skribbelse

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 9 jan. 2015
  • Status: Igang
everything and nothing

0Likes
0Kommentarer
519Visninger
AA

48. Alex vinter

Den 9. april 2010 klokken 10

”Den 9. april 2010 klokken er nu ti, dette er afhøringen af Alex vinter. Til stede er Alex og undertegnet kriminalassistent Thomas dal. Alex ved du hvorfor du er her”

”Nej”

”Du er her fordi vi i går fandt Andres dræbt og du er uheldigvis kommet op som mistænkt,”

”Okay”

”Ved du hvad det betyder”

”Ja”

”Hvad betyder det så?”

”At I har en from for bevis for at jeg gjorde det”

”Alex kan du fortælle mig hvad du lavede i går”

”Nej”

”Og hvorfor ikke?”

”Jeg kan ikke huske det”

”Hvad er det sidste du husker fra i går”

”At Antoni og jeg spillede sammen”

”Hvilken from for spil spillede i?”

Svag og kort latter ”ikke på den måde, vi spiller begge violin”

”Hvornår var det?”

”Ved en tre tiden”

”Hvad skete der så?”

”Aner det ikke”

”Hvad mener du?”

”Jeg kan ikke huske det”

”Så fra en tre tiden af og til hvornår kan du ikke huske noget”

”Til i kom og hentede mig kort efter midnat”

”Du har altså ingen ide om hvad du har lavet”

”Nej”

”Sker det tit?”

”Oftere og oftere på det sidste”

”Hvor lange har du oplevet disse black outs”

”Siden jeg var fem”

”Har i nogen sinde fået der undersøgt”

”Ja, men lægerne troede bare det var noget jeg fandt på”

”Hvad var dit forhold til af døde”

Svagt suk

”Vi har været involveret i et forhold i omkring en måneds tid”

”Hvordan havde du det med ham”

”Jeg ikke sikker på jeg forstår?”

Alex stoppede båndet, for det var et bånd. På trods af det kun var to år siden, var det optaget på bånd. Det faldt Alex sjovt, han sukkede og så ud af vinduet. Ud på den verden han ikke længe havde været del af, verden ved dagslys. Han rejste sig og trak for. Den langærmet blev så let som ingen ting trukket over hovedet, bukserne havde han haft på i forvejen. Klokken nærmede sig langsomt fem tirsdag eftermiddag. Alex’ hånd rystede svagt da han startede båndet igen.

”Jeg mener skændes i meget, var du glad for ham, var han glad når I var sammen, sådanne små ting kalder man dem vidst”

”Det ved jeg ikke, altså jeg var da glad for at være sammen med ham, og vi skændes ikke ret meget, han forstod ligesom”

”Hvad var det han forstod Alex”

”Lad være med at sige mit navn sådan, han forstod hvorfor jeg er som jeg er”

Alex stoppede igen og rejste sig med båndet og afspillerne, han pakkede den ned og skubbede kassen ind under sengen ingen. ”Hvad nytter det og høre det igen” han hviskede det og fiskede mobilen frem under bordet. Den ged ned i inder lommen på jakken, hvor efter han tog den på. Trak fra og gik ud af døren til hans værelse. Han listede forbi hans mor og ud af døren. Alex tog lange skridt hen ad gangen, og mærkede hvordan folk vendte hovedet og så efter ham. Han sukkede og rodede rundt i hans lommer efter hans pung. Han var sikker på han havde langt den ned i en af lommerne. Idet han fik fat på den, faldt hans opmærksomhed på en person, der var noget bekendt over ham. Alex kunne sjovt nok ikke huske det, hans black out var kommet tilbage på det sidste. Han rystede på hovedet og satte kurs mod en café der lå i nærheden. Der gik han ind og satte sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...