om hvad der skete mens jeg lå der. Mit sind sov men min krop gjorde langt fra, jeg har stadigvæk svært ved at vænne mig til det. Og jeg ved stadigvæk ikke hvorfor jeg bliver ved med at falde i søvn på de mærkeligste tidspunkter. Da jeg vågnede eller kom til mig selv lå jeg på gulvet inde i bal salen. Jeg gispede efter vejret og rystede over det hele. Logan sad samme krøllet over i et hjørne, Argi sad på hug foran ham. Jeg vendte hovedet, der var blod på gulvet. Foran mig lå en fortabt med hjerte ravet ud af bryste. Jeg trak vejret og havde ingen ide om hvad jeg havde lavet. Jeg rystede stadigvæk og havde mest lyst til at forsvinde tilbage til mørket. Jeg havde altså haft ret ingen spejle betyder ingen dæmoner og ingen dæmoner betyder at de fortabte kan komme frem. Og det vil sige at jeg kommer på over arbejde. Jeg sukkede og stønnede alt gjorde ondt. Det var ligesom efter et af mine mareridt, et af de rigtig dårlige. Mon det her ville gå hen og blive et nyt mareridt der kunne tage over for det gamle. Jeg sukkede og vendte hovedet mod Argi og Logan. Logan græd eller det lyd sådan, Argi vendte hovedet mod mig og smilte svagt. Jeg kunne ikke rejse mig ikke lige nu, kroppen var for tung. Jeg lukkede øjne og lod mig gide tilbage i søvnen igen, jeg lod bare mørket tage mig og skubbe mig rundt dejlig beroligende mørke.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...